onsdag den 31. marts 2010

Dengang i 1904

Denne meget gamle og slidte kogebog fra 1904, fik jeg for mange år siden af min Farmor. Den har i årevis stået i mit skab sammen med en masse andre bøger, men en dag fik jeg lige kikket lidt nærmere på den, og den bragte smil på mine læber. Tag nu endelig ikke fejl, for der er lutter mange lækre og spændende ting og sager i den, som jeg skal ha' prøvet af. Men aller først vil jeg give jer fornøjelsen af at nærlæse den første side i bogen. Mit smil var bredt...... Klik på billedet så bliver det stort...
Senere vil jeg give jer nogle opskrifter fra bogen, helt nemt bliver det ikke, da alt er skrevet i andre mål, som feks. 1 pot, 2 pægle, Kv og Pd....
Men bestemt meget sjovt, og sikkert også meget velsmagende opskrifter.
Min desværre afdøde Farmor var i det meste af sit liv kogekone, hun var meget dygtig og meget eftertragtet i hele nabolaget når der skulle være fest i de små forsamlingshuse rundt omkring. Hun kunne organisere, skrive indkøbslister, tilrettelægge, lave mad og anrette denne på overdådig vis til rigtig mange mennesker på en gang, og stadig have overskud og energi, hun brændte virkelig for det hun gjorde. Mad var hendes liv og hendes passion, og hun var pokkers dygtig til det.

tirsdag den 30. marts 2010

Sjov inbydelse...

Se lige en sjov inbydelse jeg fik den anden dag.........

Sæsonen er startet...

Så er denne års golf sæson startet, og med den mit nye golf sæt som lige er købt i dag...Nu er der så heller ingen dårlig undskyldning mere for at spille dårligt, nu er det ihvertfald ikke udstyrets skyld ;-)
Jeg fik slået nogle bolde i dag, mest for at prøve dette damesæt  i Cobra, for at mærke om det var noget for mig, og det var det, skaftet er af grafit og derfor ikke så tunge som det gamle sæt jeg havde...Så nu er jeg rigtig godt gående. Bagefter tog vi en tur rundt på banen, men det stormede en hel pelikan, så vi besluttede at køre hjem i varmen.
Og her sidder jeg så nu, i varmen med en kop nylavet kaffe og nyder min ferie.

Amok i Slaraffenland....

Slaraffenland ligger i vores by........En kæmpe slikbutik med alverdens lækkerier, og jeg mener ALT....Igår aftes gik sønnen helt amok og købte nærmest den halve butik.
Vi var på Vivaldi og spise i går aftes  for at fejre sønnens Svendebrev og give ham hans gave.
Desværre glemte jeg helt at tage billeder af den lækre mad, men vi startede med en stor skål fuld nachos suprime til deling, derefter fik to af os hvidløgs bøf og de andre to fik Mexicansk bøf og peber bøf. Alle fire bøffer var super gode og meget lækre.
Meningen var så at vi skulle have dessert, men ingen af os kunne rent faktisk spise mere, så sønnen mente at vi skulle besøge Slaraffenland i stedet for og køre hjem og se en film og hygge...Som sagt, så gjort...
Amok i Slaraffenland.....juhuuuuuuuuuuu

Idag skinner solen, det er rigtig ferie vejr og påskeliljerne står så smukt på vores bord og varsler fridage, afslapning og hygge.....
Nøjjjjjjjjjj hvor er det dejligt.
Om et øjeblik skal jeg med sønnen og svigerdatteren en tur til byen og købe en gave, bagefter skal gemalen og jeg et smut på golfbanen, bare sådan et lille smut og slå et par bolde i det dejlige vejr.
Ellers står dagen på total afslapning, måske bliver det til lidt læsning, lidt tv eller hvad jeg nu lige finder på.
Ha' en dejlig Tirsdag.

mandag den 29. marts 2010

Første dag...

Det er den første rigtige dag i min påskeferie i dag, og hvor er det bare skønt at kunne sove længe.
Jeg har lige fået støvsuget og vasket gulv i mit køkken, og i morgen tager jeg så stuegulvet som trænger.
Måske jeg også lige skulle se at få styr på badeværelserne, så er det overstået.
I aften skal der fejres, ynglings sønnen har jo lige fået sit svendebrev som murer, så i aften skal han fejres med god mad og masser af hygge, jeg er så pokkers stolt af ham, men det er en hver mor jo.

søndag den 28. marts 2010

Så er det tid...

