fredag den 3. september 2010

Uhmmmm..det smeltede på tungen..

(billedet er af den alkohol som sovsen består af)

Uhmmm...sikke en fantastisk lækker aftensmad jeg fik lavet i aften.
Det startede med at jeg skulle finde på noget aftensmad ud fra det vi havde i fryseren og køleskabet...
Og så udviklede det sig pludselig...
(vi måtte lige forbi BILKA efter nogle små ting..UPS)

Aftenens menu bestod af:

Avokado med rejer..
Lidt Creme fraiche rørt op med lidt Thousand Island, klippet bredbladet persille og frisk mynte, salt og peber og et nip sukker, og rejer selvfølgelig...

Hovedretten bestod af:

And a' la orange a' la Irene

Til to personer tager du et berberiandebryst, ridser fedtlaget i "ruder" og krydre det godt med groft salt og peber.
Så bruner du det i en gryde med halvt smør og halvt olie, og derefter tilsætter du en god sjat vand....Så lader du det småsnore under låg i ca. 45 minutter...Derefter tages det op af gryden og griller det under grillen i ovnen så det får en sprød svær.

I mens river du 2 økologiske appelsiner med et juliennejern i strimler, og skolder dem i en si.

Derefter skrælder du appelsinerne og skære dem ud i både uden den hvide hinde.

Så skære du 4 halve ferskner i både..



Og smelter 100 gram sukker på en pande..


Hvorefter du tilsætter det smeltede sukker ½ dl. Cognac og ½ dl. Orangelikør + fonden fra det stegte andebryst og lader det hele koge ind ( tilsæt evt. lidt sovsejævner)



Og til allersidst tilsættes fersken bådene og det hele varmes igennem...Uhmmmmmmmmmmmmmmmm
Den færdige tallerken til 1 person så sådan her ud.....
En stor kartoffel røsti, ½ andebryst, lidt kogte fine ærter for farvens skyld og et par ferskner fra sovsen...
Sovsen blev serveret ved siden af, og MUMS hvor smagte den FANTASTISK....

Dertil delte vi denne skønne Amarone, som vi for første gang stiftede bekendskab med hos vores venner fra "Paladset"
Hvad skal jeg sige...."Ikk så ringe endda" ;-)

Opskriften lidt nemmere at læse:

And a' la orange a' la Irene

 4 halve ferskner fra dåse eller 4 hele friske.
Revet skal og saft af 2 økologiske appelsiner
100 gram sukker
½ dl Cognac
½ dl Orangelikør
ca. 3 dl andefond

Skær fersknerne i tynde både.
Riv skallen fra de to appelsiner med et juliene jern, og skold skallerne i en si.
Skrald appelsinerne og skær dem ud i både, uden de hvide hinder.
Brun sukkeret i en pande og tilsæt spiritussen og lad det fordampe....
Kom så appelsinsaft, både og andefond i og lad det koge ind.
Tilsidst tilsættes fersknerne og det hele varmes igennem..
Hvis du ønsker sovsen lidt tykkere, så tilsæt lidt sovsejævner.
Men pas på, denne sovs smager himmelsk.......Uhmmmmmmmmmmm





De kan ikke li' mig...


De kan ikke li' mig...... det kan de altså ikke....
Jeg har haft mange minuture i mit liv, men de kan altså ikke li' mig...
Som regl holder de et par uger, måske et par måneder...Men aldrig længere, for så går de i stykker på den ene eller anden måde, og må lade livet i min skraldespand nøjagtig som dette eksemplar på billedet har måtte ligesom så mange andre før det.
Trist at minutur industrien laver sådan noget bras.....

Springfyldt med....

Kender i det her?
Den ene bog mere springfyldt end den anden, med opskrifter fra alt fra A til Z, samlet gennem en menneskealder.... Og nu er mine to bedste og ældste bøger altså blevet så fyldte at de er sprængt i stykker, og nærmest ikke hænger sammen mere....MEN jeg kan altså ikke leve uden dem, de har så mange værdifulde opskrifter inden i sig at jeg må gemme dem og pleje dem så godt jeg nu kan...
Opskrifter har jeg alle vegne, i stakkevis hist og pist og rundt omkring, og om jeg nogensinde får brugt dem aner jeg ikke...Men lige pludselig står jeg måske lige og skal bruge netop DEN.
Det er så hyggeligt at klippe opskrifter ud fra blade, selvfølgelig kun de opskrifter jeg synes lyder lækre.
Jeg har altid en opskrift til hver en situation ;-)

torsdag den 2. september 2010

Min Fars' fiske frikadeller...

Der er intet der kan slå min fars' fiske frikadeller....SÅDAN..

