søndag den 13. marts 2011

Kylling med hvidkål og svesker

MUMS...Det smagte lige så godt som jeg kunne huske + man får mange grøntsager på en sund måde :-)

Kylling med hvidkål og svesker
300 g grønsager pr. person

Tid i alt: 35 min. Heraf arbejdstid: 30 min. 4 personer.

Ingredienser:

2 løg (200 g)

2 fed hvidløg

10 stenfrie svesker

500 g hvidkål

2 spsk olie

400 g kyllingebryst i strimler

500 g grønne bønner

1 spsk soyasauce

2 spsk snittet purløg


Tilbehør

Ris eller pasta



Hak løg, hvidløg og svesker fint. Skær kål i strimler.

Svits løg, hvidløg og svesker 1 min. i 1 spsk olie.

Tilsæt kødet og steg i 2 min. Tag kødblandingen op.

Svits kål i 5 min. i resten af olien. Tilsæt bønner og soyasauce og svits 3 min.

Kom kødblandingen tilbage i gryden og varm igennem.

Smag til med salt og peber. Drys purløg på.



Tips: Kalkun kan erstatte kylling.

Derudaf....


                     
Allerede søndag, som tiden dog bare drøner derudaf, og dagen i dag står på indkøb til den store guldmedalje.... I morgen starter så en ny uge, men med det for øje at ugen efter bliver kort, så går det jo nok..

lørdag den 12. marts 2011

Jeg burde nok ikke ha' gjort det....

Stod sent op i dag, solen skinnede og det så så lovende ud, udenfor.... Jeg pakkede mig godt ind, den store kamera taske over skulderen og så af sted ud over landet....
Selvom solen skinnede, blæste det koldt og min hals brød sig tilsidst ikke om det, men hvad gør man ikke for at få det perfekte Billedet i hus....
Og heldig det var jeg virkelig, lige der foran min linse stod der en hel flok rådyr, hele 8 styk af slagsen...Wawww jeg var henrykt og fik nok taget de første 50 billeder :-)

Godt nok var afstanden stadig stor, men man er jo ikke i tvivl om hvor smukt et syn det var.

Videre gik turen, og minsandten om ikke der var endnu en flok, denne gang på hele 9 rådyr....Glæden ville ingen ende tage....
 Lidt fugle billeder blev det også til, det er så smukt op mod den lyseblå himmel...

Det var en skøn tur med dejlige natur oplevelser og røde kinder....
Hjemme igen måtte jeg under dynen for at tø op igen og få feberen til at falde til ro....Jeg burde nok ikke ha' gjort det, men oplevelsen var det hele værd...
Rigtig god lørdag til jer alle :-)

Kylling med hvidkål og svesker.......Tusind tak Hanne :-)

Jubiiiiiiiii så fik mit hvidkålshoved lov til at smile stort, for blogland har igen vist sig at kunne noget ganske særligt.
Jeg har nemlig modtaget en mail fra Hanne, hvor hun, har brugt både tid og energi på netop at finde "min" opskrift til mig og sende den. Jeg er dig dybt taknemmelig, kære Hanne :-)
Nu vil jeg så glæde mig til at lave "min" ret, men indtil da, får i lige opskriften her.

Kylling med hvidkål og svesker


300 g grønsager pr. person

Tid i alt: 35 min. Heraf arbejdstid: 30 min. 4 personer.


Ingredienser:

2 løg (200 g)

2 fed hvidløg

10 stenfrie svesker

500 g hvidkål

2 spsk olie

400 g kyllingebryst i strimler

500 g grønne bønner

1 spsk soyasauce

2 spsk snittet purløg



Tilbehør

Ris eller pasta



Hak løg, hvidløg og svesker fint. Skær kål i strimler.

Svits løg, hvidløg og svesker 1 min. i 1 spsk olie.

Tilsæt kødet og steg i 2 min. Tag kødblandingen op.

Svits kål i 5 min. i resten af olien. Tilsæt bønner og soyasauce og svits 3 min.

Kom kødblandingen tilbage i gryden og varm igennem.

Smag til med salt og peber. Drys purløg på.



Tips: Kalkun kan erstatte kylling.

fredag den 11. marts 2011

Vi kan bare ikke få nok....

