søndag den 31. juli 2011

Gentagelse....

Dette indlæg bliver en gentagelse... Men når nu noget er ekstra godt, gør det ikke noget at gentage sig selv....
Så endnu engang et link til marinade som her er brugt sammen med en god gang oksemørbrad.
Tro mig, det smager så englene synger...
http://mrscakeaholic.blogspot.com/2011/06/nogle-vil-nok-kalde-det-blasfemi.html

lørdag den 30. juli 2011

Om lidt er vi klar...

Grillen er klar, opstarteren passet til, kødet er marineret, tilbehøret er lavet og vinen trukket op og skænket....Velbekom og rigtig god lørdag aften til jer alle, også til jer som ikke har sommerferie lige som mig :-)

fredag den 29. juli 2011

Man leder og leder....

Kender i det, man leder og leder, fordi man ved man har netop DEN opskrift... Og så slår det pludselig mig at jeg nok også har den på min blog...og wupti der var den..... Endnu en ting bloggen er god for...
I dag har jeg ellers tilbragt hele min formiddag ude i haven med at samle ukrudt, klippe grene ned og udrydde en kæmpe uønsket hyld..... Og midt i alt det fandt jeg en håndfuld rabarber som jeg pludselig fik lyst til at bage en kage med.....Og hvor hulen var så den opskrift....Lige netop, her på bloggen :-)
Så i gang med at bage, det bliver nok til mere end den ene kage kunne jeg forestille mig, for i alt min søgen efter opskriften, faldt jeg over mine super lækre "Chokolade Brownies snask muffins" som bare smager fantastisk, selv efter en tur i fryseren og kun tøet op i nogle minutter....Uhmmmm

torsdag den 28. juli 2011

Den musikalske Fisk ;-)

Ja, hos os er denne ret en klassiker....Altså en musikalsk fisk....*SMILER*
Pandestegt laks med masser af salt og peber på...
Nye kogte kartofler...
Pandestegt tomat..
Kogte grønne asparges..
Og som en ekstra lille lækkerbisken til, mine lækre ovntørrede tomater ....Uhmmm
Velbekom...

Farmand kom forbi :-)

Det har været en lidt sjov dag i dag, først spillede vi golf fra morgenstunden af... Så gik græsslåmaskinen i stykker, og vi besluttede at køre ud og kikke på en ny...
Så stødte vi på min Far som havde forvildet sig hjemmefra sammen med min Onkel som jeg ikke havde set siden jeg var barn... Hjem kørte vi så med Farmand og Onkel og et Franksbrød og en gang wienerbrød fra bageren til en gang kaffe og en ostemad :-)
Senere igen, efter gode råd fra Farmand, kørte vi endnu engang ud for at se på en ny græsslåmaskine, og nu tror jeg så at vi har fundet en, nemlig en med en "Honda" motor, som min Far siger er de bedste...
Hjemme igen, snart skal der kokkereres og endnu en feriedag er gået..... Hold op hvor tiden bare galoppere afsted......

onsdag den 27. juli 2011

Den dejligste dag i 100 år......