Så her har i opskriften:

Fars' Fiske Frikadeller

500-700 gram Torske filet
  2 æg                                   
5-7 Spsk. Mel                    
 2 tsk. Salt                          
 1 tsk. Peber                       
 Lidt mælk (ca. ½ dl)         

Hak Torsken i en foodprocesser eller i en (stavblende) hakker (sådan en med en kniv nede i )
Rør alle de andre ingredienser i og lad det stå i køleskabet i ca 15 minutter.
Steg dem og velbekomme...

"De er sure" sagde ræven om rønnebærene

Men smukke er de at se på alligevel...
I dag har jeg været så TRÆT.....Jeg ved slet ikke hvorfor, for der er virkelig ingen grund til det, men sådan har jeg det bare i perioder, og sådan en er jeg formodentlig kommet til nu.
Godt jeg så ikke skal det vilde, bare lige stege 1200 gram marinerede kylling inderfile.....
Marinaden har jeg lavet af saften fra en citron, salt, peber og en masse friske mynteblade som er hakket i stykker + 5 store spsk græsk yoghurt....Så skal kyllingen så bare ligge der og hygge sig i et par timer, og derefter steges på panden til de bliver lækre og gennemstegt.
Vi skal spise nogle af dem i aften sammen med ris.
Resten skal i fryseren og bruges som sandwich fyld til madpakker i den kommende tid.
Ellers skal jeg vist ikke så meget mere i dag, jeg tror bare at jeg trænger til weekend....

Vejrudsigt...

Torsdag morgen, en let dis er at skue i det fjerne og solen er ved at stå op i øst imens stilheden er enorm...
Det er 12 graders varme, og kl er nu 7.
I dag skal jeg arbejde i 8½ time, og så må jeg se om der er energi til noget derefter.
Indtrykkene fra i går har stadig ikke lagt sig, sikke dog et kæmpe stort hus med en million muligheder.
Jeg glæder mig virklig på min venindes og hendes kærestes vegne.

onsdag den 1. september 2010

Og det var et Palads....

Se nu lige denne fantastiske hall, godt nok skal den have en gang hvid maling, men for pokker hvor er den storslået og smuk.
Og så har jeg ikke nævnt alt det andet som gemte sig på de 500 m2..
+ en helt igennem fantastisk historie som er knyttet til dette fantastiske store hus, og de enkelte rum.
Det var lige før jeg for vild, så mange værelser var der + alt det løse, kæmpe kælder og loft som også havde en funktion.....Jeg er imponeret, og det i den grad...Både over paladset, men også over de to ildsjæle som tappert er gået i gang med dette STORE projekt, for der skal energi til for at overtage et 100 år gammelt kæmpe stort hus, som mange steder trænger til hvid maling + mange andre ting.
Jeg må i respekt bøje mig i støvet for dem, for det er et kæmpe projekt, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at de nok skal klare det.
Tænk sig, jeg kan ikke engang hive mig selv op til at få malet mit 12 m2 store kontor...

En helt speciel dag...



 

Det er en helt speciel dag i dag.
Min gamle veninde og hendes kæreste flytter i dag fra Sverige og tilbage til Danmark. De overtager nøglen og flytter ind i deres drømme palads, og ikke nok med det, ligger det ikke mere end 20 minutters kørsel fra mig.
 Jeg glæder mig på deres vegne, og er helt vildt spændt på at se paladset....
Men ikke kun det, jeg glæder mig rigtig meget til igen at have hende i min nærhed, så vi igen kan lave en masse ting sammen og hygge og shoppe osv. Uden at det skal planlægges i 100 år før.
I aften, efter fyraften, skal vi på rundtur i paladset, og jeg mener paladset...med 500 m2 må man vel godt kalde det for et Palads :-)

tirsdag den 31. august 2010

Muffins af alt og ingen ting.....

Jeg havde en masse rester, 2 bananer som var lige oppe over, 3 pære som var mere end modne, et æble som bare lå der.....og en rest valnødder, pistacieenødder  og mandler som bare gerne ville bruges..
Muffins a' la rester...........

 200 gram hakkede nødder
250 gram mel                    
1 spsk. bagepulver          
½ spsk salt                     
120 gram blødt smør       
200 gram brun farin        
2 æg                                
kornene af 1 stang vanille eller 1½ tsk vanile sukker
2 mosede bananer        
2-3 modne pære skåret i små tern
1 æble skåret i små tern 

Hak nødderne fint eller groft efter smag.
Skær frugten i små tern og kom et par spsk. mel ved og rør rundt.
Mos bananen.
Bland nu mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Rør smør, sukker og vanillin sammen med hånd mixeren,
rør derefter et æg i af gangen og tilsæt de mosede bananer.
Tilsidst vender du melet og nødderne i æggemassen.
Put dem i muffinsforme, der bliver ca 18 stk. ( amerikanske forme)
Bages ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Kan evt. toppes med en osteglasur..

