onsdag den 30. juni 2010

Hvad Netto har....


Dagens hurtige indkøb blev gjort i Netto efter fyraften, og hvad fandt jeg så i dag?
Denne sjove marmelade af stikkelsbær, jeg måtte eje den og med hjem kom den...Har lige testet den, og den smager af sommer og sol i min barndom hjemme hos farmor og farfar.
Husker at vi fik pandekager med stikkelsbær marmelade, og vi elskede det...
I aften bliver det i stedet for på en nybagt bolle, dejen står til hævning lige nu, uhmmm jeg glæder mig.
Måske skulle jeg bage et par pandekager i morgen?

3

Hvorfor mon 3 ?

Fløjels blød rose fra min have....
Ikke en eneste dråbe vand blev det til i går aftes eller nat, to "rul" torden blev det til, og det var det... Det har været en lun nat, og temperaturen her kl. 6.30 er allerede oppe på 18 grader... Den første maskine tøj er allerede hængt op , og en lang, lang arbejdsdag venter forude..... Snart er vi midt på ugen, weekenden nærmer sig, og jeg trænger i den grad.

tirsdag den 29. juni 2010

Det trækker op....


Det trækker op til torden, den første "rullen" har lige vist sit sande jeg, og om lidt er jeg helt sikker på at der kommer regn i store mængder...
Det er varmt derude, lummert faktisk, "så klart nok" at der kommer et kæmpe brag så luften kan blive renset.
Kl. er 21.24 og temperaturen siger 21.8.... Endnu en hot sommerdag har vi haft, og hvor er det bare dejligt.

Jeg gør mig visse tanker...

Tanker omkring min blog, om det jeg skriver og om værdien er som den bør være....
Er det mig som er løbet  tør for ideer?
Er det bare mig som synes det jeg skriver er uendeligt kedeligt ?
Måske er de her tanker tegn på at min blog skal ende her?
Men kan jeg virkelig undvære mit daglige skriveri?
Tja.... jeg ved det ikke helt, men måske er det også bare mit humør som spiller mig et pus?
Måske er det bare ferie jeg trænger til?
Måske en lille pause?
Måske...Måske....Måske.......
Måske

4

Hvorfor mon 4?
Mit smukke rosentræ i haven, snart springer de 1000 sarte lyserøde roser ud......

Se hvor smukke de er, og snart er der 1000 af dem :-)
Mit hyggehjørne, tæt på mit køkken.
Min kæmpestore tobakspibeplante, den er godt på vej op af taget.
Og min vindrue plante, som bærer de dejligste vindruer.
Snart skal min have nydes, og også i den grad.....
Men hvorfor 4 ?

mandag den 28. juni 2010

5

Ja, hvorfor mon 5 ?
Dagen i dag har været lang, varm og blandet....
Afslutningen på dagen har været det bedste, i hyggeligt selskab på vennernes terrasse med KAFFE og vafler med fløde og jordbær.
Nu er det sengetid, klokken er mange og i morgen er der endnu en lang og varm dag i udsigt.
Dejligt at sommeren er kommet :-)

søndag den 27. juni 2010

Nu tror jeg på det....

Nu tror jeg på at sommeren er kommet, kommet for at blive, for sikke et fantastisk sommervejr det har været i dag.
Sådan her så det ud for bare en time siden ude i min have efter maden var indtaget, bare tæer, rødvin i glasset og min bog på tæt hold. Jeg læser i øjeblikket :

En dansk krimi er lige sagen i sådan et vejr..
Jeg kan slet ikke beskrive hvor lækket vejr det har været i dag, meget varmt i hvertfald.
Vi har nået rigtig meget i haven, og det er bare super fedt....
Et bad var tiltrængt, efter graven og grilning, så nu sidder jeg her, ny ren, glad og tilfreds....
Sikke en dejlig weekend......

