onsdag den 26. august 2009

Jeg er så heldig....

Knirker det så virker det........ Og det virker igen ;-)

"Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen".

Og jeg må erkende at jeg har to virkelige gode veninder som var der for mig lige med det samme, telefonisk fik jeg råd og vejledning og moralsk støtte. Og senere på aftenen, med bare et minut imellem fik jeg 2 søde sms'er, og om hvordan det nu gik? Kan man ønske sig mere, at blive tænkt på og at andre er bekymret for en'.....

"Latter er den støvkost, der fejer spindelvæv af hjertet".

Så i dag er humøret godt igen, sommetider er man bare nød til at skulle ned før man kan komme op.....

" Ak ja, livet er svært - men matematik er sværere" (Robert Storm Petersen)
Tusind tak til mine to dejligste veninder i denne verden :-)

tirsdag den 25. august 2009

Tankespind

Livet er ikke altid bare lykke og blogland.........
Til tider er der ingen ord.....Bare en masse tanker som hvirvler rundt i hovedet på en....


Sommetider får man sagt en masse uden at sige noget, eller som man helst skulle have holdt for sig selv....

Oftest fortryder man, så snart ordene blev sagt....

Og dagen derpå er hovedet fuld af tanker, spekulationer og bekymring og håb....
Håbet om at alt igen vil blive godt.......

mandag den 24. august 2009

søndag den 23. august 2009

Manglende billede serie :-(

Ja sådan kan det gå når man glemmer sit memory kart i sin pc....Alle de billeder jeg har taget i løbet af i dag er spildt :-(
Det var ellers en hel serie som skulle dokumentere brugen af min nye køkkenmaskine Electrolux Assiesten.... Så nu må jeg nøjes med at give et referat af dagens gøren og laden...
Dagen startede på golfbanen og 4 baner rundt, vejret var skønt og jeg nød den skønne natur og selvom mine skud alle sammen var skæve i dag, så var det jo dejligt alligevel....
Da vi nåede hjem gik jeg straks i gang med min maskine..Den blev vasket grundigt af og så skulle den indvies....Først rørte jeg en kæmpe bolledej... Dejen satte sig lidt fast rundt omkring rullen, og senere omkring dej krogen, da jeg skulle prøve begge dele, men jeg tror det er et spørgsmål om at prøve mig frem før det lykkedes perfekt.....MEN bollerne blev perfekte, så alt var som det skulle være..
Så blev der rørt en chokolade muffin dej med hurtig piskeriset, og det gik super nemt og godt....
De blev også perfekte....
Så skulle jeg også lige røre cremen som skulle oven på kagerne, og der må jeg sige at jeg var dybt tilfreds....Det gik som smurt ;-)
Billedet ovenover er af de færdige muffins, som min mand skal ha' med på arbejde i morgen.
Men vi nåede lige at få en enkelt smagsprøve....og UHMMMMM...de var gode :-)
Ud over det har jeg nået en masse i dag. Jeg skulle jo finde plads til min nye maskine's tilbehør, og eftersom det fylder godt, måtte jeg rydde ud i mit skab...Og pludselig var jeg i gang med at sortere mapper, papirer, skåle, urtepotter, vaser, henkogningsglas, fade, skåle osv. osv.....og pludselig inden jeg så mig om havde jeg ryddet op og vasket alle mine nederste skabe i mit køkken + det store skab med alle mapperne og papirene som jeg har skulle sortere det sidste år....JUBIIIIIIIIII....skønt det er gjort og at der nu er meget mere plads, det er sådan noget der får humøret op.
Efter alt det skulle vi også ha lidt at spise....Laksetatar med ristet brød...mmmmm lækkert...
Link til opskriften er her: http://mrscakeaholic.blogspot.com/search/label/mad
Og nu sidder jeg så her, men ikke ret længe endnu...Flere ting skal gøres, det er jo desværre allerede mandag i morgen.
Jeg skal lige ud efter tøjet på tøjsnoren, ordne 2 badeværelser og så tror jeg også lige jeg trænger til et dejligt varmt bad inden sengetid....
Det var så min hektiske søndag, hvordan var din?

lørdag den 22. august 2009

Køkkenmaskinen er i hus...

