søndag den 19. juni 2011

Kladdkakan med is og Baileys marinerede jordbær...

Så fik jeg lige eftermiddags dessert....Uhmmm hvor smagte det bare godt...
Kagen er en Svensk Kladdkakan, som nærmest smelter på tungen...
Isen er en rørt vaniljeis med chokolade stykker i og en hjemmelavet jordbær/vodka yoghurt is, som bare smager vildt godt, og som jeg havde i fryseren fra den anden dag......
Jordbærene fra haven har jeg drysset med lidt sukker og hældt noget Baileys hen over, det var godt nok en rigtig god ide......
Opskriften på Kladdkakan kommer her:
100 g. smør
2 tsk vanillesukker
3 dl sukker
1 knivspids salt
4 spsk Kakao
1½ dl mel
2 æg

Smelt smørret og køl det lidt af.
Smør din form, 24 cm i diameter med smør.
Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt æggene og pisk med el pisker.
Tilsidst tilsættes det afkølede smør og der piskes grundigt.
Hæld massen i den smurte form.
Bages på næst nederste rille ved 160 grader i 30-45 minutter.
 Før bagning...
Efter bagning.... Sættes gerne i køleskabet til næste dag og drysses med flormelis inden servering...
(Kladdkakan er klæg indeni, deraf navnet) Men den smager skønt og smelter på tungen...

Hvad jeg lige har lyst til....

Jeg har sovet længe i dag, spist morgenmad i ro og fred og har få sat lidt styr på huset, så her igen ser nogenlunde ud...
Jeg nyder at kunne gøre alt det i mit tempo, imens regnen siler ned uden for...
Nu vil jeg gå i køkkenet og bage en kage, for det har jeg lige lyst til.

lørdag den 18. juni 2011

Super dejlig dag.....

Det har været en super dejlig dag i "Paladset", min veninde holdt halv rund fødselsdag med eftermiddags grill party, desværre måtte vi sidde indenfor da regnen silede ned...
Men det var en rigtig hyggelig dag med masser af lækker mad lige fra kylling spyd til grillet oksesteg, med en masse lækkert tilbehør til, bulgur salat, lækre krydrede kartofler, tomatsalat, en spændende grøn salat og masser af skøn taziki.... Men desserten var nu den aller bedste, en lækker frugtsalat med masser af chokolade i og med den mest fantastiske råcreme, lige så god som den min Farmor lavede, og det siger ikke så lidt.... Og så fik vi også en svensk chokolade kage til, som bare tog kegler....Uhmmmm hvor blev jeg ALT for mæt...... Men det smagte vidunderligt...
Og så blev der ellers snakket, snakket og kikket på have og snakket og drukket kaffe og snakket endnu mere....SUPER HYGGELIGT, var det :-)
Nu er jeg kørt træt for i dag, sikkert fordi jeg har spist alt for meget Dessert*SMILER*, men sådan kan det gå i godt selskab ......

Midt om natten...

Det føltes nærmest som midt om natten da vi stod op og spiste morgenmad....
Kl 6.45 var vi nemlig allerede ude på golfbanen for at spille 9 huller, og vi nåede det inden regnen kom...den kom nemlig da vi kørte hjem, men sikke dejligt det var derude, uglen kukkede, fuglene sang og harene tænkte bare "de kan alligevel ikke ramme mig, så jeg bliver bare liggende".
Hjemme igen og efter noget mere kaffe og endnu engang morgenmad, denne gang fra bageren på vej hjem, sidder vi her og nyder freden og stilheden.
Snart skal vi videre, og det glæder vi os til.... Det bliver helt sikkert en fantastisk hyggelig lørdag, også selvom vejret ikke er med os.
Ha' en rigtig fantastisk lørdag alle som kikker med....

fredag den 17. juni 2011

Enø Bageri -Danmarks bedste is

Isen er spist, og jeg glemte helt at tage et billeder af den, men tag lige et kik her , så kan i se hvad denne mand kan trylle frem, af skøn hjemmelavet is......
Vi nøjes ikke kun med at spise 2 kugler hver, men måtte også have 10 kugler med hjem i en flamingo kasse til desserten på Onsdag..... ( 80 kr. for 10 kugler, det er da okay for at komme en tur i himmelen,ikk )

Samtidig nød vi den skønne udsigt over havet i Karbæksminde, det var jo nærmest helt sydlandsk stemning vi kom i, med både palmer, bølger, surfere osv.

