fredag den 1. juli 2011

Lækker fredags mad af friske råvare....

Måske vil nogle rynke på næsen nu og tænke "skulle det være lækker fredags mad", men for os kan en lækker fredags mad godt være en fiskefrikadelle (de er virkelig så gode som hjemmelavede, hvis ikke bedre) fra vores lokale fiske pusher, på en god skive rugbrød, salat og med citron til.
Og når desserten så er frisk hentet fra haven kan man jo næppe få det bedre, vel.....
Lækre store røde kirsebær som smager helt vidunderligt af sol og sommer.....
Det eneste problem er bare, at jeg kan ikke stoppe igen med at spise dem :-)

Om bare 8 timer.....

Nu er der kun ca. 8 timer tilbage, så er det weekend.... Ugen har været travl men rigtig god, masser af positiv energi og mange skulderklap, så weekenden er helt sikkert velfortjent og jeg glæder mig :-)
Planerne er mange for weekenden, men om jeg når alt det jeg gerne vil, må tiden vise, men pyt, der skal jo også være tid til at slappe af,ikk...
Men mad skal vi jo ha´' også selvom det skal være sundt....Tænk, nu har jeg været standhaftig i hele 3 dage, så nu tror jeg på det....
Hvad er dine weekend planer?

torsdag den 30. juni 2011

En tanke blev det til.....

Efter mange "for og imod", "gå og vende om", endte det tilsidst med at jeg tog min regnfrakke på og vandrede derudad, ud over landet....
Skøn natur, flotte farver i grøftekanterne og regndråberne som langsomt formerede sig....
Mine tanker fløj tilbage i tiden, til min barndom hvor jeg ofte plukkede  kirsebær, jordbær, ribs, solbær, blommer og æbler i min sommerferie, år efter år, da jeg dengang boede lige klods op af en frugtplantage, hvor vi børn altid tjente en god skilling om sommeren...
Men det som fik mig til at tænke på dengang var, at vi knoklede med de her bær som vi bare skulle nå at plukke inden den store vogn kom sidst på eftermiddagen og hentede dem... Det foregik i høj sol, men også i regn og blæst, sådan var det bare, og ofte gik vi hjem efter endt arbejde fuldstændig gennemblødt og forfrossen  og totalt udmattet, og det eneste vi tænkte på var at komme hjem og få et varmt bad.....
Lige netop den tanke fik jeg på min tur i aften, for regnen tog til og våd blev jeg, så jeg endte med at tage et dejligt varmt bad og sidder nu med et dejligt varmt krus kaffe og nyder de sidste timer inden dagen er omme

Roskilde festival og vejr skifte...


Det var så den sommer, ihvertfald den næste tid....
Men nu er der jo også Roskilde festival, så skal det vel også regne, ikk
Sønnen er afsted i år, det er vist en kæmpe oplevelse, selvom der lugter forfærdeligt af tis og ligger affald alle steder, men fedt, det er det siger han:-)

onsdag den 29. juni 2011

Italiensk inspireret kødboller med frisk pasta til...

Sådan her så fyldet ud i mine hjemmelavede Italiensk inspirerede kødboller, og de smagte virkelig forrygende.... Aftenens tallerken så sådan her ud :
                      Italiensk inspireret kødboller
 500 g hakket oksekød
1 stort løg skåret i fine tern
2 fed hvidløg skåret i fine, fine tern
Lækre soltørrede tomater i olie skåret i fine tern
Frisk oregano og timian fra haven hakket fint
Salt, Peber og falafel krydderi (sidste nævnte er købt hos en etnisk forhandler)
1 stort æg
en lille sjat mælk
lidt mel
Det hele røres sammen og æltes med hænderne, og trilles til kødboller som så steges på en varm pande i margarine/olie.

NB. Salaten var kun for at få det sunde islæt ind over, den smagte nu også ret godt :-)

Eller ej?

Kur eller ej, dette er ihvertfald min morgenmad i dag.. 1 dl All-Bran og 1 dl musli med nødder + 2 dl mini mælk....Så skulle jeg gerne kunne klare mig indtil frokost :-)
Midt igennem ugen lige om et par timer, for øjeblikket køre det bare på skinner med mit arbejde, vejret er dejligt og man kan sådan set ikke ønske sig det meget bedre...
Endnu en skøn morgen, solen skinner, det er allerede 17 grader udenfor og kl er stadig ikke rundet 7.
Det føles nærmest ligesom sydpå, så dejligt er det :-)
Lad os alle sammen nyde det, for i morgen er det vist desværre allerede slut igen :-(

tirsdag den 28. juni 2011

Mad,mad,mad......

