tirsdag den 30. marts 2010

Sjov inbydelse...

Se lige en sjov inbydelse jeg fik den anden dag.........

Sæsonen er startet...

Så er denne års golf sæson startet, og med den mit nye golf sæt som lige er købt i dag...Nu er der så heller ingen dårlig undskyldning mere for at spille dårligt, nu er det ihvertfald ikke udstyrets skyld ;-)
Jeg fik slået nogle bolde i dag, mest for at prøve dette damesæt  i Cobra, for at mærke om det var noget for mig, og det var det, skaftet er af grafit og derfor ikke så tunge som det gamle sæt jeg havde...Så nu er jeg rigtig godt gående. Bagefter tog vi en tur rundt på banen, men det stormede en hel pelikan, så vi besluttede at køre hjem i varmen.
Og her sidder jeg så nu, i varmen med en kop nylavet kaffe og nyder min ferie.

Amok i Slaraffenland....

Slaraffenland ligger i vores by........En kæmpe slikbutik med alverdens lækkerier, og jeg mener ALT....Igår aftes gik sønnen helt amok og købte nærmest den halve butik.
Vi var på Vivaldi og spise i går aftes  for at fejre sønnens Svendebrev og give ham hans gave.
Desværre glemte jeg helt at tage billeder af den lækre mad, men vi startede med en stor skål fuld nachos suprime til deling, derefter fik to af os hvidløgs bøf og de andre to fik Mexicansk bøf og peber bøf. Alle fire bøffer var super gode og meget lækre.
Meningen var så at vi skulle have dessert, men ingen af os kunne rent faktisk spise mere, så sønnen mente at vi skulle besøge Slaraffenland i stedet for og køre hjem og se en film og hygge...Som sagt, så gjort...
Amok i Slaraffenland.....juhuuuuuuuuuuu

Idag skinner solen, det er rigtig ferie vejr og påskeliljerne står så smukt på vores bord og varsler fridage, afslapning og hygge.....
Nøjjjjjjjjjj hvor er det dejligt.
Om et øjeblik skal jeg med sønnen og svigerdatteren en tur til byen og købe en gave, bagefter skal gemalen og jeg et smut på golfbanen, bare sådan et lille smut og slå et par bolde i det dejlige vejr.
Ellers står dagen på total afslapning, måske bliver det til lidt læsning, lidt tv eller hvad jeg nu lige finder på.
Ha' en dejlig Tirsdag.

mandag den 29. marts 2010

Første dag...

Det er den første rigtige dag i min påskeferie i dag, og hvor er det bare skønt at kunne sove længe.
Jeg har lige fået støvsuget og vasket gulv i mit køkken, og i morgen tager jeg så stuegulvet som trænger.
Måske jeg også lige skulle se at få styr på badeværelserne, så er det overstået.
I aften skal der fejres, ynglings sønnen har jo lige fået sit svendebrev som murer, så i aften skal han fejres med god mad og masser af hygge, jeg er så pokkers stolt af ham, men det er en hver mor jo.

søndag den 28. marts 2010

Så er det tid...

Så er tiden inde til golf, årets første golf tur, efter en frygtelig lang vinter og med en rædsom dårlig arm, så er tiden vist inde til igen at få spillet noget golf. Min søde veninde og jeg var i formiddag ude og slå nogle bolde, vi skulle lige se om vi helt havde glemt hvordan, men efter et par knapt så vellykkede bolde, gik det bare derudad.... Så vi tog lige hul et og to, for lige at se hvordan det ville gå..Og det gik...Faktisk slet ikke så værst som først frygtet.
Men ikke for meget, vi stoppede efter de første 2 huller, for jeg skal jo lige føle efter om min arm kan klare det igen...
Så fik vi lige en kop kaffe og tog et lille kik i golf shoppen, for shoppe kan man jo altid ;-)

lørdag den 27. marts 2010

Et stykke natur..

