søndag den 8. august 2010

Lyserød sommer dåbs kage

Så blev dåbskagen til lille Melanie færdig. Det er første gang jeg prøver at "stable" to kager ovenpå hinanden, men det gik fint synes jeg.
Ønsket var en baby lyserød kage med blomster og en stor sut ovenpå.
Indeni bestod kagen af lyse lagkagebunde, Daim chokolade mousse og Hindbær mousse. Kagen er derefter smurt op med IMBC og overtrukket med hjemmelavet MMF. Sutten og alle blomsterne er lavet af MMF tilsat tylose, og kanterne er sprøjtet med RI.
Så ønsker jeg bare en rigtig god barnedåb og efterfølgende fest, og tillykke til lille Melanie.

lørdag den 7. august 2010

Et lille tips...

Når man nu skal fylde en kage, som denne her, har jeg et lille tips.
Jeg sætter altid en af disse her pose lukke dimser fast i spidsen, inden jeg fylder posen med mousse....
Og endnu en i den anden ende, når fyldet er puttet i, derefter klipper jeg  spidsen af og  fjerner  lukkedimsen fra spidsen, og klar parat start, så står man ikke der med snask op til albuerne....

Sådan en morgen....

Sådan en morgen, hvor jeg sover til jeg vågner, ikke er nød til at springe ud af sengen, men kan vende mig om på den anden side og tage ½ time mere....Hvor er sådan en morgen pragtfuld, og desværre en sjældenhed..
Nu sidder jeg her, stille og roligt med min ny lavede kaffe og nyder stilheden.
Senere køre vi på golfbanen, spiller 9 huller hvis vi kan komme til.
I eftermiddag skal jeg lave IMBC til op smøring af kagen til i morgen, og senere i aften skal jeg overtrække kagen med udrullet fondant.....Så jeg kommer ikke til at kede mig ;-)
Hvad skal du bruge din lørdag på?

fredag den 6. august 2010

De har jo ret...

Jeg måtte jo lige smage på den hindbær mousse som skulle i kagen..............Og jeg må  gi' dem ret, den smager så englene synger i lang tid efter ;-)
Jeg er godt nok træt af altid at skulle lave hindbær mousse og chokolade mousse, men de har jo pokkers ret, det smager jo vidunderligt sammen.
Hvad er jeres favorit?

Lagkagebunde

Selvfølgelig vil jeg dele den opskrift på lagkagebunde som jeg bruger, jeg fandt den et eller andet sted på nettet da jeg i sin tid begyndte mit kage eventyr....
Så her har i opskriften på lagkagebunde, de er lækre og meget nemme at lave, og de lykkedes hver gang.

Lagkagebunde til ca 2 stk. a 26 cm (form)

4 Æg
160 g Sukker
1 spsk. Vand
1 tsk. Vanille
1 knivspids salt
Disse ingredienser piskes godt og luftigt.
120 g Mel
1 tsk. Bagepulver
Blandes og sigtes i æggemassen, hvor det vendes stille og roligt, så alt melet bliver opløst i dejen.
Hældes i en lagkageform, eller springform som er smurt med smør i bund og sider, og beklædt med bagepapir i bunden ovenpå smørret  og bages så ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.
Løsne siderne med en kniv, og vend ud på bagepapir drysset med sukker.
Bundene skal være lidt lysebrun, men stadig svampet og lækker.
I stedet for vand, kan man tilsætte appelsinsaft, citronsaft, limesaft osv.
Ved mørke bunde tilsætter man 3 spsk. kacao.
Rigtig god fornøjelse.

Tidlig oppe...

6 lagkagebunde ligger nu på min kogeø og køler af. Jeg var tidlig oppe, faktisk allerede kl. 5, for at nå at bage de 6 bunde inden arbejde....
De er nu færdige og skal om et øjeblik pakkes sammen og lægges til side indtil senere i aften hvor de skal fyldes med to slags mousse, og så på køl til i morgen hvor hele processen fortsætter....
Dem som selv laver kager ved hvor lang tid det tager, men for jer andre, bliver sådan en kage bygget op over 3 dage inden den står færdig med pynt.
Men det er altid det sjoveste at pynte, og se resultatet, det er derfor jeg laver kager...MEN selvfølgelig skal de smage fantastisk, det er jo også vildt vigtigt.
Jeg synes det er sjovt, også selvom det er kl 5 om morgenen.....
Nu er det tid til det "rigtige" arbejde, men weekenden er lige om hjørnet, hvor er det dejligt...


torsdag den 5. august 2010

Jomfruhummer...