Så er tiden inde til golf, årets første golf tur, efter en frygtelig lang vinter og med en rædsom dårlig arm, så er tiden vist inde til igen at få spillet noget golf. Min søde veninde og jeg var i formiddag ude og slå nogle bolde, vi skulle lige se om vi helt havde glemt hvordan, men efter et par knapt så vellykkede bolde, gik det bare derudad.... Så vi tog lige hul et og to, for lige at se hvordan det ville gå..Og det gik...Faktisk slet ikke så værst som først frygtet.
Men ikke for meget, vi stoppede efter de første 2 huller, for jeg skal jo lige føle efter om min arm kan klare det igen...
Så fik vi lige en kop kaffe og tog et lille kik i golf shoppen, for shoppe kan man jo altid ;-)

lørdag den 27. marts 2010

Et stykke natur..

Har lige været ude og gå en lille tur, hvor jeg fandt disse fine dunede grene...Nu står de på mit spisebord i mit køkken og mon ikke de springer mere ud her i varmen.
Det er 1. dag ud af 10 feriedage, og jeg nyder det i den grad.. Jeg har en masse ting som skal ordnes i ugens løb, rengøring osv. MEN i dag holder jeg fri og slapper af, jeg trænger i den grad, og så er det jo X-Faktor finale i aften, og jeg glæder mig.
Hvem tror du vinder?

fredag den 26. marts 2010

Sol over Danmark i dag...

Sikke et skønt vejr det var i dag.
Solen varmede hele formiddagen så store støvler og vinterjakke var omsonst.
Kæmpe EF DAG i dag, Både Endelig Fredag, Endelig Ferie og Endelig Forår.
Kan det blive meget bedre?

torsdag den 25. marts 2010

Den store dag...

Det er en stor dag i dag, vores eneste søn har bestået svendeprøven og er nu murersvend, efter 3 ½ år's hårdt arbejde lykkedes det så. Og jeg er bare så stolt af ham.

Jeg ved det.....

Jeg ved det, det bliver en dejlig dag i dag, det er jeg helt sikker på. Sidst på eftermiddagen sker der nemlig noget meget stort. (fortsættelse følger)

onsdag den 24. marts 2010

Here we come............

Nu er sommerferien i hus, turen er bestilt og vi skal til Prag , så nu kan jeg bare glæde mig, og det gør jeg i den grad. Til op over begge øre :-))

tirsdag den 23. marts 2010

Fra muldens mørke.....

Det vælter frem fra mulden i haven, alle de små løg jeg købte og lagde sidste år, er på vej frem og hvor er det spændende at se hvad der kommer frem.
Men mini påskeliljerne er allerede store, min digitalis som jeg fik sidste sommer har også overlevet og mine hyasinter ser også meget fine ud.
Kun min bonderose ser ud til at være gået til her i vinter, men lad se, måske gemmer den aligevel et lille skud dybt der nede.
Dagen har været dejlig, arbejdet er gået nemt og aftensmaden er allerede spist.
Sofaen venter, sammen med mit dejlige tæppe og mine gode puder til at jeg kommer og ser noget tv.
Stille og rolig aften i udsigt.

mandag den 22. marts 2010

Psoriasis, hvorfor lige mig?

