fredag den 11. februar 2011

Normale tilstande igen...

Tjaaaa...næsten da, og så oven i købet et hvidt drys sne med i købet.....Øv..ikke mere sne i dette år, jeg gider det bare ikke....
Men..det er weekend, dejligt, afslappende og fyldt med fred og ro.... Gid tiden ville gå lidt i stå, så den kunne vare meget længe...
Om et par timer er der X-Faktor i tv, der skal hygges med frisklavet kaffe og chokolade...(også selvom jeg ikke har godt af det), men i aften er det fredag og naboen har gæster...*smiler*
Ha' en rigtig dejlig fredag derude i blogland :-)

Den omvendte verden...

Den omvendte verden, sådan har det været her hos os de sidste par dage/nætter.... Manden kom hjem fra arbejde her til morgen og gik i seng da jeg skulle til at stå op, nu sover han og i mens skal jeg til at arbejde....Mærkeligt er det, og jeg tror aldrig jeg vender mig til denne rytme, som jo også ændre min hverdag fuldstændig....
Men pyt nu med det, nat turen er overstået for denne gang og lige omkring hjørnet ligger en lang weekend hvor vi begge to har fri, dejligt er det, så mon ikke den står på god mad i aften og X-Faktor...
Men inden da har jeg lige 8 timers arbejde foran mig, og så med en pokkers skæv ryg som i løbet af natten har besluttet sig for at være skæv og gøre ondt.....Klart nok, op til en weekend......

torsdag den 10. februar 2011

Ny forsyning....

Wooowwww hvor smager det knækbrød altså bare godt, derfor har jeg i dag været nød til at bage en ny forsyning. Den første portion er for længst spist, og inden jeg ser mig om er dagens portion nok også væk...
Opskriften kan VARMT anbefales :-)
Ellers er dagen i dag gået fint, efter arbejde fik jeg læst et ordentlig hak i min bog, som er rigtig spændende....
og om lidt er det atter sengetid, hvor går sådan en dag dog egentlig hurtig.....

Torsdag's tanker....

Torsdag, halvejs gennem ugen og lidt til...
Det bliver en laaannnng dag i dag på arbejde, men jeg klager ikke med den fridag jeg var så heldig at få i går.
Er i øjeblikket løbet tør for rigtig god læsning, måtte droppe den første i rækken af Helene Tursten, " Den knuste tang-hest", som jeg bare ikke syntes var spændende overhovedet..... Er nu ved nr.2 "Tatoveret torso", og håber så at den er bedre.... Måske er det bare mig som ikke rigtig har læselysten i øjeblikket, det kan jo være forklaringen........
Ha' en dejlig dag :-)

onsdag den 9. februar 2011

Et godt fund..

Min nye lampe i køkkenet er et rigtig godt fund for pengene....200 kr. i Bilka..... Over 5000 kr. i Idemøbler....(den sidst nævnte er lidt tættere behængt men stort set ens med den fra Bilka) Jeg er squ godt tilfreds :-)
Ellers har min "fri" dag i dag været ganske god. jeg har nydt den og fået slappet rigtig meget af....Men desværre har jeg hovedpine og lidt kvalme, og det gør selvfølgelig at det knapt er så godt som det kunne være...
I morgen er det igen arbejdsdag, så jeg må vist bare se at blive frisk igen...

Pludselig blev dagen helt anderledes....

Pludselig tog min dag en helt anden drejning..... Fri og så på en helt almindelig Onsdag....Dejligt....
Så min formiddag er gået foran pc'en, altid er der nyt der skal undersøges og noget man ikke fik nået...
Nu har jeg tiden, så mon ikke jeg kan få indhentet noget af alt det forsømte :-)

En kort en lang?

Onsdag...Måske bliver det en MEGET nem dag i dag.....
Lyset er begyndt at titte frem udenfor, min frisk lavede kaffe gør godt sammen med mit lækre knækbrød med en skive ost oven på, og tanken om en nem dag gør det jo ikke dårligere...
God morgen alle sammen og god dag :-)

tirsdag den 8. februar 2011

Knækbrød - Et sundt hjemmebagt mellemmåltid

Hjemmebagt knækbrød....MUMS hvor smager det bare godt.....
Her er opskriften som jeg har fået fra en kollega, den er super nem og super lækker....