Så er de flotte jomfruhummere renset og ordnet, og stoppet med hvidløgssmør og persille.....
Uhmmmm....om et øjeblik tændes grillen, og så skal der hygges.......
Fortsat god aften derude...

Kaffen er klar...

Klaser i 100 vis hænger ned fra vores vindrueplanter ude i haven, det ser rigtig flot ud, og vi glæder os til de bliver modne....
Torsdag morgen, nyhederne i medierne i dag er få, og ikke særlig spændende....Det er ligesom hos mig, få og ikke særlig spændende....*SMILER*
Men efter fyraften kommer de unge mennesker og spiser, det bliver dejligt at se dem igen.
Så der skal laves mad på grill og hygges under taget på vores terrasse, også selvom det bliver regn...
Men nu er kaffen klar, ha' en dejlig dag...

onsdag den 4. august 2010

Livet er....

                                                      Livet er jo ikke så tosset endda..
                                 Aften billede taget ud over golfbanen, efter vores 9 huller....
Og smuk er himmelen i aften må man sige.....
Det var rigtig dejligt at være ude at spille, og nu er jeg så også brugt for i dag...
I morgen kommer sønnen og svigerdatteren til aftensmad, vi skal grille og sidde ude under vores "nye" terrasse, som vi desværre ikke har nået at få brugt ret meget....
Grillede jomfruhummere og kylling spyd, med en spændende salat og noget godt brød til...Uhmmm glæder mig allerede....

Solskins morgen og store drømme...

Onsdag morgen, det er alt for tidlig *SMILER* men solen skinner udenfor, og endnu en dag med godt vejr er i sigte... Det er ski da dejligt......
Det bliver en lang arbejdsdag i dag, og også hårde end sidste uge, men sådan er det nu engang, jeg vandt jo desværre ikke i lotto i lørdags......hmmmmmmmmmm
Ellers havde jeg købt mig et "pippi" hus, et sted ved vandet og åbnet min helt egen Bed and Breakfast, med indbygget kage cafe'......*SMILER*  (Heldigvis har jeg drømmen, for der skal mange penge til, og dem har jeg ikke).
Jeg ville nok også tage ud og rejse et helt år først, ud og se HELE verden, det kunne jeg rigtig godt tænke mig....
Men....men....men.....tilbage til virkeligheden...........

tirsdag den 3. august 2010

Lyserød..............

Lyserøde roser fra min have, så sarte, så smukke......
Endnu en dag er snart gået, hvor blev den lige af???????
Jeg er bare TRÆT, hvorfor??????
Og hvad får jeg nået, nærmest ingenting, andet end arbejde..................
Trænger til at der skal ske et eller andet, men hvad??????????????
Tanker er der nok af, men energi er der desværre ikke noget af, hvordan gør alle i andre??????????
Det tænker jeg tit over, hvor pokker får  alle jer, jeres energi fra, til alle de ting i skriver om derude i blogland, hvorfor er det bare mig som ikke kender den "opskrift"......
Nu vil jeg bevæge mig ind på min sofa, finde min "nye" bog frem, og bare tage mig en slapper, for i morgen er der atter en lang arbejdsdag i sigte........
Og forberedelser til den kage som gerne skulle tage form på søndag.......
Og sønnen og svigerdatteren som kommer til aftensmad på torsdag....
osv....osv....osv...........

Morgen Frisk..

Morgen Frisk er jeg ikke, tværtom, jeg er død træt og mine øjenlåg er tunge som muresten, men alligevel elsker jeg mine stille stunder her om morgenen, med min kaffe, en tur rundt i haven og min pc, inden dagens arbejde kalder.... Der er ikke noget bedre en tid om morgenen, til bare at vågne stille og roligt op i sine egene tanker.
I haven var det begyndt at små regne lidt, men alligevel står mine latyrus så fint, og duften er vidunderlig.
Mine tanker går her til morgen til min veninde, jeg må endnu engang tage hatten af for hende og hendes vilje styrke til at gøre lige det hun drømmer om. At hoppe ud i det, turde, og bare gå efter sin drøm....
Hendes projekt er STORT, men hun tør, vil og jeg er sikker på hun også kan, selvom vejen bliver lang og sej, så ved jeg at det vil lykkedes hende, for hun er en sej Kvinde med en energi og vilje som man skal lede længe efter....Jeg ønsker hende i hvertfald held og lykke på vejen, og min hjælp skal nok være der hvis hun trænger......

mandag den 2. august 2010

Jeg drømmer om...