Jeg er uheldigvis en af de 165.000 danskere som har psoriasis, og helt sikkert ikke den eneste som spørger "Hvorfor lige mig?"
Men sådan er livet nu engang, og derfor ligner jeg forøjeblikket en med rødehunde over det hele i en speciel udviklet og voldsom udgave...
Tjaaaaaa sjovt er det faktisk ikke, men hvad andet kan man gøre end at lave lidt sjov med det...Jeg fik konstanteret min første "tørre" plet hos skolens klamme skolelæge da jeg var bare 7 år, en femkrone stor tør plet på ryggen.
OKAY...siger man så, chancen for at blive medlem af "DANMARK", forsvandt lige så hurtigt som de tørre pletter blev flerer, og hvem er det så lige som har brug for at være medlem af DANMARK? Tjaaaaaa det er jo feks. lige os 165.000 danskere som lider af Psoriasis, men desværre ikke nåede at få tilbudet...ØV
Hvad er så lige Psoriasis spørger mange mennesker mig tit om..
Psoriasis (af græsk psora, som betyder skæl og kløe) er en kronisk hudsygdom, som rammer cirka tre procent af befolkningen i vores del af verden. Omkring 165.000 danskere har psoriasis.
Psoriasis opstår pga. for kraftig celletilvækst, dette medfører bl.a., at fornyelsen af huden løber løbsk. I rask overhud tager det cirka fire uger for en hudcelle at blive dannet, vandre op til overhuden og blive udstødt. Ved psoriasis tager det kun omkring fire dage, derfor de typiske tykke psoriasisbelægninger (huden når ikke at modne og blive udstødt på normal vis). Denne kraftige celletilvækst viser sig som fortykning af huden og skældannelse. Den kroniske inflammationen i huden er også årsag til rødmen og ofte også kløe.
Tjaaaa...det er sådan det er, og i perioder (som nu) er jeg ved at flå mig selv ihjel på grund af kløe og skæld, men jeg klare det, for det er jo ikke første gang.
Jeg har ca. 2 kraftige udbrud om året, som jeg, når det bliver for slemt og ulideligt, bliver medicinsk behandlet for.
Metotrexat er en lille pille som bremser cellevækst og dæmper immunforsvaret, og i løbet af et par måneders behandling med (8 små piller en gang om ugen) er min Psoriasis væk igen.
Tjaaaaaaaa, tænker du så, hvad er så problemet...Æd dog nogle piller, hvis det hjælper så nemt...
Og der kunne du jo så hvidt ha' helt ret, hvis ikke lige det var forde at Metotrexat ikke er specielt sundt at spise som slik, faktisk er der en del bivirkninger forbundet med indtagelsen af disse små gule piller, feks. må man ikke indtage alkohol (kun ganske lidt), man må ikke blive gravid og så kan de desuden give kvalme, feber, udslæt og belaste leveren, så man 1 gang om måneden skal ha' taget blodprøver...Tjaaaa sikke heldig jeg er at være en af de 165.000 danskere ;-)
Men man lærer at leve med det, gør man, selvom jeg helst ville være fri.......

 

søndag den 21. marts 2010

Vinter bader

Søndagens lille udflugt til stranden førte ikke til noget vinter badning (det er ikke lige mig), det var koldt og blæsende og "besøget" blev ganske kort.
Hjem igen og se genudsendelser af 4 stjerners middag (det er lige mig) og så kom sønnen og svigerdatteren forbi til den faste søndags hygge og mad. Hyggeligt og rart...
De er lige kørt hjem igen, og manden ser golf i tv, så mon ikke jeg lige skal surfe lidt rundt i bloglandia eller hvad jeg nu lige finder på.
Og tænk....Kun en uge mere på arbejde, så har jeg 10 dages fri....JUBIIII

Sorte kugler

Solen skinner i de friske dråber som hænger på træernes grene i haven, smukt ser det ud og smukt ser det også ud når alle blomster knopperne vælter op af jorden, snart er det forår, og jeg glæder mig.
Det var en fantastisk hyggelig aften vi havde i går sammen med sønnen og svigerdatteren, sønnen inviterede på middag på "Kineseren" og deres buffe går man jo aldrig galt i byen med, der er noget for en hver smag.
Vi endte med at se filmen " Sorte kugler" af Anders Mattesen, og jeg må sige at den overraskede mig i den grad. Den var VIRKELIG god, se den, se den.....se den.... Der var både sjov men også stof til eftertanke i den.
Men tænk, at min søn og svigerdatter gider bruge hele deres lørdag aften i vores selskab, vel vidende at de også skal være sammen med os i dag, det er da bare fantastisk synes jeg...
For om et øjeblik skal jeg igang med at forberede maden til i aften, vi skal ha kylling i karry med ananas, champignon og kokos mælk, uhmmm den ret elsker vi.
Måske bliver der også tid til en lille søndags tur i dag, vi har snakket om at køre en tur til stranden...
Rigtig god søndag derude i bloglandia...

lørdag den 20. marts 2010

Dejlig dag.