Turen i går gik fra morgenstunden til København, vi hentede Sønnen og Svigerdatteren og kørte så afsted mod staden...
Efter en del shopping, frokost og endnu mere shopping (fik købt et par Vagabond ballerina sko)var vi så heldige at få et bord udenfor La Glace lige til eftermiddags kaffe tid.....Jeg fik et stykke som hed HC HAT, sønnen fik et stykke FORÅRSKAGE, så delte vi dem og uhmmm hvor smagte de begge to skønt.......Ren nydelse :-)
Frokosten bestod af en dejlig Shawarma med fritter til (beklager at jeg har bidt af den først)...*SMILER*
Endnu mere shopping, hygge snak og kikken på forskellige mennesker, gik tiden vældig hurtigt i det dejlige vejr.....
Aftensmaden fik vi på Restorante Italiano som ligger på Fiolstræde 2, en hyggelig Italiensk restaurant med masser af stemning og originalitet.. Maden (beklager at jeg igen har spist af den), var enkel men meget lækker og veltilberedt og med masser af smag. Rødvinen var også god og stemningen var helt i top.....Der var levende Italiensk musik og sang og ved bordet udenfor hvor vi sad, følte vi os som om vi var i Italien. Bedre kunne det bare ikke blive :-)
Efter maden gik turen gennem Kongens Have, vejret var vidunderligt og stemningen var helt i top... Kongens Have var fyldt med glade folk som nød vejret og vi kunne kun tilslutte os :-)
Vi slentrede videre ned mod Nyhavn, hvor vi fandt os en plads at sidde i mellen en masse andre glade mennesker og lyttede til den levende musik som Frederik (ham fra X-Faktor)og hans ven på bass, spillede og sang, og sikke en underholdning...De sang og spillede med glæde og varme så vi alle sammen blev revet med af stemningen.
Solen var på vej ned, luften var lun og stemningen var høj over Nyhavn, vi nød det og slappede fuldstændig af oven på en skøn dag...
Da vi omsider lettede anker og gik afsted mod bilen, nød vi lige det sidste glimt af solnedgangen over Nyhavn.....
Den dejligste dag i 100 år fik sin ende....

tirsdag den 26. juli 2011

På vej hjem


Fortsættelse føllger ii morgen........

Aktivitetsniveauet er helt i top....

Aktivitetsniveauet er helt i top her til morgen, dagen vil bringe mange indtryk og en del lækkerier, så mon ikke lige jeg glæder mig :-)
Ha' en dejlig dag derude i det danske sommerland.......

mandag den 25. juli 2011

Tærte af alt og intet....

Tærten her, var lige hvad der var i mit ellers lidt slunkne køleskab:
1 færdig rulle tærtedej
½ blomkålshoved
5 stk gulerødder
3 kartofler
1 løg
og en rest frosne bønner fra fryseren.
Og 2 store tomater
Brug hvad du har.
Æggemassen laves af:
3 æg
1 stor spsk græsk yoghurt
½ pose revet ost
salt, peber, paprika, lidt hp sovs og lidt tomat ketchup.
Blomkål, gulerødder og bønner koges næsten møre.
Kartofler og løg skæres i små tern og steges møre på panden og krydres godt.
Tærtedejen i formen, så de kogte grøntsager og ovenpå de stegte kartofler.
2 tomater skåret i skiver lægges ovenpå og så hældes den sammenpiskede æggeblanding over.
Bages ved 200 grader i ca 30-40 minutter.
Så er aftensmaden serveret, tærte af alt og intet.....

Endelig...

Endelig kom solen frem og de tunge skyer som de sidste 4 dage har hængt over os, er forsvunden.
Nu skal vi så bare ha' noget sol og varme til at holde ferie i :-)
For selvom vejret ikke er med os, er det nu dejligt at have sommerferie....
En ose tur i byen med paraply har jeg også nået i dag, og sætte ting på plads efter gårsdagens malearbejde er også blevet gjort.....Måske jeg også finder på noget lækkert mad, lad se......
Nu skal der bare hygges og slappes af, hvor er det bare skønt at ha' fri....
Rigtig god Mandag til alle jer der kikker med:-)

I går fik jeg en blogaward fra Nikita :-)

Tak Nikita fra http://nikitatequila.blogspot.com/, for tanken med at give mig denne award, det glæder mig altid når nogen synes om min blog :-)
Med den følger så også disse regler:
1. Man skal linke til den man har fået awarden af
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere
3. Man skal besvare 5 spørgsmål
Spørgsmålene er som følger:
Spg. 1: Hvorfor begyndte du at blogge?
Det hele startede faktisk med at jeg gik med en masse ideer til en bog jeg ville skrive, og så opdagede jeg blog verden og blev opslugt af at lave kager:-)
Spg. 2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger de blogs som er gemt i højre side af min blog, nogle mere end andre  og så også en masse løse rundt omkring.
Spg. 3: Favoritfarver?
Min ynglings farve er sort.... Men gerne med et twist af turkis eller andre farver...
Spg. 4: Favoritfilm?
En af de bedste film jeg til dato har set er Inception med  Leonardo DiCaprio, men det er en ud af mange..
Spg. 5: Hvilke lande vil du helst besøge og hvorfor?
Der er mange steder jeg gerne vil besøge og mange steder jeg gerne vil gense. Men Paris, London, Spanien og Tyrkiet er blandt dem jeg satser på at se i de kommende år.