Den her....
Eller den her.....
Og også denne her...Alle 3 kager vi fik i Prag, samt mange flere...Vi købte som regl 4 kager, en til hver, og så delte vi dem i 4 stykker, dermed fik vi alle 4 smagt alle 4 kager..Ikke tosset vel ;-)
Men nu er det jeg DRØMMER OM KAGER, for når man er på kur, er det vel altid det som står ens hjerte (mave) nærmest....*SMILER*
Men nixen Blixen, ingen kager til mig, jeg har nemlig tabt 2 kg i den uge som lige er gået, nu mangler jeg så bare de sidste 13......Åh..ja, der er lang vej endnu, så mine drømme må forblive drømme i meget lang tid endnu....... :-(   Men det er jo min egen skyld, så jeg kan kun takke mig selv for alle de dumme kilo.
Er der andre med samme problem, så kan vi måske motivere hinanden på den lange seje vej?

søndag den 1. august 2010

Sengetid...

Endnu et billede fra Prag.
Søndagen er gået, stille og roligt og med intet oprivende at berette om.
Min bog er færdig læst, en ny ligger klar, men nu er det blevet sengetid, for endnu en arbejds uge er lige om hjørnet, og jeg skal tidlig op og ud af døren.....Selvom jeg faktisk først nu er frisk til at holde weekend ;-)
God nat og sov godt....

Ro...............

Søndag er det allerede blevet, lyden fra vaskemaskinen forstyre den ellers rolige eftermiddag og om lidt skal der ordnes badeværelser og fin pudses lidt rundt om i krogene..... Men for pokker hvor er jeg bare træt i dag, jeg kan slet ikke finde motivationen frem til noget som helst. Havde bare lyst til at hoppe i seng og sove indtil næste fredag.......Hmmmmmm..... måske jeg bare skulle se at komme i gang.......................
(Billedet har jeg taget i Prag, og det er et af dem jeg rigtig godt kan li'.)

lørdag den 31. juli 2010

Hul 19...

Efter 5 timer på golfbanen og 18 huller, var vi nærmest ved at dø af sult. Derfor gik turen videre til "hul 19", (restauranten på golfbanen), hvor vi meget gerne ville have deres populære Stjerneskud....MEN desværre var køkkenet lige lukket for i dag...ØV
Så måtte vi finde på noget andet i en fart, derfor kørte vi til Karrebæksminde og besøgte Go Appetit, som ligger lige inden broen ned langs molen.
Her fik vi så en lækker sandwich med kylling og bacon, salat, spire og lækre soltørrede tomater i...Uhmmmmmm den smagte virkelig godt.
Vi sad udenfor med udsigt lige til lystbåde havnen, vejret var dejligt og det var bare rigtig hyggelig...
Vi sluttede af ved bageren ved havne kajen, hvor de laver Danmarks bedste is...Jeg fik en enkelt kugle sorbet med mango, og den smagte super lækkert....
Nu er vi hjemme igen, trætte og udmattede og et varmt bad skal gøre godt, inden jeg kryber ned i sofaen med min gode bog og en kop frisk lavet kaffe....

Jeg er ellers ikke den som klager...

Jeg er altså ikke den som klager i tide og utide, tværtimod, men jeg er nok også blevet lidt mere stædig med årene, og helt ærligt, så gider jeg ikke bare finde mig i alt muligt mere.
Selvfølgelig kan jeg ikke sige mig fri for at være et rigtig brokkehoved, for det er jeg, hvis der er noget jeg ikke kan li', så siger jeg det, også selvom andre måske bare havde tiet stille..... Men sådan er jeg nu engang, og mine rigtige venner ved det, og ved også hvordan de skal takle det ;-)
Men det at sende en klage over noget, er ikke noget jeg har gjort meget, faktisk har jeg vel højest sendt 4 klager i hele mit liv.
Den ene var til 65-Rejser den anden til Vivaldi, og her må jeg så sige, at de to steder valgte en helt forskellig måde at svare på min klage. Lige så uforskammet og uden respekt som 65-Rejser savrede på, lige så høfligt, forklarende og respektfuldt svarede Vivaldi, som ovenikøbet undskyldte og sende et gavekort til kaffe og kage. Tænk at der skal være sådan en forskel...... Jeg må tage hatten af for Vivaldi, det var virkelig et pænt svar jeg fik, og selvom jeg ikke bestiller et Stjerneskud næste gang jeg besøger dem, vil jeg helt sikkert besøge dem igen, for deres øvrige mad plejer jo altid at være fremragende.
Dejligt at man trods alt kan blive positiv overrasket,ikk.....