Sikke en dejlig dag det har været i dag.
Først var jeg på hospitals besøg i formiddag, patienten blev senere udskrevet og er nu hjemme igen.
Så skulle der handles ind til ugens forbrug, både netto og bilka blev besøgt.
Hjem og spise lidt let, for sønnen havde inviteret til spisning ude i byen i aften, hvor vi 4 skulle på Kineseren.
Og det gjorde vi så, og vi havde en dejlig middag med både sushi og alt muligt kineseri....Dejligt.
Bagefter lejede vi "Sorte kugler" med Anders Mattesen, og hold op hvor var den bare god, virkelig en film som kan anbefales at se, både sjov og alvorlig på samme tid.
Nu er de unge mennesker lige kørt hjem, vi er trætte, mætte og meget glade, det har været en dejlig aften:-)

fredag den 19. marts 2010

Se hvad jeg fik i dag...

Dejligt med blomster, især dem man får af sin mand helt uden grund :-)

EF DAG, og jeg trænger

EF dag... SKØNT..
Mange timers arbejde igen i dag, det bliver en lang dag, men knapt så hård som de forrige.
Efter arbejde stikker jeg lige hovedet forbi hospitalet og min opererede veninde, og så tror jeg også at den står på tv hygge med X-Faktor resten af mine vågne timer i aften. Det bliver ihvertfald ikke sent jeg går i seng i aften, for jeg har ikke sovet særlig godt i nat. Min arm og min nakke har drillet mig rigtig meget, og da kl. var 2 var jeg oppe og tage piller...så det er desværre blevet til mange kik på klokken gennem natten.
MEN det er snart weekend, det er forår og lunerer uden for...Blomsterne er godt på vej frem, sneen er næsten helt væk og vi har fornøjelse af solen ind imellem...Dejligt...

torsdag den 18. marts 2010

Jeg burde nok...

Ligge i min seng lige nu så forfærdelig træt er jeg i dag, men jeg NÆGTER at gå i seng kl. 20, for igen at skulle op og på arbejde meget tidlig.
Men i morgen er det EF dag, Endelig Fredag, weekend og en masse arbejde...Men allermest afslapning ovenpå monster mange arbejds timer i denne uge.
Min veninde som er indlagt, har sms'et og alt er gået godt, så i morgen skal jeg lige et smut forbi hospitalet efter arbejde og besøge hende.
Og sikke dog en dejlig forårs dag vi har haft i dag, jeg vil mene at det er den første vi har haft i år. SKØNT...lad os få nogle flere i en fart, mere varme og mere sol, vi trænger i den grad.

Farverigt..

Godmorgen torsdag, disen hænger tykt udenfor og jeg er Mega træt, vågnede alligevel kl. 4 og kunne ikke sove mere. Min nakke gjorde så ondt, så ondt...
Så op kom jeg, og her sidder jeg så og tænker over i går.
Da jeg omsider fik fri, og havde spist kørte jeg op til hospitalet for at besøge min veninde som er indlagt og skal opereres her til morgen. Vi fik snakket en masse, men alligevel er det noget andet at sidde på et koldt og klinisk hospital, ret op og ned på en hård stol i flere timer efter en lang arbejdsdag, så vi blev begge to trætte så jeg kørte hjem igen efter et par timer, men hun skulle jo også gøre sig klar til natten og den følgende operation.
Da vi sad der i opholdsstuen, var der først ikke en sjæl, men lidt i 8 vrimlede det ind med mennesker, de skulle se tv og ha' kaffe.
Da kaffevognen blev kørt ind flokkedes de omkring kaffen og bollerne,i morgenkåber, i rullestol og med sonden trækkende efter sig, i et sådan  tempo at jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet.
Men jeg husker jo også fra de få gange jeg har været indlagt i mit liv, at maden er dagens højdepunkter.
Men nu er det torsdag, det bliver igen en monster dag lige ind til kl. 16.45, puha bare tanken....
(billedet er taget i mørke, ud over byen gennem vinduet fra hospitalet i går)

onsdag den 17. marts 2010

Rent Helvede....