Dagens tallerken var i aften ledsaget af denne dejlige tomatsalat med mortarella ost, hvidløg og en dejlig frisk balsamico/æbleeddike/akacie honning marinade.....Og et drys frisk hakket persille over...
Aftenens grill tallerken så således ud, marinered kylling grill spyd med nye kartofler pakket i staniol og krydret med groft salt, frisk oregano og timian fra haven, og så ellers bare ned imellem grill kullene imens resten bliver grillet, vi fik også grillet aberginer og en god hvidløgs rørt tatiki til...Super lækkert var det, og helt ærligt, jeg var hunde sulten efter en hel dag med lutter sund mad...
Gårsdagens tallerken så sådan her ud... Pandestegt laks med nye kartofler braset på panden og med gulerods/broccoli/persille mos til....Ikke så ringe endda :-)

Sund frokost


Nu skal det være!

mandag den 27. juni 2011

Grevindens dessert kage

                                   Opskriften på denne her fantastiske dessert kage kommer lige her :

                                  Grevindens dessert kage

200 gram sukker
2æg
100 gram smør
100 gram mørk chokolade
60 gram mel

Pisk æg og sukker skummende hvidt.
Bræk chokoladen i små stykker og smelt den over vandbad sammen med smørret, og afkøl det lidt.
Rør det derefter i æggemassen og pisk.
Tilsæt tilsidst melet og rør godt.
Hældes i en velsmurt springform eller beklædt med bagepapir.
Bages ved 200 grader i 20 minutter.
Den skal ikke blive fast indeni, men blød som konfekt.
Spis den sammen med vanilleis og friske jordbær (eller andet frugt)

Giftkage med giftig glasur.

                                                  Opskriften på Giftkagen kommer her :

                                Giftkage med giftig glasur

400 gram margarine
5 dl sukker
5 dl mel
4 æg
4 tsk mandelessens
2 tsk grøn frugtfarve
1 tsk bagepulver
1 dl meget varmt vand

Sukker og æg piskes hvidt og skummende.
Tilsæt den (køkkenbords varme) margarine og pisk det godt sammen.
Bland den varme vand med frugtfarve og mandelessens og rør det i æggemassen.
Mel og bagepulver blandes sammen og sigtes i æggemassen, hvorefter man vender det forsigtigt sammen.
Bages i en lille bradepande beklædt med bagepapir i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter (+ -)

Til den giftige glasur:

300 gram flormelis
1½ Pasteuriseret æggehvide
lidt citronsaft
Og frugt farve eller kage farve efter hvad man vil


Jeg delte min glasur i  2 portioner, og kom rød kagefarve i den ene og blå kagefarve i den anden, op i to sprøjteposer, klippede et lille hul og sprøjtede så i cirkler på kagen, fra midten og ud.
Tilsidst tog jeg en ske og trak fra midten og ud, til mønstret blev dannet :-)

Og alle overlevede....

Og alle overlevede "giftkagen", på trods af at det var den der var mest rift om ;-) Men den var altså også temmelig god hvis jeg salv skal sige det :-9
Det var alt der var tilbage, da folk var gået af hele 3 store kager :-)

Stemningsbillede


Når jeg nu ingen vinbjergsnegle kan finde, men på grund af alle jeres søde kommentare ved at de stadig findes, kan jeg i stedet for vise jer et skønt billede fra vores lokale skov....
Ha en rigtig god mandag derude:-)

søndag den 26. juni 2011

Er der nogen af jer som har stødt på Helix pomatia?

Helt ærligt, er det en uddød dyreart eller hvor pokker gemmer de sig, de der Helix pomatia?
Jeg taler slevfølgelig om ham her :
En helt almindelig Vinbjergsnegl...... Eller helt almindelig er den vist ikke mere, for jeg ser dem aldrig.......?
(for de kan vel ikke alle sammen være brugt til menneske føde, eller hvad?)

Hvad med dig, har du set en Vinbjergsnegl for nylig?

Giftigt eller hva?

Så fik "Gift kagen" sukker på toppen, og mon ikke lige den blev "giftig" ;-)

Bare kager... ( De gamle klassikere)

Hele 3 kager blev det til, ikke de der store flotte pyntede nogen, men 3 helt almindelige kager, gode gamle klassikere....
En stor "Drømmekage fra Brovst".
En giftig grøn "Gift kage" (stadig uden glasur)
Og den som altid lykkedes "Grevindens dessert kage"
Så er vi vist også godt rustet til i morgen :-))

Sydpå....