Derefter skal jeg give min award videre til 5 andre bloggere:
http://perletossen.blogspot.com/
http://lykkesverden.blogspot.com/
http://thefashionblogproject.blogspot.com/
http://tankerskaldertil.blogspot.com/
http://fjordrejen.dk/
Om disse 5 vil lege med vil jeg lade være op til dem selv at bestemme, men det er 5 blog's jeg rigtig godt kan li', og det er ikke for at fornærme nogle, jeg kunne snildt ha valgt mange, mange flere dejlige blogs.

søndag den 24. juli 2011

Hvad regnvejr kan gøre ved en*

Tænk at regnvejr kan være skyld i at jeg i eftermiddag fandt pensler, maling og trappestige frem, og gik i gang med at male mit bryggers hvidt....Fint er det blevet, hvidt og friskt.....
Nu må jeg vendte til i morgen med at få de forskellige ting på plads, trætheden har også meldt sin ankomst....
Fortsat god søndag...

Krydrede Tomater i ovnen....

På sådan en våd og trist dag, er det lige præcis vejr til at ordne en hulens masse tomater, dele dem i to, smække dem på bagepapir og i en bradepande, med lidt olie, salt, hvidløg, masser af frisk timian og endnu flere fed hvidløg + et drys brun farin......Wupti...3-4-5 timer i ovnen ved 130-150 grader og tilslut op i en god olie....Så er der lækre krydrede tomater til din sommer sandwich....MUMS....

I vand til knæene.....

Regnen vil bare ikke stoppe....3 dage med konstant regn, nu gider jeg bare ikke mere....
Det er sgu ikke fedt at holde sommerferie indendørs med store sokker på og stå på den anden side af vinduet og kikke ud på en våd og forkommen have, hvor blomsterne ikke rigtig bryder sig om de mængder vand som er kommet de sidste par dage.....Men sådan er dansk sommer, vi ved det jo, men håber hvert år på bedring.....
Men jeg må jo få det bedste ud af det, og det skal jeg også nok få, ingen tvivl om det, men det ville nu være skønt at kunne sidde ude i sin have og spise sin sene morgenmad,ikk.......
For ikke at tale om frokosten, eftermiddagskaffen og grill mad om aftenen......... Sidde der i tusmørket med et tæppe omkring sig med et godt glas rødvin og tændte stearinlys rundt omkring sig i haven......

lørdag den 23. juli 2011

Hvis jeg havde et flag....

Hvis jeg havde et flag, ville jeg i dag ha' hejst det på halv, i dyb medfølelse med Norge og de pårørende til den tragiske tragedie som fandt sted i går....
Tænk sig, at stakkels 91 unge mennesker skulle miste livet på grund af en yderst højreekstremistisk mand, som formodentlig ikke kunne finde ud af sit liv, og derfor måtte tage 91 andres....
91 liv = 21 år's fængsel (med kost og logi, tv, computer osv) 
 I min verden er det ikke retfærdigt, for om 21 år er han stadig kun 53 år og atter ude i det fri, og kan stadig nå at få et liv..... I min verden burde han aldrig mere se sollys eller være fri, livstid var ikke for meget, og med livstid mener jeg livstid.....700 år i et kælderhul på vand og brød.....

fredag den 22. juli 2011

What a mess....

Yes, what a mess.....Eton Mess, exactly.... it was the dessert I had made for some friends tonight, and it tastes delicious.....
Unfortunately I got no photo, but it looked like a big mess ;-)

Allernådigst......