ALIEN I MIN HAVE.............(GYS)

Helt ærligt, hvad er det her?
Ligner det ikke noget fra en Alien film?
Men ved i hvad det er, for det ved jeg...............Det er en KÆMPE rod fra min rabarber som jeg lige har gravet op og flyttet.... Rødderne var så kæmpe store og mega lange at jeg nær ikke havde fået hevet dem op...De var vokset ud under kassen de stod i og fortsat ind under et træ hus, hold op hvor var de store.
Men nu er de flyttet og resten er smidt væk, vi har knoklet i haven hele dagen, ukrudt er der endeløse mængder af....Vi har fået kål på en del i dag.
Nu gider vi ikke mere i dag, grillen skal tændes om lidt og så skal der knappes en rødvin op, vi fortjener det.

lørdag den 26. juni 2010

Gryde klar....

Så blev jeg færdig, alt er pænt og rent og selv mine dyner har jeg fået vasket og tørret udenfor i dag, nyt sengetøj er blevet lagt på og det hele er så frisk og lækkert....Uhhhaaaa jeg kunne godt krybe i den lige nu ;-)
MEN NEJ, ikke tale om at jeg skal sove min lørdag aften væk.... Nu vil jeg tage et bad, og så vil jeg krybe ned under et tæppe i min sofa og læse videre i min bog. Fortsat god Lørdag aften til alle jer som kikker med, hvem i så end er?

Utallige oversprings handlinger og snyd...

Ja snyd og oversprings handlinger har præget min eftermiddag....
3 ting jeg hader : Støvsugning
                     Gulvvask
                                                      Ordne badeværelser                
Og alle 3 ting var på min dagsorden i dag, gulvene i det halve hus er støvsuget og vasket,

Dejligt...
Men så var det lige at jeg snød lidt ...Tra la la la laaaa..... Kom lige til at male lidt i stedet for at fortsætte min rengøring...
Men maleriet gik ikke som forventet, jeg havde set noget jeg skulle prøve som så så nemt ud, MEN...det var det bare slet ikke....Så nu ligger mit maleri og venter på et lag hvid maling..Øv
Og så var det jeg lige måtte have en ny lavet kop kaffe for at styrke min arbejds "glæde"...hmmmmmmmm
Men jeg må videre, der venter et halvt hus at støvsuge og 2 dumme badeværelser som trænger til en kærlig hånd...På gensyn .

Nu skal der males..........

Nu skal der males............Men først skal der gøres rent i hele hytten, og alle mine overspringnings handlinger ud skyder det sure arbejde med rengøringen, men jeg skal, og som lyset forude, har jeg tænkt mig at male igen, bare et lille maleri, og det glæder jeg mig til at komme i gang med...Så frem med støvsugeren og moppen, og så bare igang.....

fredag den 25. juni 2010

Det kogte..........


Det kogte af liv på torvet i vores by, et band spillede Kim Larsen for fuld udblæsning og folk hyggede og fik sig en øl.... Der var en dejlig stemning og jeg nød bare at have tid til at slentre rundt og kikke...
Jeg kom også forbi min frisør, og pludselig sad jeg i stolen og var under saksen....Skønt at få sommerhår igen ;-)
Efter en dejlig tur i byen, sadlede jeg op på min to hjulede og kørte ud i centeret gennem små villa veje hvor blomstrende jasmin spredte deres liflige duft og en småsnakken lød  fra de hyggelige små haver med et væld af dejlige sommerblomster.
 I går havde jeg fået købt nogle leggins som alligevel ikke rigtig passede, så af sted og bytte....
Med hjem kom endnu et par shorts af samme type som i går, de sidder nemlig som de skal og så til 99 kr.
To par sorte leggins med blonde forneden fik jeg også fundet, det var nemlig de rigtige :-)
En durum rulle med kebab og en vand måtte jeg også have med hjem til aftensmad, for nu er jeg træt og gider slet ikke lave mere i dag.
På vejen hjem måtte jeg lige stoppe op og tage et par billeder.

Lidt bedre...

Ja, og så lidt bedre i dag, det er der mange grunde til.......Det er weekend meget snart....Det er SOMMER, også i dag......... Jeg har shoppet en masse tøj i går, og har tænkt mig at shoppe mere i dag efter fyraften.................
Og Danmark tabte i fodbold over Japan, og selvom tiden foran tv var spild, var det helt i orden, for det var i RIGTIG GODT selskab.........En lang og afslappende weekend ligger åben, og jeg trænger i den grad.......
Kan det blive meget bedre, ja det kan........LIDT BEDRE ;-)

torsdag den 24. juni 2010

Kan det blive meget bedre?