Har lige været ude og gå en lille tur, hvor jeg fandt disse fine dunede grene...Nu står de på mit spisebord i mit køkken og mon ikke de springer mere ud her i varmen.
Det er 1. dag ud af 10 feriedage, og jeg nyder det i den grad.. Jeg har en masse ting som skal ordnes i ugens løb, rengøring osv. MEN i dag holder jeg fri og slapper af, jeg trænger i den grad, og så er det jo X-Faktor finale i aften, og jeg glæder mig.
Hvem tror du vinder?

fredag den 26. marts 2010

Sol over Danmark i dag...

Sikke et skønt vejr det var i dag.
Solen varmede hele formiddagen så store støvler og vinterjakke var omsonst.
Kæmpe EF DAG i dag, Både Endelig Fredag, Endelig Ferie og Endelig Forår.
Kan det blive meget bedre?

torsdag den 25. marts 2010

Den store dag...

Det er en stor dag i dag, vores eneste søn har bestået svendeprøven og er nu murersvend, efter 3 ½ år's hårdt arbejde lykkedes det så. Og jeg er bare så stolt af ham.

Jeg ved det.....

Jeg ved det, det bliver en dejlig dag i dag, det er jeg helt sikker på. Sidst på eftermiddagen sker der nemlig noget meget stort. (fortsættelse følger)

onsdag den 24. marts 2010

Here we come............

Nu er sommerferien i hus, turen er bestilt og vi skal til Prag , så nu kan jeg bare glæde mig, og det gør jeg i den grad. Til op over begge øre :-))

tirsdag den 23. marts 2010

Fra muldens mørke.....

Det vælter frem fra mulden i haven, alle de små løg jeg købte og lagde sidste år, er på vej frem og hvor er det spændende at se hvad der kommer frem.
Men mini påskeliljerne er allerede store, min digitalis som jeg fik sidste sommer har også overlevet og mine hyasinter ser også meget fine ud.
Kun min bonderose ser ud til at være gået til her i vinter, men lad se, måske gemmer den aligevel et lille skud dybt der nede.
Dagen har været dejlig, arbejdet er gået nemt og aftensmaden er allerede spist.
Sofaen venter, sammen med mit dejlige tæppe og mine gode puder til at jeg kommer og ser noget tv.
Stille og rolig aften i udsigt.

mandag den 22. marts 2010

Psoriasis, hvorfor lige mig?

Jeg er uheldigvis en af de 165.000 danskere som har psoriasis, og helt sikkert ikke den eneste som spørger "Hvorfor lige mig?"
Men sådan er livet nu engang, og derfor ligner jeg forøjeblikket en med rødehunde over det hele i en speciel udviklet og voldsom udgave...
Tjaaaaaa sjovt er det faktisk ikke, men hvad andet kan man gøre end at lave lidt sjov med det...Jeg fik konstanteret min første "tørre" plet hos skolens klamme skolelæge da jeg var bare 7 år, en femkrone stor tør plet på ryggen.
OKAY...siger man så, chancen for at blive medlem af "DANMARK", forsvandt lige så hurtigt som de tørre pletter blev flerer, og hvem er det så lige som har brug for at være medlem af DANMARK? Tjaaaaaa det er jo feks. lige os 165.000 danskere som lider af Psoriasis, men desværre ikke nåede at få tilbudet...ØV
Hvad er så lige Psoriasis spørger mange mennesker mig tit om..
Psoriasis (af græsk psora, som betyder skæl og kløe) er en kronisk hudsygdom, som rammer cirka tre procent af befolkningen i vores del af verden. Omkring 165.000 danskere har psoriasis.
Psoriasis opstår pga. for kraftig celletilvækst, dette medfører bl.a., at fornyelsen af huden løber løbsk. I rask overhud tager det cirka fire uger for en hudcelle at blive dannet, vandre op til overhuden og blive udstødt. Ved psoriasis tager det kun omkring fire dage, derfor de typiske tykke psoriasisbelægninger (huden når ikke at modne og blive udstødt på normal vis). Denne kraftige celletilvækst viser sig som fortykning af huden og skældannelse. Den kroniske inflammationen i huden er også årsag til rødmen og ofte også kløe.
Tjaaaa...det er sådan det er, og i perioder (som nu) er jeg ved at flå mig selv ihjel på grund af kløe og skæld, men jeg klare det, for det er jo ikke første gang.
Jeg har ca. 2 kraftige udbrud om året, som jeg, når det bliver for slemt og ulideligt, bliver medicinsk behandlet for.
Metotrexat er en lille pille som bremser cellevækst og dæmper immunforsvaret, og i løbet af et par måneders behandling med (8 små piller en gang om ugen) er min Psoriasis væk igen.
Tjaaaaaaaa, tænker du så, hvad er så problemet...Æd dog nogle piller, hvis det hjælper så nemt...
Og der kunne du jo så hvidt ha' helt ret, hvis ikke lige det var forde at Metotrexat ikke er specielt sundt at spise som slik, faktisk er der en del bivirkninger forbundet med indtagelsen af disse små gule piller, feks. må man ikke indtage alkohol (kun ganske lidt), man må ikke blive gravid og så kan de desuden give kvalme, feber, udslæt og belaste leveren, så man 1 gang om måneden skal ha' taget blodprøver...Tjaaaa sikke heldig jeg er at være en af de 165.000 danskere ;-)
Men man lærer at leve med det, gør man, selvom jeg helst ville være fri.......