100 gram flødeost naturel
100 gram blødt smør        
125 gram flormelis           
1½ tsk vanille sukker     

Røres godt sammen og puttes i en sprøjte pose og sprøjtes ovenpå de afkølede muffins. 







Gå glad i bad, syng jubiduæh...................

Denne lille due havde fundet sig et rigtig godt badested i går midt i alt regnen....
Imens regnen silede ned, fik den grundigt vasket alle sine fjer :-)
Jeg valgte at blive indendørs, og synge sangen i stedet for ;-)

mandag den 30. august 2010

At være godt rustet...

Jeg er nu godt rustet til at rede liv...
Jeg har i dag været på et førstehjælps kursus, og min første tanke var at det nok ville blive kedeligt..
Men NEJ, det har været virkelig interessant og spændende, og jeg har bare lært så meget..Godt nok har jeg for flere år siden været på førstehjælps kursus, men aldrig har det været så spændende, og lærerigt.
Vi har pustet i dukker, givet hjertemassage og lært at bruge sådan en hjertestarter....
Ved du hvordan man bruger sådan en?

For det gjorde jeg ikke.................Men det er slet ikke svært...
 Man åbner bare kassen her, og så er der en stemme som fortæller dig nøjagtig hvad man skal gøre.....Selvfølgelig skal du samtidig  give  hjertemassage, indtil der kommer hjælp.
Men det er et meget smart apparat, sådan en Hjertestarter.
Efter kursus'et gik jeg en tur rundt i byen, fik købt mig et par praktiske sandaler til indendørs, og så måtte jeg lige et smut forbi biblioteket efter et par bøger som lå og ventede på mig..
Nu skal der hygges i sofaen imens regnen siler ned udenfor..

Kursus dag...

Jeg skal på kursus i dag, det vil så også sige: kort arbejdsdag fra 8.15-14.15, så det bliver nok til en lille tur rundt i byen bagefter og et smut på biblioteket efter nye forsyninger..
Vejret er lidt små trist her til morgen, men med en paraply i tasken går det vel....
Ha' en dejlig dag :-)

søndag den 29. august 2010

Tarteletter med kylling a'la Irene


                                                                      (beklager billedets kvalitet)

Tarteletter med kylling a' la Irene

1  god stor kylling koges med peberkorn, salt, gulerødder, løg og grønt +krydderdusk efter smag
Den køles af og kødet pilles fra benene og skæres i mundrette stykker.

Sovsen tilberedes:
1 rød og 1 grøn peberfrugt
2 løg
250 g champignon
3 spsk mel
1/4 l. suppe bouillon fra kyllingen.
ca. 2 dl fløde
Salt, peber og paprika

Du gør følgende:

Hak løgene i fine tern og skær champignon og peberfrugt i små tern.
Svits løg, peberfrugt og champignon i lidt smør i en gryde.
Drys mel over og hæld bouillon og fløde ved.
Kog det hele godt igennem og vend forsigtigt kyllingen stykkerne i.
Smag til med salt, peber og paprika.

Anret i de lune tarteletter og server evt med et drys persille over.
Velbekomme.

Så nemt kan det gøres....

Først dejen..
Så lemon cremen....
Så marengsen...
Og vupti.... færdig pie...
Jeg synes faktisk den er blevet pænere end den på billedet... MEN næste gang laver jeg min helt egen Lemon pie fra bunden af...
Men hold op hvor er jeg spændt på at smage den, kan næsten ikke holde fingrene fra den ;-)
OBS.... og den smagte okay, men ikke som hjemmelavet.....

Mad fra morgenstunden...

Kyllingerne er ordnet og sat over. De skal koges og pilles fra hinanden, og det finest af kødet skal bruges til Kylling i Tarteletter, som jeg laver dem. (Opskrift følger)
Sønnen og Svigerdatteren kommer nemlig forbi i dag, og vores søde svigerdatter har "bestilt" tarteletter...
Jeg husker lige så tydelig da jeg var på hendes alder, så "bestilte" jeg også altid den mad jeg lige gik og fik lyst til, når jeg skulle hjem på besøg ;-)
Til dessert skal vi ha' den lemon marengs pie, som jeg købte i går....Spændende.
Så dagen i dag skal gå med madlavning, bagning og hygge...Ikke så dårligt på en regnfuld søndag,vel?

lørdag den 28. august 2010

Jeg har mødt Marilyn Monroe, Elvis, Michael Jackson og Tina Turner...