Så er det NU...

Så er det NU det blev weekend, dejligt og solen skinner igen efter en hel eftermiddag i regnens tegn.
Om lidt står den på indkøb (jeg synes sgu altid vi køber ind), og aftensmad skal vi vel også ha' (aner stadig ikke hvad?), men pyt skidt med det, for det er fredag og weekend, med tid til en masse sjov og i godt selskab, jeg tror det bliver en helt og igennem fantastisk weekend (det siger min mavefornemmelse mig nemlig).
Rigtig god weekend til alle jer som kikker med, og hold da op hvor ville jeg synes det var sjovt hvis i alle lige smed en kommentar i min "postkasse", så er det NU....... TAK SKAL I HA' :-)

Det er en af de der.....

Det er en af de der morgener hvor det støvregner, himmelen er tung af blå/grå skyer, men alligevel er det ikke koldt.
Fuglene synger om kap, haven nyder regnen og jeg nyder at det er weekend lige om nogle timer.
Kaffen er frisk, jeg er knapt så frisk men humøret fejler intet....Så mon ikke det nok skal blive en dejlig fredag, jeg tror det:-)
Ha' en dejlig fredag derude i bloglalandia :-)

torsdag den 16. juni 2011

Panerede rødspætter

Fisk stod der på menuen i aften.
Panerede rødspætter med lækre krydrede kartofler, ærter, stegt tomat og Creme fraiche dressing med masser af friske kryder urter i...
Ikke så ringe endda..........
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
Efter arbejde nåede jeg en tur til byen på cykel efter nogle småting jeg skal bruge i weekenden, lidt indkøb blev det også til og så af sted hjem og lave mad...
Nu vil jeg tage mig et dejligt varmt bad og så krybe ind under tæppet og læse resten af min spændende bog, som jeg ikke nåede i går, da jeg faldt i søvn på sofaen....Er jeg den eneste der kan lave det nummer?

onsdag den 15. juni 2011

Internationalt mad....

Aftenens tallerken bestod af en masse sammensatte ting, nærmere hvad vi lige havde i fryseren, køleskabet og haven...
Internationalt fordi de små runde "kødboller", smagte som noget fra Grækenland.
De marinerede tomater smagte af Italien.
Og oste salaten smagte vist et sted midt imellem....
Dertil fik vi Nan brød (fra Indien)..
Jo det var vist temmelig internationalt......
Opskrifterne har i her:

"Kødbollerne"
300 gr. hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
En stor håndfuld bredbladet persille fra haven.
En stor håndfuld mynte fra haven.
1 æg
2 spsk rasp
lidt vand
og salt og peber..

Blend de friske krydderier med løg og hvidløg.
Rør alle ingredienserne sammen i en skål og form små runde kugler som steges på en meget varm pande med olie og margarine på.

Oste salaten
200 gr. Taverna Domyati (salat ost)
50 gr. Sugar snaps

Smuldre osten i en skål og skær sugar snaps i små ringe og bland sammen.

Marinerede Tomater
Cherry tomater
1 pakke Italiensk krydderi (frossen i æske fra Super Bedst)
Olie
Æbleeddike
Balsamico
salt + peber
Frisk hakket mynte fra haven
2-3 fed hvidløg

Dertil fik vi varme Nan brød til og et glas dejlig Italiensk rødvin, som alt sammen blev nydt i vores dejlige have :-)

Spændende bog...

Jeg er i øjeblikket ved at læse denne her bog af Karin Slaughter - Brudt.....
Det er en bog som man bare ikke kan lægge fra sig igen, men der er jo også andre ting som skal gøres, så jeg må vendte med slutningen til i aften....hold op hvor er den spændende :-)

tirsdag den 14. juni 2011

Græsk durumbrød fra Finax er et hit...