(Foto: Jakob Mydtskov / TV 2)


Ja, det var sgu rent helvede for de stakkels deltagere i "Helvedes køkken", som blev vist for første gang på TV2 i går. Der blev råbt og skreget, mad blev smidt direkte i skraldespanden med talerken og det hele, jo...det gik voldsomt for sig og de stakkels deltagere fik ikke et ben til jorden. Det endte jo også med at køkkenet lukkede, da ingen af de stakkels gæster havde fået noget at spise efter 2 timer...
Hmmmm....hvad skal man så lige mene om sådan et program?
Jeg var ihvertfald meget skuffet, for jeg sad der for at se en masse mad blive fremstillet, serveret og kommenteret fra de fremmødte gæster.....men ak, mad så jeg ikke meget af. Kun talerkner som blev smidt i skraldespanden...

I dag bliver en monster lang dag, om ½ time skal der arbejdes, og det i de næste 9 timer, bagefter skal jeg lige ha' smidt en reje/lakse mad sammen og så afsted mod sygehuset hvor min søde veninde bliver indlagt i dag.
Og det var så den dag................

tirsdag den 16. marts 2010

En tur i Helvede...

Nøhjjjjjjjjj... hvor er jeg træt i aften, totalt brugt.
Min sofa er min redning og så skal jeg en tur i Helvede....
I aften kl. 20 kommer der jo Helvedes køkken, og det må jeg jo bare se.
Og så er der vist dømt tidelig godnat for mit vedkommende, det bliver nemlig en monster lang arbejdsdag i morgen...

Isklar..

Sikke en dejlig morgen, det er isklart udenfor, små bitte krystaller sidder som små diamanter og glitre på alle grenene og luften (på trods af is'en) føles rigtig, som om foråret er på vej.
Jeg er tidlig oppe i dag, vågnede kl. 5 og kunne ikke sove mere, lå bare der og nød det at kunne intil jeg stod op og tog et dejligt varmt bad og var klar til lidt morgenmad.
Kaffen dufter i hele køkkenet, og jeg har god tid her til morgen. Alt tyder på at det bliver en dejlig dag i dag.

mandag den 15. marts 2010

Bix i en fart..

Sikke en dag........... På arbejde i 9 timer, lige hjem og afsted igen til Fyssen, hjem igen og lave bixemad ud af resterne fra i går, løg, gåsesteg, kartofler, gulerødder og en masse rødbeder til..Ikk så ringe enda ;-)
Det smagte faktisk rigtig godt..Og selv til frokost fik jeg en sandwich med gåsesteg i tynde skiver..Rigtig dejlig mad.
Nå, men det gik fint hos Fyssen i dag, sidste behandling i denne omgang, og min arm fik en sidste gang massage, armen er nu næsten fri for smerter, men jeg skal helt sikkert passe på, for en lille forkert bevægelse kan ødelægge det igen. Men helt klart går det 100 gange bedre end for 5 uger siden.
Og min pengepung er specielt glad for at det var sidste gang....
Nu er en lang dag ved at tag sin ende, og jeg vil skynde mig ind i stuen og se "Til middag hos", og slappe rigtig meget af, for jeg er temmelig træt, der er endnu en lang dag i morgen.

søndag den 14. marts 2010

Julestemning den 14. Marts

Pludselig, midt på en dejlig forårs dag blev det ENDNU engang snestorm...Ja..du hørte rigtig..Store kæmpe snefnug dryssede ned fra himlen og imens bredte duften sig i hele huset af Gåsesteg og julestemning ;-)
Desværre glemte jeg at tage billeder af dem, beklager...Men de lignede nærmest store ænder.
De blev rigtig gode, de to fine gæs...Der var masser af kød på dem  og en masse tilbage til i morgen, det smagte rigtig lækkert og en dejlig vildt sovs blev der til at dyppe kartoflerne i.
Så vi havde en rigtig dejlig aften,  med dejlig mad, god rødvin og i det allerbedste selskab.
Tak for mad Far :-)
Om lidt er weekenden slut, jeg skal snart i seng og meget tidlig op i morgen. Hvorfor er weekender altid alt for korte?
Sov godt der ude og en rigtig god uge til jer alle :-)

Gæs på en søndag..