Ja, jeg spørger bare......For sikke et vidunderligt vejr det er igen i dag. Vi trængte også i den grad til sol og sommer, og nu er JEG begyndt at tro på at det er sommeren som ENDELIG er kommet. (22 grader)
Selvom jeg stadig er træt, glæder jeg mig til efter fyraften, min veninde og jeg skal på shopping og hygge ose tur i centeret....så mon ikke der kommer lidt snold med hjem, nyt tøj er hårdt tiltrængt...
Og så er det jo i aften Danmark spiller fodbold, den kamp er jeg vist nød til at se...("en total mærkelig udtalelse fra min side")

Lidt ekstra...

Det her er min morgenmad, mysli med nødder, tørret banan og rosiner og speciel K, men i dag er der kommet lidt ekstra ovenpå, nemlig dejlige friske jordbær... Jeg håber at det kan få mig op i omdrejninger, for kors hvor er jeg træt og udmattet. Jeg gik i seng fuldstændig udmattet i går aftes, og vågnede op fuldstændig udmattet.....Hvad sker der lige?
MEN vejret er SKØNT, det er sommer og jeg ELSKER det, så mon ikke jeg også kommer igennem dagen i dag, selvom den er meeeggggggeeeettttttttttt lang.
Ha' en dejlig dag derude i sommer blog landia :-)

onsdag den 23. juni 2010

Sankt Hans aften...

Vi fik grillet, først jomfruhummer med hvidløg og frisk dild og smør smurt ovenpå og med flute til, dertil en dejlig  kold Asti.
Bagefter fik vi grillede marinerede kylling på spyd med peanuts sovs, pastasalat, flute og grillet ost som vi elsker, lækker og gummiagti som den nu engang skal være.
Til dessert fik vi grillede skumfiduser i mariekiks (bare for at prøve det med kiks), og så fik vi dejlige jordbær med kold creme sovs til....Puha... hvor var vi alle 4 mætte...
Så blev der slået mave på sofaen, med det resultat at jeg faldt i søvn, det har været en meget lang og anstrengende dag i dag...
Nu har jeg lige været i bad, og om et øjeblik er den sankt hans aften slut for mit vedkommende.....

Åhhhhh hvor det dufter.....

Endnu en smuk solrig morgen, tør vi tro på at det endelig er blevet sommer og at den bliver ?
Der er en lang dag i udsigt, har startet med at bage boller kl. 6, manden har i dag fødselsdag, og selvom det er blevet fejret i fredags, skal der alligevel gøres lidt ekstra i dag. Ny bagte boller til morgenkaffen og grill i aften sammen med sønnen og svigerdatteren... Og solen skinner og om lidt dufter hele huset af ny bagte boller, SKØNT.....Det skal nok blive en hyggelig dag.

tirsdag den 22. juni 2010

Forberedelser....

Så er forberedelserne i gang til den sommerferie som kommer tættere og tættere på, nedtællingen er startet, 10 dage, kun 8 arbejdsdage, 1 weekend og så er det hele 3 ugers sommerferie, nøjh hvor jeg glæder mig...
Så lidt læsning skal der til, et par gode krimier er altid godt :-)
Det har ellers været en dejlig dag, nemt på arbejde, fri og ud og handle lidt til i morgen hvor sønnen og svigerdatteren kommer på besøg til grill, og så var vi på golfbanen her til aften og spille 9 huller....Puha..nu er jeg også temmelig brugt.....
Men det er sommer, solen skinner og jeg tør næsten ikke tro på det...........Har i det også sådan????

Give away...

Skøn give away hos Vibeke , men lad nu mig være den heldige for en gangs skyld ;-)

DET ER.......................


Det er sommer, det er sol og det er tørvejr...............ENDELIG :-))

mandag den 21. juni 2010

Se lige...............

Se lige en smuk buket vi fik den anden aften :-)

Snøft...snøft....snøft....

Så har allergien igen overfaldet mig....SNØFT
Hold op hvor er jeg tung i mine øjne, næsen løber og min hals og øre klør.
ØV...hvor er det pokkers surt..........

søndag den 20. juni 2010

Hjemmelavet is


Her er så opskriften på min hjemmelavede is..