Allernådigst fik jeg taget billedet her inden fra mit køkken af, for udenfor pisker regnen ned og det virker nærmest som efterår......UPS efterår, NIX den går ikke, for om bare 8½ time går jeg på ferie.....vel at mærke SOMMERFERIE , og det betyder sol, varme og udendørs liv.........

torsdag den 21. juli 2011

Noget jeg simpelthen ikke kunne leve uden ;-)

Disse to ting fra LIDL kunne jeg simpelhen ikke leve foruden...... Sigtesættet til 30 kr. (jeg manglede det vildt meget, og så er det ikke engang løgn)
Og Ravioli dejformene til bare 25 kr. for hele 3 stk. i forskellige størrelser....(dem har jeg altid drømt om at eje.....i hvertfald siden i lørdags da vi fik reklamen ;-) *SMILER*
Men nu er de mine, og snart skal de prøves, det er helt sikkert....Bare ikke i dag, for i aften står den på restemad fra i går, hurtigt og nemt, så jeg kan nå alle de andre spændende ting jeg har på programmet :-)
Rigtig god aften, også selvom det regner ......

3-2

                                                                                       (aften billede fra i går)
Smuk var himmelen i går aftes, disse skønne farver og det milde vejr, er bare fantastisk.....
I dag bliver det vist ikke så lunt, men bare vi slipper for regnen....
Lige nu sidder jeg og vågner sammen med et krus ny lavet kaffe,  nedtællingen køre 3-2 dage tilbage inden ferie, og nu begynder jeg at "trænge", måske er det bare tanken om at ferien er lige om hjørnet.
Nå men arbejdet kalder, ha' en dejlig Torsdag drude og pas godt på jer selv :-)

onsdag den 20. juli 2011

Gammeldaws...

I aften stod den på gammeldaws hakkebøffer med bløde løg, rødbeder og ovn kartofler (havde ikke lige nogle andre hjemme). Sønnen og Svigerdatteren meldte nemlig lige pludselig deres ankomst, og så måtte vi jo lige lægge hovederne i blød, og finde på noget mad vi havde lyst til, og det var sgu ikke så ringe endda.......

Noget jeg er glad for...


Hvert år køber jeg Tyroler Pelargonie til min have, ganske små er de når jeg køber dem, de ser faktisk ikke ud af noget, men snart vokser de sig store og smukke og så blomstre de bare hele tiden.....Den på billedet var helt lille bitte og så nærmest syg ud da jeg købte den, og jeg ved at den stadig kan nå at vokse sig endnu større den næste måneds tid..... Flot er den, synes jeg :)
                                                                                 >**<
3 dage tilbage, så er det sommerferie, selvom mit arbejde giver mig SÅ meget i øjeblikket, og jeg nyder at stå op om morgenen og gå på arbejde, så længes jeg alligevel til at sove længe, kunne gøre som det passer mig og ikke mindst til bare at slappe af og nyde ikke at skulle noget specielt......
Men mon ikke vi alle har det sådan ;)

tirsdag den 19. juli 2011

Yderst sjældent syn i mit køkken.....

Denne her fætter er et yderst sjældent syn i mit køkken, men dels fordi jeg er alene hjemme i aften og ikke gad det helt store mad-cirkus blev det til sådan en rigtig ristet hot-dog med det hele, bare sådan for en sjælden gangs skyld :) Jeg vil nu også lige tilføje at den snert af lyst til sådan en fætter, nu er aldeles forsvundet igen........Det vare meeeegggggeeetttttttttttttt længe inden det vil overgå mig igen.

Hvem kan fortælle mig navnet på den her?

Planten her, hvad er det? og hvad hedder den? HJÆLP.....

Blåt men flot :)

5-4........ Nedtællingen er i gang, snart er det min tur til 3 ugers ferie :)
Blåregnen blomstre i min lille oase, smukt er den og giver et dejligt farve spil mellem alt det grønne..
Lige om lidt starter min arbejdsdag, der skal ske en hel masse i dag, så jeg er taknemmelig for at solen skinner og at DMI har lovet tørvejr.....
Sæt i gang........ Game on :) *SMILER*

mandag den 18. juli 2011

End of game......