Så er den købt og betalt......Og den endelige beslutning blev så til denne Electrolux maskine, som har en kæmpe stor skål og kan rumme en ordentlig dej. Jeg glæder mig til at prøve den senere i dag, men lige nu er der en langtids steg i ovnen.
Tilbehøret var overvældende, pasta dele, mandelkværn, kødhakker, dejkrog, dejskraber, låg, frugtmoser og et par bøger var i kassen, kun hurtig piskeriset måtte jeg købe ved siden af...
Det var den sidste maskine i butikken, så jeg var heldig og fik den til en god pris.
Så jeg er glad og tilfreds, nu skal den bare prøves...og lidt læsning kræver det, den er ikke helt enkel med alle de dimser der høre til......
Jeg vil lige sige tak til alle jer som kommenterede mit tideligere indlæg ang. køkkenmaskiner, og i har alle sammen været en stor hjælp, da jeg ikke vidste hvilken jeg skulle købe....Efter mange spekulationer og læsen frem og tilbage, plus jeres hjælp og "TÆNK" (bladet der tester ting), faldt valget altså på denne her.....I vil alle få en mere udførlig rapport senere, om den nu også kan leve op til alle de store ord den har fået med på sin vej.
Rigtig god lørdag til jer alle :-)

fredag den 21. august 2009

Jeg glæder mig...


Jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften, for snart skal vi på et weekend ophold på Sabro Kro http://www.sabrokro.dk/ferieogweekend/weekendophold/ ved Århus, og det ser jeg virkelig frem til.
Vi skal af sted med vores søde venner, af sted til Århus by og ose, vel også "Den gamle by", og sikkert også på en masse cafe'er. Vi skal bare slappe af, hygge og spise en masse lækker mad :-)
Jeg kan næsten ikke vente, men selve det at glæde sig er også en glæde i sig selv....Hver morgen siger jeg til mig selv, at nu er der kun så og så mange dage til.....Jeg glæder mig......
Og glæden bliver ikke mindre ved at vi om søndagen skal på besøg hos nogle søde mennesker i Århus som vi lærte at kende på vores sommerferie i Italien, det bliver så hyggeligt at møde dem igen, se hvor de bor og spise frokost sammen med dem og snakke ferie minder.....Jeg glæder mig....
Og tanken om at det er meget snart vi skal af sted glæder mig også, jeg trænger til at komme lidt væk hjemme fra og se og opleve noget andet.......
Har i andre det også sådan?
Ha ' en dejlig weekend:-)

torsdag den 20. august 2009

How to do...

Sådan laver man en fin lille foto ramme af udklip fra reklamer fra planteskoler :-)
Nemt og enkelt, man klipper bare søde blomster motiver ud

og limer dem på rammen
så de passer sammen og som du kan li dem.

Jeg har valgt roser og pioner, men man kan bruge lige hvad man har lyst til.....

Det kan også være ferie billeder, ja lige det man har lyst til...

Og så klistre man bare løs....

Og det færdige resultat, men der mangler lige....

de små pioner i bunden af rammen.... Sådan, en færdig romantisk ramme til billedet af sønnen og svigerdatteren, som nu står på mit natbord :-)
Det her er alt hvad du behøver, en pap ramme eller lav selv en, en saks, en limstift og nogle blade fra planteskolen eller lignende.
Rigtig god fornøjelse......

Et Spøgelse i haven....

Mit spøgelse i haven er min parasol som mangler en split for ikke at knække ned for oven, den skal bare laves men dertil er vi ikke nået endnu....Den står der og ligner et spøgelse, og måske har den en præventiv virkning på en evt. indbrudstyv ;-)
Ellers er det skønt vejr i dag, jeg prøver at holde humøret oppe, men det er ikke altid lige nemt...... Men lige om lidt er det fredag, så skal det hele nok gå...Og min weekend skal jeg bare bruge til at slappe af i, det bliver skønt.
Hvad skal i lave i weekenden?

onsdag den 19. august 2009

RETRO ELLER EJ....