Basis opskriften er :

13-15 pasteuriserede æggeblommer
10 spsk. flormelis
spsk Vanille eller kornene fra 1 vanilliestang.
1 liter fløde

Sådan gør du:
Pisk de pastuiserede æggeblommer skummende sammen med flormelis og vanille.
De forskellige smags varianter tilsættes æggemassen.
Pisk så fløden stiv (cremet ikke som smør)
Og vend forsigtigt fløden i æggemassen.
Kør på is- maskine og frys ellers frys og rør af og til indtil den er frossen helt.

Mine smags varianter var:
1.   250 g smeltet hvid chokolade og ca. 250 gram pistacienødder som var groft hakket.

2.   300 gram jordbær og 300 gram hindbær (mine var frosne), varmet i en gryde og blendet sammen med    200 g flormelis, derefter tilsættes ca. 20  knuste makroner.

Andet forslag er :
Skallen af 1 revet økologisk appelsin + lidt saft.

Hvad var det lige som gik galt?

TJA, det spørger jeg mig selv om "JEG SÅ FODBOLD", hmmmmmm noget må være gået galt i svinget.....
Nå men pyt nu med det, nu er det blevet søndag morgen, stilheden i huset  forstyres kun af fuglesang fra haven, hvor solen skinner og det ser rigtig dejligt ud. Om en time bliver jeg hentet af veninden, vi skal på formiddags kaffe hos nogle fælles bekendte, så mon ikke jeg skulle tage mig sammen og gå i bad og finde noget passende at tage på.
Jeg tror det bliver en dejlig dag i dag :-)

lørdag den 19. juni 2010

Huttelihut.....

Huttelihut..... Så var det lige at Danmark vandt 2-1....Og så var det lige at jeg fik råbt lidt højt og bandet og regeret over alle de dårlige afleveringer der var fra dansk side af......
Men Danmark vandt.....Huttelihut...

Rester.........


Jeg har lige siddet her og nydt et stykke is fra i går, sådan her så den ud inden i. Uhmmm....den smager faktisk bedre i dag end i går....Måske for de jeg allerede havde spist alt for meget mad i går inden isen.....
Dagen i dag har været stille, efter en sen opvågning, masser af kaffe og reklamer og opvasken fra i går, kørte vi en tur på golfbanen, og selvom jeg var lidt "tung" i låget, gik det forrygende godt.....Jeg tror endelig jeg har fundet min rytme igen, efter en lang vinter og min syge arm....Fedt at kunne slå lige igen :-)
Resten af dagen har jeg bare nusset rundt og ryddet lidt op hist og pist, siddet lidt ved computeren, været et smut i haven (men det var hunde koldt), og så har jeg fået sorteret en masse papirer som bare lå og rodede...Om lidt skal vi se fodbold,..............JA, du hørte rigtig, mig som ellers ikke gider se sport i tv, men jeg orker altså ikke andet i aften og måske ender det med at jeg falder i søvn på sofaen.....

Kage af is og med top figur

Aftenens kage, blev en is-lagkage, da fødselaren elsker is, hvid chokolade, pistasie nødder og jordbær.
Nederst er der en marcipan bund, så et lag jordbær/hindbær/makron flødeis og andet lag er hvid chokolade med pistacienødder i. På toppen er et lag grøn fondant og så top figuren som er lavet af fondant tilsat tylose.
Det er første gang jeg laver en "menneske" lignende figur, så bær over med mig, jeg ved godt den ikke er blevet så god som jeg havde ønsket.... MEN jeg har lært en masse undervejs, så mon ikke den næste vil blive meget bedre.(men nemt er det ikke at lave, må jeg indrømme)
Men pyt nu med det, kagen bragte latter og smil på alle gæsternes ansigter, og det var jo også det der var meningen.

Sikke en fest vi har haft nu i nat............

Åh..ja....åh.....ja....åh.......Sikke en dejlig fest vi havde, masser af drinks kom der på bordet sidst på aftenen og vi hyggede os rigtig meget.....
Aftenens menu bestod af Marinerede grillede oksemørbrad, bagte kartofler med hvidløgsmør, kryddersmør og bearnaise sovs, dertil fik vi broccoli salat og waldorfsalat...Uhmmmm det var ikke så tosset endda :-)
Til dessert havde jeg lavet en Is-lagkage i to lag med topfigur på, det ene lag var med hvid chokolade og pistasie nødder og det andet lag var med jordbær/hindbær/makron, så var der en marcipan bund og toppen var med grøn fondant og så top figuren som "kronen" på værket ;-)
Og så stod den ellers på drinks og chips og snak og hygge til langt ud på natten, sikke en helt igennem vidunderlig og dejlig aften.

fredag den 18. juni 2010

Tjek.............