Ja, nemlig, dem har jeg mødt i dag ;-)
Desværre havde jeg ikke mit kamera med, men de var der alle sammen...
Amerikaner biler var der også og en lille shop med Amerikanske varer....
Jeg taler her om vores lokale Center som i denne uge har et Amerikansk tema kørende, og alle de "kendte", gik rundt i centeret og spredte smil på folks læber....
Det var jo slet ikke meningen at jeg skulle mere i dag, men da min skønne svigerdatter ringede og spurgte om jeg ville med ud og ose, slog jeg til lige med det samme....
Vi har haft en dejlig dag, hygget, snakket og shoppet naturligvis....
I den Amerikanske shop fandt jeg dette kage mix pulver, og det måtte jeg jo bare ha med hjem,ikk...

Desuden fik jeg købt en tunika og en tunika-bluse, så det var også bare super...Jeg trænger i den grad til nyt tøj, gør man ikke altid det?
Og selvfølgelig fik jeg også handlet stort ind, når man som jeg ikke har set et supermarked i 14 dage, faktisk 3 uger, ja så mangler man jo nærmest hele butikken,ikk......
Så det blev lige fra kylling til ladyfingers(kiks), til ost og fiberbag.....jo, jeg fik da godt nok brugt en sjat penge i dag....Men for pokker hvor var det skøntttttttttttt.
Nu står den altså også på sofa afslapning resten af aftenen, for det var måske lige i overkanten med stor shopping, men hvor har det gjort godt for min sjæl....*SMILER*

Det så ikke lovende ud..

Det så ikke lovende ud, da jeg satte mine fødder udenfor døren her for et par timer siden.
Men ud skulle og ville jeg. På den første rigtige gå tur i 14 dage....
Netto var mit mål, ikke langt fra hvor jeg bor, men langt nok på gå ben når jeg ikke har gået rigtig i 14 dage.
På vejen stødte jeg på denne her :-)
Og i Netto måtte jeg købe disse her + et badeforhæng, nogle farvede konvolutter og en pakke laminerings lommer....Ikke specielt spændende, men hvor var det dejligt at se noget andet....
Jeg vil tro at de i Netto har undret sig over denne "dame" som gik hylde op og hylde ned i ca. en time, og bare gav sig god tid....Men nu var det jo lige at jeg endelig var kommet UD......*SMILER*
Hjemme igen, overlevede turen og nu vil jeg sætte mig ind og slappe af og nyde mine ny indkøbte blade...

fredag den 27. august 2010

Snydt grønært...

Ja sådan følte jeg mig kl. 18 da jeg forventningsfuld satte mig til rette foran tv'et og skulle se "til middag hos" og "4 Stjernes middag".....Pøøøhhhhhhhhhh
Det er jo fredag, og den ene af udsendelserne afsluttes jo hver torsdag, den anden bliver først genudsendt på mandag..... LANG NÆSE TIL MIG....
Men problemet var jo ikke så stort, jeg fik læst en god bid af min bog i stedet for.
Sådan kan det gå.

Fyraften og weekend..

Så blev det fyraften efter endnu en dejlig dag, det er dejligt at være tilbage på arbejdet............
Weekenden står i afslapningens tegn og på mandag skal jeg så på kursus, bare en enkelt dag.
Netto besøget er udsat til i morgen formiddag, for jeg kan godt mærke at jeg har "et" ben ;-)
Men pyt nu med det, weekenden ligger åben foran mig og det skal nok lykkedes at ramme Netto på et tidspunkt...*SMILER*
Lige nu nyder jeg en ny lavet kop kaffe og om lidt vil jeg sætte mig i min sofa med benet oppe og læse videre i den bog jeg er i gang med....Senere står den på "Til middag hos" og "4 Stjerners middag", selvom der er alt for mange reklamer imellem, så hygger jeg mig med at se det....Jeg læser som regl bare et kapitel i min bog imens :-)
                                                              (Det er da lykken, er det ikk?)

Weekend glæde...

Om bare 8 timer er det weekend, og det glæder jeg mig til...Selvom jeg også ser frem til endnu en dag på arbejde, så er det nok stadig mit ben som driller lidt....
Men weekenden skal nydes, ikke længere at være "indespærret", selvom jeg nok ikke kommer meget længere end en lille gå tur til netto...
Men det kan jo også vise sig at være spændende, netto har jo nogle gange en masse spændende ting og sager, og jeg er i underskud med at shoppe, så mon ikke jeg falder over noget???? *SMILER*
Vejret er i dag dejligt, har lige rundet haven og luften er frisk og god, måske lidt for kølig..
Hvor blev sommeren lige af? 4 ugers sommer er bare ikke godt nok......
Jeg er bange for at det bliver en meeeggggggget lang vinter.....
Og så lige en sidste lille beklagelse...Nøj hvor jeg misunder (på en god måde) de bloggere som skal til Madbloggersymposium 2010, det kunne jeg også godt ha' tænkt mig, men jeg var nok for genert til selv at melde mig til for det lyder til at de fleste kender hinanden i forvejen....Men måske næste år?
I hvertfald glæder jeg mig til at læse med hos de andre bloggere i næste uge om forløbet...