Så kom dagen hvor jeg skulle prøve at bage brød, græsk durumbrød fra Finax.
Første gang jeg bagte blandingen, valgte jeg at lave boller og de var simpelthen super lækre med en sej krumme og en spød skorpe, nu skulle jeg så prøve at bage brødene.





Og jeg blev ikke skuffet, hold op hvor blev de flotte.
Imens duften bredte sig i køkkenet tænkte jeg på hvor simpelt det var.
Melet i en skål, oveni hældes tørgær som sidder på posens top, tilsætter så 6 dl lunkent vand, røre sammen og ælter ganske lidt.
Hæver i 30 minutter.
Vendes ud på bordet, slås sammen og deles som to brød.
Hæver 30 -45 minutter, skæres i toppen med en skarp kniv og pensles med vand og sættes i en 220 grader varm ovn i ca 30 minutter.
Frisk nybagt brød, dufter skønt og smager virkelig lækkert.
Jeg har helt sikkert tænkt mig at have et par poser stående fast i mit skab, for de smager virkelig super godt og er mega nemme at lave....
(de ville også egne sig godt som madbrød, da de har en lidt sej krumme, feks. til grill mad sammen med en god salat)

Så kom den...

Så kom den, regnen......
Store tunge dråber lægger sig som et frisk tæppe ud over den støvede sommer natur, planterne længes efter vand og græsset ligeså...
4 arbejdsdage står på lur,  travlhed og masser af gøremål venter i den kommende uge, men inden vi ser os om er det atter igen weekend....
Ha en dejlig våd tirsdag :-)

mandag den 13. juni 2011

Nogle dage....

Nogle dage er Spaghetti med Kødsovs bare i orden, specielt i godt selskab med sønnen og svigerdatteren :-)

Farvel og på gensyn...

Min veninde har lige været forbi til en kop te og en hyggelig sludder... Det er altid hyggeligt når hun kikker forbi, og der var jo en hel del der lige skulle vendes.... Feks. har hun lige været i Grækenland med sine drenge....Jeg er da slet ikke misundelig *SMILER*
Da hun så skulle af sted igen, fik hun de før omtalte stole med sig, de passer meget bedre hjemme i hendes "Palads" :-) og jeg ved hun formår at få dem til at ligne 1 million der hvor de finder sin plads.
Og så er det jo ikke helt farvel til dem, men bare et på gensyn.....

I alle regnbuens farver...

Vores have er fyldt med farver i øjeblikket, lige meget hvor du drejer og kikker hen er der farver, røde, lyserøde, lilla, hvide.....ja, en hel regnbue af farver....og jeg elsker dem, alle mine farver i haven :-)
Så smuk....
Så enkel....
Så lækkert....
Så mange......
Så store.......
Og dem som stadig er på vej........
Og dem som er lidt længerer fremme.....
Og til dem som bare kommer igen og igen......
Vores have er bare så smuk lige nu, alle de farver gør mig glad :-)

søndag den 12. juni 2011

Bedste grillmad,EVER......

MUMS hvor smagte det bare godt...
Jeg havde marineret noget oksemørbrad i nogle timer, lavet noget lækkert frisk kartoffelsalat af helt ny opgravede  kartofler, grillet en squash og smørdampede nogle helt friske små nye gulerødder...Wow hvor var det bare godt, det bedste nogen sinde......

Marianden til kødet havde jeg taget fra Glæsels Grillerier og den sad lige i skabet:
3 spsk brun farin
2 spsk sød chilisauce
2 spsk terriyakisauce
2 spsk vand
3 fed pressede hvidløg
Tabasco efter smag
Rørt sammen og lagt i en pose med kødet i nogle timer, gerne natten over.

Gulerødderne lagde jeg bare i en foliebakke, dryssede dem med salt og lagde nogle gode stykker smør over. Så satte jeg sølvpapir på og op på grillen...MUMS de var gode...