Knækbrød (til to bageplader)

1 dl Hørfrø
1 dl Solsikkekerner
1 dl Sesamfrø
1 dl Græskarkerner
1 dl Havregryn
3 dl hvedemel
2 dl Vand
1 dl Olie
1 tsk Bagepulver (jeg tilsatte også ½ tsk natron)
2 tsk Fint salt

Det hele røres sammen i en skål og deles i 3 portioner.
Rulles tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir så det fylder hele bagepladens størrelse.
Skæres for i passende størrelser.
Bages ved 180 grader i ca. 20  minutter...
Afkøles på bagerist og opbevares i kagedåse hvis i ikke når at spise dem inden ;-)
Sådan ser de ud inden bagning...
Og efter bagning....

Stilhed før stormen...

Eller rettere stilhed efter stormen....For hold da op hvor har det stormet i nat, så slemt at manden måtte udenfor sidst på aftenen med lommelygte og skruetrækker for at fastgøre en låge som ikke ville lukke...
Nu lyder det til at vinden har taget lidt af i styrke og roen er ved at sænke sig i mens lyset er ved at titte frem.... Skønt at vi går lysere tider i møde, nu mangler vi bare sol og varme....

mandag den 7. februar 2011

Små detaljer i hverdagen....

Små detaljer i ens hverdag som bare "er der", uden man lægger mærke til dem...Andre ser dem måske, men man bemærker dem ikke selv...Sådan er det med mange ting, men nogen gange er man bare nød til at se ordentlig efter og "se med andres øjne".
Sådan en weekend har jeg haft, og mange ting er blevet ændret...

søndag den 6. februar 2011

Valentins billede.....

Nu håber jeg så at det her billede falder i bedre jord, når manden vender hjem fra arbejde...Det var i hvertfald sjovt at male det....Jeg tror faktisk at jeg helt har fået blod (maling) på tanden ;-)

Rent og pænt....

Huset er gjort rent, her ser nydeligt ud og min samvittighed har det godt... Nu skal der males, jeg har nemlig en ide' og så må jeg vist hellere få taget det andet billede ned igen, for både manden og svigerdatteren synes det ligner sådan et der hænger sydpå når man er på ferie og siger "bling bling" i øjnene...Og de skulle jo nødigt gå hen og få øjenskader,vel....*SMILER*

Kun for sjov...

Det var kun for sjov at jeg kl 22.30 i går aftes fandt maling og lærrede frem og begyndte at svinge penslen...
Og det er kun for sjov at dette billede kommer op og hænge indtil jeg får lyst og tid til at male det over...
Manden hader det.....

lørdag den 5. februar 2011

Og der blev lys.....

Det var ikke lige lampen i køkkenet som skulle skiftes, men så var det jeg pludselig syntes at denne her ligesom passede bedre end den gamle, og ydermere kun bruger en pærer som endda er en spare pære..... Og jeg kan allerede mærke glæden ved at kikke på den, lys og let :-)
Godt så....nu mangler vi "kun" 5 andre lamper ind til stuen......Hmmmmmm
Dagen i dag er gået med indkøb, frisør, rykke rundt og dekorere, været på loftet og i haven og ellers nusset rundt og lavet en masse små ting....Det er skønt at have tid og energi til det, og alting pynter jo :-)

Så mon ikke bare jeg skal blive ved i mens lysten og energien er der.....

fredag den 4. februar 2011

Før og efter....

FØR ..... (puha...jeg er ikke stolt over det her billede)
 Weekenden er skudt i gang, og jeg har allerede fået nået en masse ting...Jeg har fået pudset mit sølv, så nu står det flot og skindende....
EFTER....
Sikke flot det er blevet...De næste dage skal gå med at gøre rent og om dekorere huset og få ryddet op i alle mine gemmer....Og dem er der nok af.....
Men inden da, skal der ses X-Faktor og hygges i sofaen med  kaffe, Bolig liv og et lille stykke chokolade...
Ha' en dejlig fredag aften :-)

Der er nok til alle...

Der er nok til alle, for i min have skal fuglene ikke sulte..... Jeg synes også det er så hyggeligt at kikke på når de sådan går til "fadet".
Så blev det atter fredag, en våd og blæsende en ad slagsen, men også med lys forude, nemlig weekend om bare 8 timer....Skønt for jeg trænger til det....
Denne weekend står i rengøringens og oprydningens tegn, jeg vil se om jeg ikke kan få ryddet op og sat system i nogle af mine mange ting og skuffer, og så ellers bare nyde at der ikke er store planer men bare afslapning og hygge... Godt nok skal jeg lige et smut forbi frisøren lørdag formiddag og vel også lige ose lidt...Men ellers er weekenden i mit tempo, for manden skal på arbejde alle aftnerne, så både tv, hus og madlavning er som jeg vil det....
Ha' en rigtig dejlig fredag + weekend.

torsdag den 3. februar 2011

Det skulle ha' været en lampe, men blev til en termokande i stedet for....