fredag den 30. juli 2010

Latyrus i min have...

Duften breder sig på min terrasse, latyrus er bare en skøn og smuk blomst som viser sig i alle mulige farver....Min er lilla i flere varianter.
Men i dag har det ikke været have- vejr, det har været gråt og trist og vådt hele dagen, og endelig er det blevet weekend, så jeg har tænkt mig at kravle ind under tæppet i stuen med min gode bog, og en ny lavet kop kaffe, og bare hygge mig lidt i ro og mag.
Senere i aften skal jeg sukker nørde noget mere, men det er okay, det hygger jeg mig også med.
Weekenden står på tøjvask, rengøring, indkøb og selvfølgelig golf hvis vejret er med os.....
Hvad skal du i weekenden?

torsdag den 29. juli 2010

65-Rejser til Prag- En rådden og rystende oplevelse.....

Det er gået hen og blevet en rystende afslutning på en ellers hyggelig ferie i Prag med 65- Rejser.
Som beskrevet i et tidligere indlæg, blev der serveret råddent kød for os til frokost på vores ellers lækre hotel i centrum af Prag, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i, så derfor rettede jeg en klage til 65-Rejser efter vores hjemkomst, for om ikke andet, så for at andre ikke skal opleve det samme som os.
Det rystende er så, at jeg modtager et svar på min klage kort tid efter, hvor de godt nok beklager, men samtidig  nærmest beskylder mig for at lyve. Citat: "Oksekødet på Hotellet  var bestemt ikke råddent, men det er tilberedt anderledes end herhjemme".  Spørg mig så  lige om jeg ikke kan både lugte og smage at kødet var råddent, for det var det, der stank i hele restauranten og den bid jeg smagte var afskyelig.
Flere af de øvrige rejsende vi talte med bagefter sagde også det samme som os, nogle havde fået et stykke som var godt , og et andet som var dårligt osv.... (Jeg håber så bare at de også vil klage over det)
Ydermere i endnu en mail svarede de. Citat: "Når vores repræsentant på stedet, rejseleden, som har arbejdet for os i mange år, fortæller mig, at han var rundt ved bordene og undersøge om kødet var råddent, hvilket det ikke var, så tror jeg ham".
Tja...Jeg spørger så igen, hvordan kunne rejseleden vide om mit/vores kød var råddent, han smagte nemlig ikke på det, selvom jeg bad ham gøre det. Han gik i stedet over til sit eget bord, og det var så det......
Vores fordærvede mad blev så fjernet og vi havde ingen grund til at blive siddende i den stank, så vi forlod restauranten.
Som afslutning på den sidste mail fra 65-rejser, skrev de. Citat: "Vi betragter hermed sagen som afsluttet."
Så er det jeg tænker, hvor er det dog nemt at snyde folk, tage os turister ved næsen  og bare servere det billigste af det billigste, og så bilde os ind at det er "tilberedt anderledes end herhjemme".
Helt ærligt, jeg ved sgu godt at den mad vi fik på turen ikke er tilberedt anderledes end herhjemme, men at det lugter langt væk af turisme........
ALDRIG MERE 65-REJSER

Så kom den....

Regnen.....som vi så længe har ventet på....
Græsset og blomsterne trænger i den grad, og vi trænger til at luften lige bliver frisket op.... Men så kan vi også nemt tage 2 måneders varme mere ;-)
Snart er den første arbejdsuge gået, og jeg er godt i gang...
Kage pynten til den næste kage er også godt i gang, brugte ca. 3 timer i går aftes, tja sådan noget sukker nørderi tager sin tid.
I dag kikker min veninde og hendes kæreste ind, de skal på disse kanter, og lægger lige vejen forbi til en hurtig kop te.....Jeg glæder mig til at se dem :-)