lørdag den 18. september 2010

Spontant besøg...

Efter en meget vindblæst golf tur, satte vi næsen hjemad..
Og så var det at endnu en af mine søde veninder meldte sin ankomst, sådan indenfor ½ time...Super hyggeligt, jeg elsker når folk bare kommer forbi..
Så vi har spist, hygget og snakket en hel masse....og ikke mindst, er vi blevet enige om at starte på fælles  kur på tirsdag....Nu skal det være....
Det har været en dejlig lørdag, men nu er jeg godt træt, og vil finde min dyne..
God nat og sov godt :-)

Tiramisu

Tiramisu...Opskriften finder du her

Tomatsalat fra Iran

Tomatsalat fra Iran, til fisk og ris.

½ agurk i små tern
5 tomater i små tern
1 lille løg i meget små tern
Saften af 1 citron
godt med fint salt.
Det hele blandes sammen og serveres sammen med fisk og ris.

Tomatsuppe

Tomatsuppe

2 løg i små tern svitses i lidt olie i gryden
4 fed hvidløg hakkes og tilsættes
2 kg gode tomater skæres i tern
frisk timian, rosmarin eller andet tilsættes (gerne i kviste)
1/4 l. vand hældes ved tomaterne + 2 boullion terninger eller i stedet en rigtig god fond.
2-4 stilke bladselleri i skiver
Smages til med salt, peber, tomatpure og sukker.
Det hele koges sammen i ca. 2 timer under låg.
Krydderurterne fiskes op af gryden og det hele stavblendes, jeg valgte bagefter at si suppen, men det er en smagssag.
Tilsidst tilsatte jeg 1 dl fløde og kogte den godt igennem, men det kan sagtens undlades.

Lørdags humør...

Det er blevet lørdag morgen, jeg nyder stilheden og det at jeg har fri endnu 2 dage.
Udenfor er det efterår og mine vindruer vokser som aldrig før, disse her på billedet hænger lige ude foran mit køkkenvindue, og når de er helt modne smager de skønt.
Hvor i mod disse små mørke vindruer fra min have, som ser så fine ud i skålen her, smager forfærdeligt...
Men fint ser det ud på mit sofabord.
Dagen i dag skal gå med indkøb, og så skal der dimses sukker...
Ellers skal jeg bare slappe af og nyde weekenden.

fredag den 17. september 2010

Dagens fund..

Hjemkommet fra "Paladset" og veninde hygge. Hvor dagen har stået på hyggelig by rund tur og shopping, frokost og kage spisning....
Den lille buttede sukkerskål fandt jeg først, bagefter denne lækre glas opsats som jeg også ejer en af i stor udgave....Virkelig 2 super fede fund.
Mega hyggelig dag som bare susede af sted i et gevaldigt tempo..
Nu står den på sofa hygge, tiramisu og frisklavet kaffe i mens vi skal se "Vild med dans".
Nøj... hvor jeg hygger mig....

Aftenens Menu..

Tomatsuppe lavet helt fra bunden med friske tomater.

Pandestegte laksebøffer med dild ris og speciel citron marineret salat. (Iransk inspireret)

Hjemmelavet Tiramisu med frisk frugt.

Frugten serveret til.

Uhmmmm..hvor er jeg mæt.
(opskrifter følger en af dagene)

torsdag den 16. september 2010

Så kan de godt komme...

Startede dagen med 9 huller på golfbanen, dejligt igen at kunne spille efter mit "dårlige" ben.
Resten af dagen er gået med at handle ind og nusse rundt og lave mad til i aften, hvor vores søde venner kommer på besøg, jeg glæder mig :-)
Bordet er dækket, forretten er næsten parat, hovedretten er så godt som færdig, det sidste kan først gøres i sidste minut, og desserten er som den skal være, så nu skal jeg lige i bad og sådan, så er jeg også klar.
Ser frem til en meget hyggelig aften i dejligt selskab.
Lige som i morgen, hvor jeg skal med toget,  ned for at besøge min dejlige veninde i "Paladset", vi skal ha' en rigtig tøse dag, med morgenmad, shopping/ose tur i den lille by og snak, snak, snak....Og ikke mindst rundvisning i Paladset igen igen ....Jeg glæder mig :-)
Det er så skønt med fridage og stadig have weekenden tilgode..

onsdag den 15. september 2010

Og Vinderen er......

                                             74 lodder blev det til i alt, klippet, skrevet og foldet sammen...
Alle 74 lodder lagt i en skål...
Med et viskestykke over....Og op fra mørket hev jeg aftenens vinder...
Af denne lilla sag....
 (indeholdet bliver først afsløret når vinderen har modtaget sin hemmelige pakke)
Og den heldige vinder blev.....
Miss Muffin, tillykke med sejren :-)
Send mig din adresse, så skal jeg hurtigst muligt få sendt  pakken til dig :-)

3-2-1 og SLUT...Vinderen af min give away vil blive annonceret i løbet af aftenen.