Kød...... Tjek
Vin.........Tjek
Kage......Tjek
Alt andet....Tjek
Tilbehør.......Mangler endnu men har styr på det...

Tja, hvorfor vente til i aften, alt er klart og parat til en hyggelig aften....åh...jeg glemte lige et tjek..

Vejret.....Tjek - Hmmmmm ser ikke for lovende ud :-(

torsdag den 17. juni 2010

Dagen før dagen...

I morgen aften skal vi have vores nærmeste venner på besøg, vi skal grille og hygge og selvfølgelig skal der også en kage til, lidt anderledes end de plejer-men hvem siger også det skal være det samme hver gang.....
Så forberedelserne er godt i gang, med alle de gøremål der er til morgendagens grill aften, men et smut på golfbanen blev det også lige til her til aften, og et let og lækkert stjerneskud i restauranten, så slap vi også for at lave mad i aften ;-)
Solen har skinnet hele dagen, det har været dejligt, og jeg HÅBER selvfølgelig at det også bliver strålende solskin hele dagen/aftenen i morgen. Det skal det sgu..........

En lille historie..

For ca. 1 år siden havde jeg besøg af to kage "nørder" lige som mig selv, og de havde denne søde blomst med til mig. Der var faktisk 2, men kun den ene har overlevet i min stue hele vinteren. Nu står den atter ude i haven og pryder med dens smukke lyserøde blomster.... Det er altid så hyggeligt at have blomster i haven som har en historie at fortælle hver gang man kikker på dem. Tak til Pernille og Vibeke for denne lille historie og mindet om en hyggelig Kage nørde dag i min have :-)

onsdag den 16. juni 2010

Så gul som i sol....

Solen har spredt sine varme stråler ned over os i dag, en dejlig sommer dag har det været, og jeg har nydt det i den grad. Sønnen og svigerdatteren har også været forbi i dag, sønnen dog kun for en kort bemærkning og en hurtig leverpostej mad med bacon, svigerdatteren blev og holdt mig med selskab nogle timer og vi spiste broccoli tærte sammen og fik vendt verdens situationen, manden er ude og spille golf i det gode vejr, nu er det 5½ time siden han kørte, så mon ikke snart han kommer hjem og er godt træt efter de 18 huller.
Lad os så alle håbe på at det også bliver sol og sommer i morgen,ikk..............

Sikke travlt den må ha' haft....

At en edderkop kan spinde sådan et spind, det er jo helt fantastisk.....Endelig skinner solen, og dens stråler rammer de silke tynde tråde i det kæmpe store edderkoppe- spind.
Ih hvor er det altså dejligt at det endelig er blevet sommer, lad os håbe det har tænkt sig at blive ved med det.... Temperaturen siger 20.8  lige nu, det er jo bare SKØNT...

tirsdag den 15. juni 2010

Kvæk-Kvæk

Haven her til aften, stille, men med fuglesang og frøernes livlige kvækkene fra søen som ligger bag vores hæk. Det er koldt derude, og jeg blev der kun ganske kort, nu vil jeg nyde aftenens sidste kop kaffe inden jeg slukker og lukker og går til ro....

Skadestuen...

Blev det ikke til i denne omgang, selvom jeg var tæt på at miste min venstre ringfinger.
Det man altid lige gør forkert, uden at tænke sig om, gjorde jeg i aften.
Jeg var i færd med at skære grøntsager til en salat, da jeg lige skulle skære 4 ekstra agurkskiver til mandens madpakke som han stod og var ved at smøre, de første 3 gik fint, men så skulle jeg lige hive plastikken væk for at kunne skære den sidste skive, og selvfølgelig med den store kniv i hånden samtidig...og vupti....så røg min finger...... sådan så det i hvertfald ud, for blodet løb i stride strømme fra min stakkels finger...
Under koldt vand, en desinficerende serviet omkring og efter nogle minutter og mange skift, kom den i plaster i flere lag og i en gummihandske..... Jeg overlevede *SMILER* og det gjorde min finger også......