Vi har i aften været ude og kikke på lamper, set rigtig mange...Men for pokker hvor er de grimme...Lamper er og bliver grimme...
Hjem kom vi i stedet med en fin termokande, faktisk den vi i lang tid har været på udkik efter (nemlig fordi jeg i et af mine tideligere indlæg fik et link til netop denne termokande), men som desværre var udsolgt alle steder......Men vupti,  pludselig stod der en enkelt tilbage og så ovenikøbet sat ned til 250 kr. (normalt 400 kr.), så den nuppede vi.....
Men tilbage til lamper....Vi er på udkik efter en gulv lampe, som både skal være pæn at se på, men også giver et super godt læse lys.....Men hvor pokker findes sådan en?
Hvis du har nogle fede links til gulv lamper tager jeg imod med kyshånd......

onsdag den 2. februar 2011

Kanel og æble/marcipan snegle..

I dag har jeg fået afprøvet en opskrift fra min nye bog "A PIECE OF CAKE", og hold da helt op hvor blev de bare gode...Her får i opskriften fra bogen. Det i ( ) er det jeg har ændret undervejs og fordi jeg har delt grunddejen i 2 dele.

Grunddejen til hvedeboller til ca. 18-24 stk.

1. Spsk. Kardemommefrø
3 dl. Mælk
50 g gær
1½ dl. Sukker
½ tsk. Salt
150 g blødt smør ( brugte 1½ dl. Olie)
1 økologisk æg (brugte et alm.)
650-725 g. Hvedemel

Stød kardemommefrøene i en morter og varm dem med mælken, max 37 grader.
Smuldr gæren i skålen og rør den glat med mælk, sukker, salt, smør og æg.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt til en smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca 45- 60 min.
Rul nu dejen ud til boller eller del dejen i 2 og gør klar til fyld.
Varm ovnen op til 200 grader.

Fyld:
200 g. Blødt smør
1 dl. Rørsukker (jeg brugte mørk farin)
1 spsk. Stødt kanel
200 g. Revet marcipan
2 revne æbler (jeg brugte kun 1 æble, til ½ portion dej)

Bland alle ingredienser sammen, men gem det revet æble til sidst.

Del nu dejen og rul en halvdel ad gangen i et rektangel 30*20 cm, ca ½ cm tyk.
Smør fyldet på og drys revne æbler over. (jeg lavede kun 1 æble, til en ½ portion dej)
Den anden portion valgte jeg kun at bruge fyldet uden æble.
Derefter ændrede jeg i opskriftens afsluttende del, da jeg valgte at lave snegle i stedet for en krans.
Jeg rullede nu dejen sammen til en pølse og skar 12 stykker ud af hver halvdel, så satte jeg dem i 24 store men lave muffins forme og stillede dem til hævning i ca. 40 minutter..
Derefter bagte jeg dem i ca. 10-15 minutter ved 200 grader..

MUMS HVOR SMAGER DE BARE GODT OG NÆSTE GANG SKAL DER EKSPERIMENTERES MED ANDRE SLAGS FYLD, OG SÅ VIL JEG SPARE LIDT PÅ ALT SMØRRET.

Kort og godt....

Onsdag morgen, her er helt stille, kun lyden fra min vaskemaskine trænger igennem. Om lidt starter dagens arbejde, det bliver en let dag i dag og sikkert også kort :-)
De små perlehyasinter på billedet fik jeg i lørdags, er de ikke søde, og snart står de med blå blomst....Så må foråret da være på vej...I min have er der små skud på vej op af jorden nu, glæder mig til at det hele igen bliver grønt og farverigt..I år skal jeg ha mange farver i haven har jeg besluttet....
Ha' en dejlig Onsdag derude...

tirsdag den 1. februar 2011

Pudlen er færdig...

Mit sjal af "puddel" garn er færdig, hele 5 nøgler har jeg brugt og det er ikke engang blevet særlig stort (trekantet). Nu skal det så bare vaskes og strækkes i facon...Jeg er spændt på om jeg kan finde ud af det, for strikning og mig er vist ikke den rette kombination........Men det er lunt, mit nye "puddel" sjal, så mon ikke det nok skal blive brugt en kølig sommer aften :-)