Så er det slut, min Give away er nu afsluttet og i løbet af aftenen vil den heldige vinder blive annonceret...
Held og lykke til alle jer som gad lege med :-)

10-9-8-7-6-5-4-3-2....................

Så er det absolut  ALLER SIDSTE CHANCE for at nå at tilmelde dig min Give away, for i aften bliver spændingen udløst :-)
Held og lykke alle sammen, og tak for den store interesse :-)

tirsdag den 14. september 2010

Fra fisk til kylling..

At alting pludselig tager en helt ny drejning, sådan gik det hos mig i dag....
Endelig fri fra arbejde, manden og sønnen ude og spille golf og jeg på vej til Netto, sønnen skulle spise med i aften, da svigerdatteren var på arbejde, så vi skulle selvfølgelig ha' fisk, som svigerdatteren ikke bryder sig om.....Men sådan skulle det ikke gå, for på min vej i Netto ringede svigerdatteren, og da hendes arbejde var blevet aflyst, endte det op med at hun kom til mig i Netto, og vi handlede ind til fælles aftensmad...Nu blev fisk pludselig til kylling ret med kartoffelmos ;-)
Super hyggeligt var det, vi lavede mad sammen og det endte med at blive rigtig godt....Senere indtog vi tv' et, og lod mændene om opvasken :-)
Nu er de kørt hjem igen efter en dejlig aften, skønt at alting pludselig kan tage en helt anden drejning,ikk
Nu er der dømt film, afslapning og sent i seng....For de i morgen og de næste dage har jeg FRI....FRI...FRI...

Give away - Sidste chance

Så er det sidste chance, hvis du er interesseret i at vinde indeholdet i denne lilla sag ;-)
-------------------------*.*-----------------------------*.*---------------------------
Og så er det jeg står op her til morgen med hovedpine , kikker ud af vinduet og ser at det regner som pisket.... Øv da også, for i dag skal jeg bare ud, koste hvad det vil, det kræver mit arbejde.
Men så tænker jeg, i morgen har jeg fri - lige indtil mandag morgen....Jubbbbbbbiiiiiiiiiiiiii
Fridagene er allerede fyldt ud, sådan går det tit... Onsdag handle ind, gøre rent og forberede til gæster torsdag. Torsdag hygge med madlavning og ha gæster. Fredag på besøg i "Paladset", og lørdag og søndag skal der nørkles sukker.....Men jeg glæder mig, for alt det skal ske i mit tempo :-)
Ha en rigtig dejlig dag derude, og husk regntøj og paraply ;-)

mandag den 13. september 2010

Enhver har sit eget hus....

Sneglen her har sit hus på ryggen.....
Det hus jeg i aften var på besøg i, var kæmpe stort, og selvom det nu er 3. gang jeg har været der, kan jeg stadig fare vild *SMILER*
Jeg taler selvfølgelig om min veninde og hendes kærestes nye hus, "Paladset" som det nu er døbt (af mig), og sådan føles det også at gå rundt i. Det er et skønt gammelt hus med rigtig højt til loftet og en fantastisk dejlig atmosfære og sjæl....

Men nu er jeg træt, det har været en lang dag på arbejde, hjem og i bad og så af sted til "Paladset". Nu er jeg lige landet her hjemme igen, og lige om et øjeblik vil jeg og min hovedpine (som jeg også havde hele dagen i går) gå i seng, for der er atter en arbejdsdag i sigte i morgen, en lang en af slagsen...Men også den sidste i denne uge, for 5 fridage ligger forud.....SKØNT...

PS. HUSK MIN GIVE AWAY..... UDTRÆKNINGEN FINDER STED PÅ ONSDAG.

For alvor...

Efteråret er for alvor sat ind, bladene drysser ned og de sidste roser kæmper for at overleve...

                    Så smukt kan det se ud, de kønneste roser står i min have og jeg nyder dem...

                        
For snart er det slut, og sommeren og varmen varede alt for kort.


Men vindruerne breder sig, store mørke klaser hænger ned alle vegne i min have...Smukke er de, men dem her smager bare ikke godt :-(


Men det gør de her til gengæld, der er ikke så mange, og de er stadig ikke modne nok...Men de smager fantastisk....
Rigtig god mandag til jer alle derude :-)

søndag den 12. september 2010

Flute' med soltørrede tomater og frisk basilikum.