Min gamle grå termokande fik i går en kommentar med på vejen, "RETRO" blev den kaldt, er det virkelig det den er.... Jeg er glad for at hun ikke kaldte den ANTIK...hahahaha for den termokande fik jeg for ca. 24 år siden af min far, og jeg nænner simpelthen ikke at skille mig af med den, da ingen anden kan leve op til dens "holden på varmen". Det er ikke for de jeg ikke har andre...For jeg har mange, også flotte og smarte..men min gamle grå her, er altså den bedste og bliver altid kun brugt til te. Nok om den...
Men det satte så lige tankerne i gang, og så så jeg lige mine gamle trolde fra DAM, de er jo også RETRO må man sige ;-)

Kønne er de ikke, men sjove og enormt holdbare, jeg har haft dem siden jeg var barn og de har nærmest ikke ændret sig, kun den ene har mistet sit tøj.
Selv den lidt sjove og speciele duft de har, er stadig der, nærmest lidt sødlig duft, men ikke på en dårlig måde.
Sjove er de, og sjovt som det lige satte gang i en masse minder fra svunden tid....
Har i også sjove RETRO minder fra en svunden tid?

tirsdag den 18. august 2009

TE, STREPSILS OG PANDEKAGER.....

Så blev det fyraften, efter arbejde, efter madlavning, efter pandekagebagning og efter oprydning, støvsugning og andre praktiske gøremål. Jeg har haft ondt i halsen hele dagen :-( så den har stået på TE og STREPSILS hele eftermiddagen (te drikker jeg kun når jeg er syg).
Men en bunke pandekager fik jeg da bagt, og de skulle selvfølgelig spises med min hjemmelavede brombær syltetøj...Uhmmmmmm jeg manglede bare lige kaffen, men den smager ikke når jeg har ondt i halsen :-(

Denne skønne buket fik jeg i går, er den ikke flot...Jeg nyder dens mange farver og sætter stor pris på at være så heldig at få sådan en engang i mellem af vores søde venner :-)
Ellers har dagen i dag gået helt smertefrit (på nær min hals).
Min søde veninde fra Sveriges land ringede og vi fik lige drøftet verdens situationen og alt det andet ;-) Det var skønt at høre hendes stemme, der går desværre for lang tid imellem, synes jeg, men hun har travlt og mere energisk Kvinde skal man lede længe efter....Sommetider tror jeg hun er født blæksprutte ;-)
Tiden er nu inde til aftenbadet, og så skal jeg vist ikke nå ret meget mere i dag, jeg er brugt og trænger snart til at se min dyne.....
Sønnen og svigerdatteren har indtaget sofaen, der hygges og ses "Blå mænd", jeg har set den før, og synes den er rigtig sjov.

mandag den 17. august 2009

Jeg nåede ikk det'.... ;-)

Flere brombær blev det ikke til i dag, mine planer blev pludselig ændret da jeg havde glemt en fødselsdags gave...Så mig af sted til centeret i en rivende fart, og et par timer gik med at lede...
Da jeg så kom ud igen regnede det...ØV....hvor blev jeg våd på turen hjem, og det gjorde mit vasketøj også som stadig hænger uden for og er driv vådt, og der får det så lige lov til at hænge til i morgen.
Jeg var også lige på et lille smug kik efter "min" køkkenmaskine, jeg tænker stadig så det knager, og det er godt nok ikke noget nemt valg....Meeeeennnnn jeg tror nu jeg ved hvilken jeg vælger......Men det må i have til gode et par dage endnu ;-)
Nu vil jeg surfe lidt rundt i blogland, se lidt tv og så er det ellers sengetid igen, hvor går sådan en aften dog hurtigt, når man først har fået fri fra arbejde.....
På gensyn i morgen.....