                              Do I want to play the game?

YES, YES, YES, YES, YES, YES, YES, YES, YES, YES, YES...
Efter 367 vildt spændende sider, er jeg desværre nået til sidste side i bogen (geim) af Anders de la Motte , og jeg vil læse mere, meget, meget mere... For hold op hvor var den bare fængslende, tankevækkende og uden sammenligning med andre bøger jeg før har læst....Bravo siger jeg bare, endnu en fantastisk svensk forfatter er "født".

Og så ...

Og så skal der læses.....Den bog er da bare for spændende, faktisk så meget at mine øjne er totalt overbelastede...Men læses færdig, det skal den, og helst i aften :)
Det har været en dejlig dag, vejret har været okay og næsten alt er forløbet planmæssig.......
Nu skal der læses og drikkes kaffe og slappes af....Desuden er nedtællingen startet, 4 dage til ferie.....

Kringle a'la Søren Ryge eller rettere Anne Margrethe...

Nu måtte jeg også prøve opskriften på Anne Margrethe's kringle, nemlig den som Søren Ryge viste i et af sine programmer... Jeg havde faktisk glemt alt om kringlen igen, da jeg så læste med hos Marianne , og så hendes hjemmebagte kringle. Hun havde valgt at putte revet marcipan i, i stedet for rosiner, og jeg valgte at følge hendes fremgangsmåde....
Jeg nøjes nu kun med en  ½ portion, men den blev faktisk temmelig god....
Næste gang vil jeg forsøge at tilsætte lidt revne æbler, det tror jeg vil gøre den ekstra fin...

søndag den 17. juli 2011

Wanna play a game?


YES ?            NO?  

If your choice is YES, then you should read the book below.......

You will not regret......

(Billederne er øverst, bagsiden på bogen, nederst forsiden)

Mit det bedste...

Det bedste redskab i mit køkken er helt klart disse her metal skåle, intet kan slå dem.
De er fantastiske til at ælte dej i, tø frosne ting op i, smelte smør i på brødristeren ;-)
Ja generalt super gode til alt i et køkken... Jeg har i alt 5 stk. i forskellige størrelser, og jeg elsker dem.
Hvad er dit bedste redskab i køkkenet?
Læg en kommentar, lav et indlæg, eller send mig et link,
TAK :-)

(geim)

Bogen jeg i øjeblikket er i gang med hedder (geim) og er skrevet af den Svenske kriminalforfatter Anders de la Motte. Det er ikke den bedst skrevede bog jeg har læst, men til gengæld er handlingen ny, og nytænkning i bøger er altid god.... Men absolut en spændende bog, nem at læse og i et meget simpelt sprog hvor alle kan være med......
Jeg glæder mig i hvertfald til at læse resten, og finde ud af slutningen.....
Og så nyder jeg bare min søndag morgen med ny lavet kaffe og en portion græsk yoghurt med banan og ristede havregryn oven på.....
Rigtig god, men våd søndag til jer alle, i dag er det virkelig vejr til at læse i.......

lørdag den 16. juli 2011

Tre slags oste, marinerede tomater og verdens bedste brød ...

Min tallerken i aften så sådan her ud, Taverna Grill ost, Domyati ost og rund Mortadella ost, dertil fik vi marinerede mini cherry tomater (marinaden var rørt af : Olie, æbleeddike, balsamico, salt, sweet chili sovs og en masse frisk hakket krydderurter fra haven)
Og til alt dette fik vi frisk nybagt brød, bagt i  min Rømertopf, Verdens bedste brød.
Hold da op hvor smagte det godt med et koldt glas hvidvin til i denne varme :-)
Siddende lige her i vores dejlige oase....
Kan det mon så blive meget bedre? Nej ikke efter min mening....
Efter maden har jeg ligget i min gyngesofa og læst en masse kapitler i min "nye" bog, mere om den i morgen....

I alle regnbuens farver..