Søndag morgen, hvor pokker blev den lørdag lige af?
Det er totalt vind stille udenfor, fuglene synger og det føles nærmest som en morgen sydpå....
Jeg vågner....med min kaffe og en surf tur rundt i blogland, og tankerne om de to kager jeg skal lave lige om lidt.....
Hvad skal du bruge din søndag til?

lørdag den 25. juni 2011

SMUKT...

                                                                       SMUKT...

Hej Skat!

Nej ikke den SKAT, men den anden SKAT, nej heller ikke en SKAT... MEN den SKAT vi ALLE sammen betaler til hver måned resten af vores liv, nemlig den skat, som de færreste unge mennesker i dag egentlig ved hvad er før de selv støder på den efter endt skolegang.....Og  nettop det synes jeg er et kæmpe problem, hvorfor i al verden lære de unge ikke om det i skolen, det at udfylde en selvangivelse, at kunne forstå hvorfor og hvordan det hele hænger sammen burde jo være et fag som Engelsk, Dansk og Matematik...
De lære om verden, fattigdom i ulandene om politik på verdens plan, de lære at lave mad, gøre gymnastik og om verdens konger i mange år tilbage....
MEN om at stå på egne ben ude i den "virkelige verden", at kunne udfylde skemaer, forstå hvordan boligstøtte, lejekontrakter, skat osv. skal forstås og takles, lære de intet om.....
Jeg husker dengang jeg selv stod der, anede ikke en disse om hvordan det hele hang sammen, og ville ha' ønsket mig at nogle havde givet mig et indblik i det inden "den virkelige verden", blev min helt egen....
Dette er en opfordring til landets politikere, mon ikke det snart var på tide at få noget brugbart med i undervisningen i vores folkeskoler, for helt ærligt, hvem har i 2011 brug for at hvide hvor mange konger som har heddet Christian eller Frederik?

fredag den 24. juni 2011

En let fredags anretning...

Endelig fredag efter en super dejlig uge med masser af skulderklap og glade timer i selskab med venner og familie....
Så i aften skulle jeg finde på noget nemt aftensmad, og det blev til denne lille anretning.
Mini krydrede kødboller med hakket tomat, smuldret fetaost, tatiki og nan brød til....Og det var godt skulle jeg lige hilse og sige ;-)
De krydrede kødboller er en selv opfundet opskrift :
500 g hakket oksekød
1 fint revet løg
2 fed presset hvidløg
2-3 kogte levede kartofler
1 tsk revet frisk ingefær
1 stor tsk stødt koriander
1 stor tsk stødt spidskommen
Og masser af frisk hakket mynte, bredbladet persille og timian fra haven
Rørt sammen med 1 æg, lidt mel og en lille smule mælk.
Rullet som kødboller og stegt på en varm pande i margarine.

Nu er det så weekend, tid til at slappe lidt af, også selvom jeg skal tidlig op i morgen igen og til frisør.
Ellers står den på kage bagning i løbet af weekenden, måske lidt træværks maling og ellers bare total afslapning, nøjh hvor jeg trænger.......

Kyllingespyd til grillen med masser af Peanut butter....

Disse kyllinge spyd lavede jeg også den anden aften, og de smagte virkelig godt sammen med  den lækre Peanuts butter dip jeg havde lavet...Jeg plejer altid at lave disse spyd sammen med Satay sovs (fra glas), men jeg kunne bare ikke opdrive den nogen steder, så jeg måtte jo selv finde en opskrift..
Jeg ledte på nettet men fandt ikke nogen som jeg 100 % kunne stå inde for, så den her er et mix af en masse opskrifter og mine smagsløg, og jeg synes faktisk selv at den er ret perfekt...
Først marinaden til kyllingen, som den lå og hyggede sig i natten over :
2 dl Peanuts butter
2 spsk Citron eller lime saft
2 spsk akacie honning
2 spsk soya sovs
1 spsk sød chili sovs
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
Alle ingredienserne blandes sammen og kyllingeinderfilerne blandes i og puttes i en frysepose og lægges i køleskabet til næste dag, husk at vende rundt nogle gange...
Kyllingen er nu klar til at blive sat på træ spyd (som har ligget i vand nogle timer).

Dertil denne Peanuts butter dip.


1 dl Crunzy Peanuts butter
1 dl kokosmælk
2 spsk akacie honning
2 spsk sød chili sovs
saften fra en lime
3 spsk soya sovs
2 pressede fed hvidløg
½ tsk fint revet ingefær
Et par dråber tabasco
Det hele røres sammen i en gryde, og småkoger i et par minutter ved konstant omrøring.
Hældes i en skål og sættes til afkøling, man kan nemt lave det dagen før.
Spises koldt til kyllingen, det smager rigtig godt.