Flute' med soltørrede tomater og frisk basilikum..
Uhmmmm.. de var godt nok lækre....
Det var en opskrift fra "hovedet", men der var gær, kærnemælk, grahamsmel, olie, salt, sukker, hvedemel, hakkede soltørrede tomater og frisk basilikum i, og de smagte skønt sammen med marinerede tomater, grillet ost og mortarella  ost og et glas rødvin...Uhmmm

Søndags sysler..

Min søndag formiddag er gået med at nørde sukker, jeg har en store kager (2 stk) sidst på måneden, som kræver lidt forberedning ud i sukker nørkleriets kunst ;-)
Men nu er jeg færdig for i dag, og mine tanker kredser om aftenens mad projekt... Den står på en let og nem anretning, med  friske tomater, soltørrede tomater, frisk basilikum, grill ost og mortarella ost og noget godt hjemmebagt brød til... Brødet går jeg i gang med lige om et øjeblik.. Jeg holder meget af denne her slags mad, let og nemt og meget lækkert.

Når brødet er sat til hævning har jeg lige 3 poser Krokus som skal lægges ud i haven, de er så søde synes jeg, men jeg har ingen i min have, så det må der rådes bod på :-)
Efter det står den på rengøring, det skal jo overstås selvom jeg ikke gider.....Men hvem gør også det?

Og endnu mere.....

Endnu mere fra vores hjemrejse fra Prag. Hvor vi slog et smut forbi Wittenberg for at se :
Og hvad Friedensreich Hundertwasser har forvandlet denne bygning til, som i sin tid bare var en trist og grå kasse.
Det var enormt spændende at se hvordan farver og sjove påfund kunne gøre en ellers kedelig bygning så fantastisk.
Finurlige skæve trapper....
Springvands fontane lavet af knuste fliser og blandede farver og faconer.
Træer som vokser ud gennem vinduerne, skæve kanter og sjove farver og materialer.....
Helt bestemt en sjov oplevelse, også selvom vi kun så det udefra.

lørdag den 11. september 2010

Bedre sent end aldrig..

Bedre sent en aldrig, for jeg har aldrig fået fortalt om hjemturen gennem Tyskland i vores sommerferie.
Vi havde en overnatning på vej hjem fra Prag i den skønneste lille kur by Bad Schmiedeberger, hvor alt osede af fred og idyl og alt var bare så smukt.....Jeg kunne nemt ha brugt hele ugen i denne lille skønne by, med de smukke og hyggelige omgivelser.....

Vi gik den dejligste tur omkring søen, vejret var fantastisk og vi havde lige fået en dejlig middag på vores overnatnings hotel.( Det var også her jeg fik verdens bedste tomatsuppe)
Denne lille kur by havde også en fin brostensbelagt gade med små hyggelige butikker med søde, sjove skilte og små lokale cafe' er som emmede af nostalgi....
Ja, det var en rigtig dejlig lille by, Bad Schmiedeberger.

Jeg har aldrig kunne li'....

Jeg har aldrig kunne li' tomatsuppe før, det er i hvertfald det jeg har bildt mig selv ind (lige som med laks, men det er en helt anden historie).
Men da vi i vores sommerferie fik Verdens bedste tomatsuppe et sted i Tyskland, måtte jeg krybe til korset og indrømme " at det var kræs for kendere...."
Så selvfølgelig måtte jeg bestille en tomatsuppe "Zuppa di Pomodoro" til forret i går aftes på Restaurant Italia , og jeg blev bestemt ikke skuffet..Som min svigerdatter siger "De laver en super lækker tomatsuppe", og hun plejer at blive mæt af forretten alene... Og hun havde ret, det var en stor portion, lækker cremet og kraftig i smagen.
Da vi nu alle 3 havde besluttet at skulle ha' en 3 retters menu, ( for desserten ville vi jo ikke gå glip af ;-) ) valgte jeg en Pasta ret som hovedret. "Pasta alla Nino", som bestod af pasta, strimlet oksefilet og bacon, saucen var med madagaskarpeber, tomater, champignoner, peberfrugter og dejlig cremet af fløde...
Kødet var lækkert mørt og velsmagende, saucen var fyldig i smagen og måske med en anelse for meget salt i, men alt i alt en lækker hovedret.
 Desserten var husets populære "Tiramisu", hvor jeg valgte en dejlig kop kaffe til...Uhmmmm den var lækker og velsmagende, og det var et kæmpe stykke jeg fik...Der manglede måske lige et lille stykke frugt til, men den var super lækker i sig selv.
Alt dette fik jeg + vin, vand og kaffe til en pris på bare 243 kr. Det var en skøn aften i skønt selskab, dejlig mad og en super hyggelig stemning...Timerne fløj af sted, men en ny dato er allerede sat, så jeg glæder mig allerede :-)