Jeg fryser....

Jeg sidder her og fryser...... Endnu en dag midt i juni og stadig  ingen sol og sommer????????????????????????

Op i omdrejninger.....

Okay, solen titter frem her kl 7.15, termometret står på 11 grader og selvom det slet ikke føles som sommer, er der alligevel håb fra min side at det vil blive en dejlig sommerdag i dag. Jeg trænger så meget til solens stråler nu, at jeg ikke kan holde det ud længerer, så lad os alle håbe at sommeren endelig starter i dag.
Arbejdet kalder lige om lidt, så mon ikke jeg skal se at komme op i omdrejninger :-)
Ha' en dejlig tirsdag....

mandag den 14. juni 2010

Tiramisu

Uhmmmm....den smagte fuldstændig fantastisk....
Tiramisu
Kog et par kopper stærk kaffe og lad den blive kold.
Pisk 3 pasteuriserede æggehvider stive i en skål.
Pisk 2 dl fløde lækker og cremet, ikke for stiv i en anden skål.
Pisk så 4 pasteuriserede æggeblommer med 3 tsk. Vanillesukker og 100 g flormelis i en ny skål, til det bliver cremet.
250 g mascarpone piskes i æggeblomme massen og de stift piskede æggehvider og flødeskummet vendes i.
1½ pakke Lady fingers (kiks) dyppes hurtigt i kaffen og lægges i et lag i en gennemsigtig skål eller fad med kant, derefter dryppes de med et godt stænk Ameretto likør og et lag af cremen puttes på.
Ovenpå gentages det hele med endnu et lag og sættes så på køl til næste dag.
Inden serveringen drysses den med fint revet chokolade eller kakao, og serveres med frugt til.
God fornøjelse, og pas på, den er SYNDIG GOD.

søndag den 13. juni 2010

Det havde jeg nær glemt....

I al forviringen ang. min computers bortgang, glemte jeg helt historien fra i går. Det var faktisk den historie jeg var ved at skrive da min computer fik sin hjerneblødning....
Nå men til sagens kerne, vi tog en rask beslutning i går morges og "rejste" langt væk til de varmere himmelstrøg.........Hmmmmm det var vist kun i vores drømme.....Men noget helt andet er, at der hvor vi tog hen, føltes nærmest sådan......Tja, nu er du nysgerrig....Vi kørte til København og drog af sted op og ned af strøget. Mange etniske nationaliteter mødte vi på vores vej, Svenskeren bag disken, tørklæde klædte kvinder, Indisk svøbt skønheder, Arabiske mænd med og uden børn, Japanere med kameraer om halsen,
Tyskerer, Normænd, Hollændere og en Persisk gruppe aktivister oveni....Tja, på et tidspunkt var jeg næsten i tvivl om vi stadig befandt os i Danmark.....Misforstå mig nu ikke, jeg er overhovedet ikke racist eller hælder til Pia K, TVÆRTIMOD, men hold op hvor var der mange og da turen bagefter gik til Fields, indså jeg at det måtte være for de at samtlige herboende mennesker med etnisk herkomst og udenlandske turister havde taget den samme beslutning som os, at tilbringe dagen i København. "SMILER"
Nå, men når nu det er sagt, så havde vi en dejlig dag i staden, vi fik shoppet, oset, og spist nogle schawarma'er og det var rigtig hyggeligt.
Desværre var turen i Fields ikke lige så hyggelig, der var ulidelig varmt og jeg fik nærmest et hedeslag og blev rigtig dårlig. Butikkerne var også død syge, og vi blev enige om at det gad vi ikke at gøre igen.
Fik jeg så shoppet noget? NEJ, ikke det mindste, ingen sko, intet tøj, nothing.....
Men tilgengæld fik jeg så en fed ny computer i dag, så jeg surmuler ikke ;-)

En ny start..

Så fik jeg mig en ny computer, og efter bare 1 time var den køreklar, sådan skal det være :-))
Og tro mig, jeg er nærmest lykkelig...For uden min computer, så...........

lørdag den 12. juni 2010

Hjerneblødning....