Så er der handlet ind til ugen, eller i hvertfald noget af den.... Handle kan man jo altid, for man mangler jo altid noget :-(
Men i Netto fandt jeg disse her lange skeer i en rodekasse til sølle 15 kr. for 12 skeer, og de er jo perfekt til sommer isen,ikk...

Med hjem kom også 1 kg små fine cherry tomater for bare 15 kr. Op i vognen med dem til en omgang lang tidsbagte tomater i olie...MUMS...
Ellers blev det ikke til andet end dagligvare, men hvor var der dejligt tomt i mit Netto i dag, der var nærmest ingen mennesker....
Solen skinner og det er bare dejligt udenfor, så lad mig gå ud i den og nyde det gode vejr...
Ha' en super dejlig solskins lørdag alle jer som kikker med, og tak til jer :-)

fredag den 15. juli 2011

Der er noget i luften.......

Aftenhygge foran tv'et med golf på programmet...
Vi slapper af, nyder freden, stilheden og laver intet overhovedet, andet end at kikke på den lille hvide bold flyve og lande igen.....
Åh..jo, bortset lige fra at jeg har rørt en dej sammen til "verdens bedste brød", så den kan stå og hæve natten over .....Jeg glæder mig allerede til en nybagt skive af det gode brød....
Nå men tilbage til skærmen og de hvide bolde :-)

En lille fyraftens snack...

Så blev det omsider weekend, ½ times afslapning foran pc'en med en lille snack, inden jeg skal videre i programmet......
Endelig er det holdt op med at regne, men for pokker hvor har det været et par våde dage....ØV for en 14 dag's vejrudsigt som siger regn, regn og atter regn....Endnu et ØV for på fredag går jeg fra til ferie, 3 ugers dejlig ferie, så har det sgu også bare at blive godt vejr....BASTA.....

Gammeldaws æwle kage med moderne twist....

Da jeg var barn lavede min Farmor ofte Æblekage, dengang brugte hun rasp, og jeg hadede det.....
Nu har jeg moderniseret opskriften en hel del, og denne her Æwle kage sidder lige i skabet hvergang.
Min Æwle kage Opskrift får i lige her :

Havregryn ristes på panden med sukker og smør, indtil det er gyldent, hældes over på et stykke bagepapir hvor det bliver koldt og knasende..... (kan nu opbevares i en tætsluttende bøtte)

Æblerne skrælles og koges møre med en vanilje stang og sukker, og sættes i køleskab til det bliver koldt.

Knus nogle makroner...

Pisk fløden, ikke alt for stiv.

Læg nu æblegrød i bunden af en skål eller portions skål, ovenpå et lag havregryns krymmel og lidt knust makron og tilsidst et lag flødeskum, fortsæt sådan i lag og top tilsidst med flødeskum og lidt krymmel som pynt.

Velbekom...

torsdag den 14. juli 2011

Ikke i dag....

Sommer vejr bliver det ikke i dag, regnen siler ned og blæsten slår om sig til alle sider, en rigtig trist "sommer" morgen, hvor man bare har lyst til at smide sig på sofaen med en god bog.......
Men ikke i dag, for der skal arbejdes og efter fyraften kommer der spise gæster, så lidt mad skal der også laves......... Jo for endnu en travl dag er på programmet, heldigvis er det snart weekend.....

onsdag den 13. juli 2011

Verdens bedste brød - og jeg er enig :-)

Jeg måtte altså prøve "Verdens bedste brød", og jeg må tilstå at jeg er helt og aldeles enig....
Opskriften fandt jeg hos Kvalimad  , og jeg takker for denne berigelse, dette brød vil blive fast tilløbstykke i vores hjem...... Tænk, at en ært stor klat gær, vand, mel og salt kan blive til noget så fantastisk..... Nybagt med hel sprød skorpe og med en sej krumme, det minder mest om et super lækkert ciabattabrød...
MUMS siger jeg bare, det vil blive bagt igen og igen, ingen tvivl om det....
Lækkert ser det ud...... Og nemt er det også, bagt i min Rømertopf........