Jeg kunne ikke modstå fristelsen

Jeg måtte simpelthen have denne bog med hjem fra shopping i lørdags. Og efter nærmere besigtigelse er jeg ikke skuffet....
Se lige disse muffin's...Uhmmmmmmmmm
Dem er jeg jo nød til at prøve, de ser da for lækre ud....Hele bogen er lige til at savle over ;-)
Se disse kandiserede rosenblade, bare alene billederne i bogen siger alt.
Så blev det mandag, halvt igennem dagens arbejde og det har været en fin formiddag, mit humør er atter godt efter en dejlig weekend og nu denne dejlige formiddag. Inden vi ser os om er det weekend igen :-)
I dag efter arbejde skal jeg lave "rigtig" mad til sønnen, Lasagne som han elsker. Han er i dag started på sin nye læreplads, efter flere måneder i skolepraktik pga. at den tideligere mester gik konkurs med firmaet....Nu har han heldigvis fået en ny læreplads, og startede i morges, det er virkelig skønt for ham.
Bagefter skal jeg vist ud og gå en lille tur, måske plukke nogle flere brombær til fryseren og så ellers bare slappe af og lave ingenting, det trænger jeg til efter en hektisk weekend.
Fortsat god dag:-)

søndag den 16. august 2009

Hvorfor gør man det ikke bare selv?

Efter en hyggelig weekend med huset fuld af gæster som tog tilbage til Sverig midt på eftermiddagen, lidt tiltrængt rengøring og et par timers afslappning på golfbanen, endte det med en hurtig ostemad og en kop kaffe som aftensmad.
Vi startede ellers dagen med at koge brombær til brombær syltetøj.
Og se bare lige hvor meget vi fik ud af det...... 6 glas blev det til, det ene er på vej til Sverig ;-)

Og UHMMMMMM... hvor smager den godt, 1000 gange bedre end det man køber.
Nu vil jeg tage mig et velfortjent bad, surfe lidt rundt på nettet (kikke/læse blogge) og så er det også tidlig i seng, for i morgen er det atter arbejdsdag, og op kl. 6.30
Puha... jeg kunne ellers godt bruge bare en dag mere fri :-)

lørdag den 15. august 2009

Brombær (hele 1,7 kg)

Sent blev det i dag, men vi har haft travle, mig og mine gæster... Først på shopping tur, men uden de kæmpe indkøb.
Senere lavede vi mad, Pizza og drak dejlig rødvin.
Og så afsted i det dejlige vejr ud og plukke brombær...Så i morgen skal vi lave brombær marmelade...Uhmmmmm
Men nu skal der snakkes og hygges og måske spises is, selvom "ungerne" er meget mætte og faktisk siger nej....Men måske senere...
Rigtig god lørdag aften derude:-)

fredag den 14. august 2009

Lad os bromme den...


Brombær, ja det tror jeg weekendens tema vil blive, ud at gå med mine gæster og plukke brombær. Nu skal vejret så lige være med os altså .......
Så kunne vi nok finde på at bage pandekager med is og brombær syltetøj i, uhmmmmm..
Det er skønt det snart er weekend, det har været en lang og MEGET hård uge, ja, nærmest stress agtig, må jeg indrømme. Men om bare et par timer er det weekend, gæsterne kommer snart og så skal vi bare hygge, snakke og lave mad.....OG SLAPPE AF, FOR JEG TRÆNGER.
God weekend til jer alle derude i blogland:-)

torsdag den 13. august 2009

Arbejdshesten....

Ja, det er mig.....Jeg har KNOKLET hele dagen i dag, først 8 timers arbejde, bagt 5 plader boller, bagt 3 forskellige slags muffins, lavet "rigtig" mad, spist og ryddet op efter det, vasket 2 maskiner tøj, hængt op, lagt sammen og hængt op igen.... og sådan kunne jeg blive ved....
Nu har jeg lige været i bad, og sidder nu ved min computer og blogger. Nu ved jeg hvorfor jeg elsker at blogge....Det er nemlig forde her slapper jeg af, kopler fra og glemmer dagens 1000 gøremål for et kort øjeblik..... Det er ikke forde jeg har tid til at sidde her, for det har jeg faktisk ikke, MEN jeg tager mig tid til det, det er mit lille pusterum, her slapper jeg af og bruger kun mit hoved til ord, og det nyder jeg.
Alt det bagerri i dag går ud på at vi får weekend gæster i morgen eftermiddag, og de skal jo forkæles lidt,ikk
Jeg har bagt de skønneste muffins med daim, opskriften fandt jeg hos Mette sofie http://mettesofie.blogspot.com/2009/07/daim-muffins.html , og de smager helt fantastisk må jeg sige.
De andre er Citron muffins og smager også rigtig godt og så nogle få chokolade muffins, bare for at prøve...
Jeg mangler stadig at finde en muffins opskrift som slår benene væk under mig, hvis i har en så må i meget gerne mail'e den til mig på : Mrscakeaholic@gmail.com
Tak forde i kikkede med hos mig :-)