Pludselig.....lige imens jeg skulle til at skrive et nyt indlæg her på bloggen, skete det.....Min computer fik en hjerneblødning og afgik ved døden.....En sølle trøst, den led ikke, det tog mindre end 1 sekund så var det overstået.
Men stakkels mig, alle mine uerstattelig Links er gået tabt, lige som en masse dejlige billeder SNØFT, HULK OG RIVEN MIG I HÅRET, hvad gør jeg nu........
En ny computer må til, og det i en vældig fart, jeg kan simpelthen ikke undvære min højt elskede computer, men om jeg gider alt det bøvl lige nu....? NEJ, overhovedet slet ikke.....
Det mit indlæg skulle have handlet om, må komme i morgen, nu er jeg træt og min mand vil gerne have sin computer igen.......Så lad os i fællesskab medgive en sidste hilsen til min afdøde computer "HVIL I FRED" (også selvom du tog alle mine kære links og billeder med i graven)

fredag den 11. juni 2010

Tiden forsvandt.........

4 timer forsvandt, bare sådan, vupti så var de væk... Jeg har nørklet med sukker i 4 timer, og alt omkring mig forsvandt.... Resultatet får i først at se på næste lørdag, men jeg kan love jer at det er noget ganske andet end jeg plejer at lave ;-)
Nu er jeg så tilgengæld død træt, aftensmaden blev kun en hurtig rugbrøds mad, og om lidt går jeg i bad og så er det vist igen tidlig i seng.... Mon ikke jeg så kan nyde resten af weekenden, UDEN ARBEJDE....Jeg trænger, det har været en hård uge...

Sjove boller..

Jeg fik bagt nogle sjove boller i går, de er nærmest blevet en mellemting mellem alm. boller og lette rugbrød.... Jeg havde noget malt og noget noget mørk sirup som jeg tænkte jeg ville afprøve, og så endte det altså op med nogle boller som er lidt mørkere end jeg havde forventet. Men smagen er såmænd okay og de er heldigvis også blevet lette....Når jeg bager boller blander jeg bare noget sammen, jeg ved som regl hvor meget som passer i en dej, så bollerne bliver lette og luftige.
Det var en hård dag i går, så da kl. var 9 børstede jeg tænder og gik i seng......Tænk at være så træt, det er da surt.... Det jeg skulle ha' nået i går, nåede jeg ikke uden det halve, men til gengæld er det det sjoveste jeg mangler, og det skal jeg så nå i eftermiddag efter fyraften....OG SÅ ER DET ENDELIG FREDAG, JUBIIIIIIIIIIIIIII.......Jeg trænger også i den grad til weekend.

torsdag den 10. juni 2010

Award

Jeg har fået denne award af Grith og det er jeg meget taknemmelig for. Det er altid dejligt når nogen tænker på en'.
Med denne award følger så lige en lille opgave, skriv 7 ting om dig selv....

1. Når først jeg kender folk, snakker jeg rigtig meget.
2. Mine venner kan stole 100 % på mig, uanset om de går hen og bliver mine "uvenner" en dag.
3. Jeg har en frygtelig sød tand..
4. Jeg er super god til overspringshandlinger, især når der skal gøres rent.
5. Jeg Elsker min computer, kunne ikke leve uden.
6. Højeste ønske er at få et spejlrefleks kamera, for jeg drømmer om at tage nogle bedre billeder.
7. Jeg vil det hele, men når kun det halve...

Det var lidt om mig, jeg kunne godt tænke mig at give den videre til alle mine favorit bloggere, men de fleste har vist allerede fået den... Men er der nogen som er blevet snydt, så har i den værsgo fra mig :-)

Endnu en hektisk dag..

Ja, puha hvor er mine dage hektiske i øjeblikket....I går aftes var jeg først færdig med alt det jeg skulle kl. 20 og så var jeg nød til at lade mig falde om i sofaen af træthed....Efter 1½ times zappen på tv og halvsovende på sofaen, måtte jeg tvinge mig selv op og i bad, og da kl. var 22 lå jeg i min seng, helt udkørt..
I dag bliver ingen undtagelse, jeg har et projekt hindbær/jordbær, og en masse sukker arbejde foran mig ;-)