 

søndag den 21. marts 2010

Vinter bader

Søndagens lille udflugt til stranden førte ikke til noget vinter badning (det er ikke lige mig), det var koldt og blæsende og "besøget" blev ganske kort.
Hjem igen og se genudsendelser af 4 stjerners middag (det er lige mig) og så kom sønnen og svigerdatteren forbi til den faste søndags hygge og mad. Hyggeligt og rart...
De er lige kørt hjem igen, og manden ser golf i tv, så mon ikke jeg lige skal surfe lidt rundt i bloglandia eller hvad jeg nu lige finder på.
Og tænk....Kun en uge mere på arbejde, så har jeg 10 dages fri....JUBIIII

Sorte kugler

Solen skinner i de friske dråber som hænger på træernes grene i haven, smukt ser det ud og smukt ser det også ud når alle blomster knopperne vælter op af jorden, snart er det forår, og jeg glæder mig.
Det var en fantastisk hyggelig aften vi havde i går sammen med sønnen og svigerdatteren, sønnen inviterede på middag på "Kineseren" og deres buffe går man jo aldrig galt i byen med, der er noget for en hver smag.
Vi endte med at se filmen " Sorte kugler" af Anders Mattesen, og jeg må sige at den overraskede mig i den grad. Den var VIRKELIG god, se den, se den.....se den.... Der var både sjov men også stof til eftertanke i den.
Men tænk, at min søn og svigerdatter gider bruge hele deres lørdag aften i vores selskab, vel vidende at de også skal være sammen med os i dag, det er da bare fantastisk synes jeg...
For om et øjeblik skal jeg igang med at forberede maden til i aften, vi skal ha kylling i karry med ananas, champignon og kokos mælk, uhmmm den ret elsker vi.
Måske bliver der også tid til en lille søndags tur i dag, vi har snakket om at køre en tur til stranden...
Rigtig god søndag derude i bloglandia...

lørdag den 20. marts 2010

Dejlig dag.

Sikke en dejlig dag det har været i dag.
Først var jeg på hospitals besøg i formiddag, patienten blev senere udskrevet og er nu hjemme igen.
Så skulle der handles ind til ugens forbrug, både netto og bilka blev besøgt.
Hjem og spise lidt let, for sønnen havde inviteret til spisning ude i byen i aften, hvor vi 4 skulle på Kineseren.
Og det gjorde vi så, og vi havde en dejlig middag med både sushi og alt muligt kineseri....Dejligt.
Bagefter lejede vi "Sorte kugler" med Anders Mattesen, og hold op hvor var den bare god, virkelig en film som kan anbefales at se, både sjov og alvorlig på samme tid.
Nu er de unge mennesker lige kørt hjem, vi er trætte, mætte og meget glade, det har været en dejlig aften:-)

fredag den 19. marts 2010

Se hvad jeg fik i dag...