Vi kan bare ikke få nok af disse hjemmebagte knækbrød, som er lavet på ingen tid...
Endnu engang har jeg bagt disse helt og aldeles vidunderlige knækbrød...Vi ELSKER dem, intet mindre....
MUMS HVOR ER DE GODE.....
Desuden har jeg bagt en Lakse tærte til aftensmad, og den sad også lige i skabet....Uhmmmm
Nu er der så kun tilbage at hive den sidste plade knækbrød ud af ovnen og så af sted ind på sofaen og se X-Faktor....Håber Sarah går videre, hun er afgjort min favorit.
Ha' en dejlig aften :-)

Regndråber drypper i mit hår



Ja, sikke et regn vejr det er i dag, men nu er det weekend, hvor er det bare skønt..
Rigtig god weekend til jer alle sammen :-)

torsdag den 10. marts 2011

Efterlysning - Jeg har brug for jeres hjælp

For at dette hvidkålshoved kan blive glad igen, må...NEJ, skal jeg bare finde den opskrift jeg engang havde på en kylling ret med hvidkål og svesker...
Opskriften findes i et hæfte magen til de hæfter der findes fra "Karolines køkken", men dette hæfte er ikke fra "Karolines køkken". Hæftet er lidt tyndere (sådan husker jeg det), og jeg mener at man engang fik tilsendt det med posten, lige som "Karoline hæfterne"....
Mit hæfte er desværre pist borte, enten har jeg engang lånt det ud eller er ved en fejl kommet til at smide det ud, derfor spørger jeg jer, kan i hjælpe mig?
Sådan her skulle det jo gerne se ud inden det skal tilberedes.... Helst i selskab med kylling og svesker.....

Opbrugt....

Efter en meget lang dag på arbejde, har jeg lige nu (16.45) fået fri, vejret er totalt kedeligt, gråt og vådt og klamt.....
Jeg må nok erkende at kræfterne er sluppet op for i dag, for med ondt i halsen og ydermere en ekstra hård og lang dag med arbejde, så tror jeg slet ikke jeg er til mere, jeg føler mig totalt færdig...
Men aftens mad skal vi jo ha', stegte lakse fileter med masser af grøntsager til.... Så hakke, snitte, koge og stege skal jeg lige mande mig op til at gøre inden jeg i den grad trænger til at falde om i sofaen foran tv..
MEN i morgen er det EF-DAG = Endelig Fredag ;-)

onsdag den 9. marts 2011

Sikke en fantastisk oplevelse......

At få sådan en kæmpe oplevelse på en helt almindelig kedelig onsdag aften, efter en trist og grå dag med kulde og regn....
Jeg trodsede vejret og pakkede mig godt ind efter aftensmaden, og begav mig af sted ud over landet på gå- ben... Dette syn var hvad jeg mødte på min vej......

Ikke nok med en flok, men hele to store flokke af rådyr mødte jeg.... Fantastisk oplevelse, og så, så tæt på byen..... Det er nærmest ikke til at tro...
Desværre er billederne taget med mit lille lomme kamera og på meget lang afstand, men ingen er vel i tvivl, det her er bare et smukt syn.....

Og smuk var himmelen, da solen sagde, det samme som jeg nu også vil siger,  pænt god nat, og tak for i dag.....

Hovsa...vi sprang vist lige noget over...

Hovsa..vi sprang vist lige forår og sommer over, for i formiddag har det været bidende koldt, vinter koldt helt ind til knoglerne.....
Regnen er så småt begyndt at komme, og vejret er vist ikke til andet end en stille og rolig hygge aften foran tv, godt pakket ind i tæpper og godt med varme i radiatorene..... Uhaaaa hvor jeg ikke gider mere kulde nu..

Solen er så rød, mor

Billedet kan slet ikke vise hvor flot rød solen var her til morgen, og den første tanke jeg fik da jeg så den, var sangen "Solen er så rød,mor"
Hør lige her :



Godmorgen derude, så står vi op, en ny dag kalder :-)

tirsdag den 8. marts 2011

Fra det ene træ til det andet træ.

Rønn eller Pind, det var dagen hvor Birthe Rønn Hornbech blev fyret og hvor Søren Pind fik overdraget  integrationsministeriet, nu er det så spændende om en Pind kan gøre det bedre end en Rønn...... (Der skal jo ikke meget til, efter min mening).
Det var også dagen, hvor vejret var skønt, solen har skinnet og forårs tankerne har piplet frem...
Dagen hvor den sunde kost igen er blevet indført i hjemmet....
Og så har jeg også været et smut forbi sønnen og svigerdatteren efter arbejde, og om lidt skal der bare slappes af på sofaen med tv og intet andet...

Måske eller ej?