Kartoffelsalaten lavede jeg af helt friske kartofler, kogte dem og lod dem blive kolde..
Rørte en dressing af Creme fraiche, sød sennep, salt, peber, fint hakkede løg, purløg fra haven, masser af persille og en masse frisk mynte fra haven og to fed hvidløg..... Uhmmmm den var bare perfekt...

Squarsh'ene blev bare penslet med olie og drysset med salt og så grillet....

Sikke et måltid på en helt almindelig søndag aften i solskin....

Tidlig frokost...

Vi stod tidlig op i dag, spiste morgenmad og så af sted til golfbanen...
Når man så kommer hjem igen er man godt sulten, så vi fik os lige en tidlig frokost.
En rugbrøds mad med æg, garvet og røget laks på samme stykke og pyntet med avokado, tomat, agurk og citron.... Så kan vi godt klare os indtil i aften, hvor grillen skal tændes...
Jeg har marineret oksemørbrad, kogt helt nye kartofler og rørt dressing sammen, så mon ikke der er noget at glæde sig til :-)
Nu vil jeg finde min bog og lige nuppe et par kapitler....

Nyder solen efter en tidlig runde golf


Solen skinner og jeg sidder her på golfbanen og nyder en dejlig kop kaffe efter en runde golf.
Udsigten er fantastisk og når solen så skinner kan det næsten ikke blive bedre....

lørdag den 11. juni 2011

Morgen, middag og aften...

Nej helt så galt gik det dog ikke, jeg spiste trodsalt ikke sushi til morgenmad, men både til frokost og igen her til aften nød jeg de sidste stykker fra i går. Og helt ærligt, så smagte de faktisk bedre i dag end i går, jeg tror det er konsistensen af tangpladerne jeg bedst kan li når de er helt kolde...Uhmmm hvor var det bare lækkert....
Dagen i dag er gået på langs i gyngesofaen med min bog, kaffe og ren afslapning, det trængte jeg virkelig til....
Vejret har været skønt hele dagen, vi er trukket indenfor nu, da luften er begyndt at blive kølig..
Dejligt at det kun er lørdag og endnu 2 fridage venter......

Sushi - Når man får abstinenser......

I går drejede mine tanker sig kun om SUSHI lige fra morgenstunden af, så jeg besluttede mig for at lave sushi til mig selv, da manden skulle på arbejde.
Men så var det at Sønnen sms'ede og spurgte om vi gav aftensmaden, og selvfølgelig gjorde vi det...
Så nu blev der lavet sushi til en mere...
Det var bare så hyggeligt, vi fik vendt verdens situationen og fik spist en masse sushi.....
Sådan her så de ud, nye ideer er taget i brug, bla. forskellige krydrede dressinger indeni..
Godt smagte det, og der er rigeligt tilbage til i dag......
"Jeg er blevet spurgt hvad jeg har brugt, her kommer det"
Sushi ris
Tang plader
Wasabi pasta
Agurk
Avokado
purløg
Moden pære (prøv dig frem, melon er også godt)
Rejer
Crapstick (de er et must )
Jeg købte en Tapas pakke i Netto med et mix af fisk (men man kan jo gå til sin fiskehandler og få sushi fisk som er klar til brug), men denne her var ikke værst. (hver slags fisk i pakken passede til en rulle)
Dressingerne til at komme ind i sushi' en lavede jeg af:
Mayonnaise rørt op med carry, salt og peber (til rejer)
Fløde smørost rørt op med paprika og salt.
Fløde smørost rørt op med dild, salt og peber.
Creme fraiche rørt op med wasabi pasta (til tun)
Men kun fantasien sætter grænser og hvad dine smagsløg kan li'.
Som regl servere jeg min sushi med en rørt dip af creme fraich blandet med wasabi pasta (tube) i en af de små skåle ved siden af og i den anden servere jeg en speciel soy sauce fra vores lokaleThai shop, den er super god. (billede af flasken)
Sashimi soy sauce i den første flaske og den specielle vineddike til mine sushi ris fra samme lokale Thai shop i byen.