onsdag den 12. august 2009

Der var Christina, Vibeke, Frau Putz, Anja, Piskeriset, Søs og Mette Lykke

TAK til alle jer som læste med og ikke mindst Tusind tak til jer som kommenterede mit indlæg ang. Køb af køkkenmaskine:-)
Jeg blev så glad over alle jer som kom med en kommentar og virkelig havde en masse at dele ud af, at jeg fik lyst til at fortælle jer det, og opfordre andre læserer om at sende en lille kommentar engang imellem, det er så hyggeligt.
TUSIND TAK SKAL I HA* BÅDE JER DER KOMMENTEREDE MEN OGSÅ TIL JER SOM BARE KIKKEDE MED :-)
Jeg er nu gået i tænketank, angående den køkkenmaskine, men jeg er nok begyndt at hælde lidt mere til en Kenwood, det lyder som om i har gode erfaringer ang. den. Min Farmor havde også en Kenwood engang, så der er måske en dybere mening med at det bør være sådan en jeg vælger. Hun var en rigtig god "Kogekone", så hun havde nok også styr på sådan noget, ligesom alt andet.
Nå, men det er ikke sommervejr i dag, det blæser og tunge skyer hænger over hovedet på os her på syd sjælland, men det må vel også være vores tur nu, efter at jylland har stået for skud i lang tid nu.... UPS..nu regner det også ;-)
Men til alle jer derude som læser med, smid endelig en kommentar ind, det ville glæde mig og så er det jo også sjovt at se hvem i er ;-)

tirsdag den 11. august 2009

Hvilken en' ?????????


Bosch
Ja, hvilken en skal jeg vælge?
Kenwood
Jeg vil så gerne have mig en køkkenmaskine, en som både kan piske og røre dej, og gerne en som er solid og nem at have med at gøre, og nem at rengøre....

KitchenAid
Men nu er det så, hvilken en skal jeg så vælge??????


Elektolux
Men kors i hytten hvor er de dyre...Jeg hælder mest til Bosch'en den lyder super god, men koster også den nette sum af 4000 kr.
Hvilken køkkenmaskine har du?
Hvilken vil du anbefale?
HJÆLP MIG, TAK.....

mandag den 10. august 2009

Så tager vi hul på en ny uge

Godt igennem en dejlig, varm weekend med temperature på 27 grader, høj sol og hygge til op over begge øre, ja det kunne ikke ønskes bedre. Jeg fik også denne skønne chokolade plante, den er både smuk og så dufter den virkelig af chokolade:-)
Og chokolade kan jeg jo rigtig godt li*, måske jeg burde snuse til planten i stedet for at spise chokolade, det ville nok være sundt ;-)

Og så havde vi en søndags gæst, den satte sig på stoleryggen og blev siddende, fløj lidt og kom så tilbage igen...Jeg fik et par rigtig gode billeder......MEN er det her nu en guldsmed??????

Mandag morgen, arbejdet kalder, lige om lidt skal jeg i gang og det bliver en lang uge.
Udenfor er det skønt vejr, tørt og knapt så varmt som de to sidste dage, vi har i nat fået en regnbyge eller to, jeg ved det ikke rigtig for når jeg sover, sover jeg dybt. Men mine udendørs fliser sladre om nattens regn.
Luften trængte også til at blive renset, så det er rigtig godt, og blomsterne og græsset trængte også selvom de blev vandet og gødet i går.
Ha' en dejlig dag alle jer derude:-)