Tja....Sikke en smuk aften himmel vi havde i går, mon det er blevet forår, sådan rigtig nu?
Tja....Måske, men her til morgen er det  - 2,7 minus grader udenfor????
Jeg vil nu vælge at tro at det er foråret som er lige på trapperne, og den sne som de forudsiger til de kommende dage, nægter jeg at tro på....
Det er tirsdag, ugen er godt i gang og jeg er klar....

mandag den 7. marts 2011

Den her kan jeg godt li....


Min nye ring, den kan jeg rigtig godt li'.......Ka' du?

Når det skal være nemt..

Er kommet hjem fra arbejde i dag til et tomt hus, manden er på aften tur, så der er helt stille og alt er derfor op til mig, hvad enten der skal laves mad eller ej....
Derfor skulle det også være noget nemt aftensmad, og helst hurtigt...
Så jeg fandt et pita brød i fryseren, delte det midt over, smurte det med salsa (medium), skar en rundt mortarella ost i skiver og en halv rød peberfrugt..Dryssede det hele med lidt groft salt og lidt tørret oregano...
Ind i ovnen og vupti var der nem aftensmad...
Nogle gange er det bare rart at kunne springe over hvor gæret er lavest, og netop sådan en dag er det i dag..

søndag den 6. marts 2011

Fastelavns boller...

Så blev det også min tur til at bage fastelavns boller til arbejdet i morgen, de blev her piftet lidt op med jordbær syltøj og hjemmelavet vanille creme.

Grunddejen til hvedeboller til ca. 18-24 stk.  (opskriften er fra bogen "A PICE OF CAKE"
1. Spsk. Kardemommefrø
3 dl. Mælk
50 g gær
1½ dl. Sukker
½ tsk. Salt
150 g blødt smør
1 økologisk æg (brugte et alm.)
650-725 g. Hvedemel

Stød kardemommefrøene i en morter og varm dem med mælken, max 37 grader.
Smuldr gæren i skålen og rør den glat med mælk, sukker, salt, smør og æg.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt til en smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca 45- 60 min.
Derefter deles dejen i 2 og rulles ud , skæret i firkanter og fyldes (jeg fyldte dem med jordbær syltøj og Creme...
 
Hjemmelavet Creme (Fra samme bog)
 
5 dl mælk
1 stang vanille
1½ dl sukker
7 økologiske æggeblommer
1½ dl majsstivelse
50 g smør
 
Kog mælken op med vanilliestangen, hvor kornene først er skrabet ud.
Efter kog tages stangen op.
Pisk sukker, æggeblommer og majsstivelse lyst og cremet.
Hæld den varme mælk i under piskning.
Hæld det tilbage i gryden og varm op under kraftig piskning. Hæld cremen i en skål, når den er tyknet..
Smelt smørret i den varme creme under piskning, og fortsæt med at piske til cremen er glat.
Hæld cremen i en beholder eller skål og lad den blive kold inden brug.
 
Sådan her så de ud inden bagningen ved 200 grader i ca 10 minutter.
I morgen skal de ha' glasur og nogle af dem skal deles og fyldes med jordbær skum.

Kender i det ?

At have skrevet og udgivet et indlæg, og derefter fortrudt det?

lørdag den 5. marts 2011

Morgen Brunch i Cafe' Mocc@ i Præstø.

Er lige vendt hjem efter en dejlig brunch på Cafe' Mocc@ i Præstø sammen med vores søde venner...
På Mocc@ er der altid hyggeligt at være og deres Brunch er altid lækker....
Efter en skøn og MEGET mættende Brunch gik vi os en tur i Præstø by i mens solen skinnede på os...
Varmt var det nu ikke, og ved Præstø fjord blæste det temmelig meget så vi måtte tilsidst søge tilbage til bilen og sætte næsen hjemad...
Men et par dejlige billeder blev det alligevel til, sådan en lille havn, vand og hyggelige huse og gader er jo ikke til at stå for :-)

                                                                     Hyggeligt ser det ud :-)

fredag den 4. marts 2011

SÅDAN.....


Fredags himmel, fredags hygge og fredags X-Faktor......

Om lidt...

Endnu engang blev det fredag, weekenden venter lige om hjørnet og min ryg den trænger i den grad til weekend...
I går aftes var sønnen og svigerdatteren på besøg, vi fik en af sønnens livretter, kalve wienersnitzel, med kartofler i ovnen, kogte gulerødder, ærter og broccoli til og bearnaisesovs.....Uhmmm det smager altså også godt sådan en paneret wienersnitzel, vi får det bare ikke så tit.........
Vejret er gråt og trist i dag, og så regner det vist en lille smugle...
Men pyt nu med det, om bare få timer er det weekend......
Ha' en dejlig dag og tak til alle jer som kikker med :-)