Dejligt med blomster, især dem man får af sin mand helt uden grund :-)

EF DAG, og jeg trænger

EF dag... SKØNT..
Mange timers arbejde igen i dag, det bliver en lang dag, men knapt så hård som de forrige.
Efter arbejde stikker jeg lige hovedet forbi hospitalet og min opererede veninde, og så tror jeg også at den står på tv hygge med X-Faktor resten af mine vågne timer i aften. Det bliver ihvertfald ikke sent jeg går i seng i aften, for jeg har ikke sovet særlig godt i nat. Min arm og min nakke har drillet mig rigtig meget, og da kl. var 2 var jeg oppe og tage piller...så det er desværre blevet til mange kik på klokken gennem natten.
MEN det er snart weekend, det er forår og lunerer uden for...Blomsterne er godt på vej frem, sneen er næsten helt væk og vi har fornøjelse af solen ind imellem...Dejligt...

torsdag den 18. marts 2010

Jeg burde nok...

Ligge i min seng lige nu så forfærdelig træt er jeg i dag, men jeg NÆGTER at gå i seng kl. 20, for igen at skulle op og på arbejde meget tidlig.
Men i morgen er det EF dag, Endelig Fredag, weekend og en masse arbejde...Men allermest afslapning ovenpå monster mange arbejds timer i denne uge.
Min veninde som er indlagt, har sms'et og alt er gået godt, så i morgen skal jeg lige et smut forbi hospitalet efter arbejde og besøge hende.
Og sikke dog en dejlig forårs dag vi har haft i dag, jeg vil mene at det er den første vi har haft i år. SKØNT...lad os få nogle flere i en fart, mere varme og mere sol, vi trænger i den grad.

Farverigt..

Godmorgen torsdag, disen hænger tykt udenfor og jeg er Mega træt, vågnede alligevel kl. 4 og kunne ikke sove mere. Min nakke gjorde så ondt, så ondt...
Så op kom jeg, og her sidder jeg så og tænker over i går.
Da jeg omsider fik fri, og havde spist kørte jeg op til hospitalet for at besøge min veninde som er indlagt og skal opereres her til morgen. Vi fik snakket en masse, men alligevel er det noget andet at sidde på et koldt og klinisk hospital, ret op og ned på en hård stol i flere timer efter en lang arbejdsdag, så vi blev begge to trætte så jeg kørte hjem igen efter et par timer, men hun skulle jo også gøre sig klar til natten og den følgende operation.
Da vi sad der i opholdsstuen, var der først ikke en sjæl, men lidt i 8 vrimlede det ind med mennesker, de skulle se tv og ha' kaffe.
Da kaffevognen blev kørt ind flokkedes de omkring kaffen og bollerne,i morgenkåber, i rullestol og med sonden trækkende efter sig, i et sådan  tempo at jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet.
Men jeg husker jo også fra de få gange jeg har været indlagt i mit liv, at maden er dagens højdepunkter.
Men nu er det torsdag, det bliver igen en monster dag lige ind til kl. 16.45, puha bare tanken....
(billedet er taget i mørke, ud over byen gennem vinduet fra hospitalet i går)

onsdag den 17. marts 2010

Rent Helvede....

(Foto: Jakob Mydtskov / TV 2)


Ja, det var sgu rent helvede for de stakkels deltagere i "Helvedes køkken", som blev vist for første gang på TV2 i går. Der blev råbt og skreget, mad blev smidt direkte i skraldespanden med talerken og det hele, jo...det gik voldsomt for sig og de stakkels deltagere fik ikke et ben til jorden. Det endte jo også med at køkkenet lukkede, da ingen af de stakkels gæster havde fået noget at spise efter 2 timer...
Hmmmm....hvad skal man så lige mene om sådan et program?
Jeg var ihvertfald meget skuffet, for jeg sad der for at se en masse mad blive fremstillet, serveret og kommenteret fra de fremmødte gæster.....men ak, mad så jeg ikke meget af. Kun talerkner som blev smidt i skraldespanden...

I dag bliver en monster lang dag, om ½ time skal der arbejdes, og det i de næste 9 timer, bagefter skal jeg lige ha' smidt en reje/lakse mad sammen og så afsted mod sygehuset hvor min søde veninde bliver indlagt i dag.
Og det var så den dag................