To store grågæs står og hygger sig i ovnen, om lidt kommer sønnen og svigerdatteren hjem, og menuen står på grågæs med kartofler og sovs og grøntsager.. Det er første gang jeg skal smage en gåsesteg, så det er vist også på tide...
Grågæssene fik vi af min far da han var forbi i sidste uge, og de skulle jo nødig gå hen og blive for gamle ude i fryseren, så jeg tænkte at jeg hellere måtte lave dem begge to på en gang...MEN hold da op hvor er de bare meget større end jeg først havde antaget...Men så er der reste mad til i morgen, og det er jo super fedt når nu jeg også skal nå Fyssen efter arbejdet.

Godmorgen søndag..

Søndag morgen er dejlig, at vågne stille og roligt, at kunne vende sig om på den anden side og tage ½ time mere inden morgenkaffen dufter så dejligt fra køkkenet og gemalen har dækket bord.
Sådan skal det være søndag morgen :-)

lørdag den 13. marts 2010

X-Faktor - Hvad mener du?

Jeg er simpelthen nød til at dele mine synspunkter omkring X-Faktor med jer. Jeg er OGSÅ en af dem som hver fredag troligt sidder klinet op foran skærmen og følger med.
Og i går aftes var spændingen kolosal.
Derfor måtte jeg i dag se genudsendelsen for ligesom at få helt styr på hvad det egentlig var der skete.
Jeg fandt kameraet frem, og vupti, her er så lidt billeder fra X-Faktor's genudsendelse, meget rørende og medrivende..
Men så er det jeg lige må ytre min mening om aftenens forløb, set med mine øjne...
KÆMPE STOR FEJLTAGELSE.....
Anna skulle bestemt ikke være sendt ud i aften, hendes stemme er total fed, og aftenens sang var da helt fantastisk med hendes dejlige stemme...Hun er et kæmpe talent.
MEN dermed mener jeg heller ikke at Jesper skulle have været sendt ud, for sikke en dejlig og helt speciel stemme han også har..Godt nok var aftenens sang ikke den bedste han har sunget, men han kan noget med den stemme, og så er han kun 15 år.
Så kommer jeg til Thomas, han er og bliver et naturtalent..Han er ganske enkelt født til at synge..sådan..
Og Tine, hendes rå og helt igennem spændende stemme, fik heldigvis også rigtig mange stemmer, for hendes stemme er også noget ganske særligt.
MEN...MEN...MEN....Nu er det så jeg kommer med min helt egen mening om The Fireflies, jeg beklager, men dem er jeg bestemt ikke vild med...Efter min mening burde de være blevet sendt hjem for meget længe siden. Jeg måtte lige give dem en ekstra chance i dag i genudsendelsen, MEN jeg bryder mig altså ikke om deres måde at synge på og deres stemmer, jeg forstår virkelig ikke hvad folk synes er så fantastisk ved dem?
Måske er hende den tynde lyshårede's stemme faktisk ret god, og hende den mørk hårede er også okay, men SAMMEN....Hmmm NEJ ikke i mine øre ihvertfald...
Så trist er det, at vi på fredag må undvære Anna, men sådan er spillet jo, og livet går jo også viderer...
Hvad mener i om X-Faktor og dens afgørelse i går?

Meget mystisk....

Meget mystisk er det med disse påskeliljer som nu er 5 dage gamle og har stået i vand, lunt og det hele, og først her til morgen var de begyndt at springe ud...Det har jeg aldrig oplevet før, de plejer da at springe ud i løbet af natten efter man har købt dem.
Men nok om det.....
Det er lørdag, vejret er okay (det sneer heldigvis ikke), har lige været på os i Bilka/Centeret og fået købt mig en sort sommer kjole og en masse dagligvare, dem skal vi jo ha'.
Gemalen er lige kørt på arbejde, så det bliver en stille og rolig lørdag eftermiddag/aften i mit eget selskab.
Jeg har tænkt mig at BAGE...Efter katastrofe kagen (sweet potato pie), er jeg simpelthen nød til at bage en anden kage....(jeg føler nærmest der er kommet et knæk på min kagebageselvtillid, så det må jeg ha rettet op på i dag) SMILER....
Og så skal der bages nogle boller, vi spiser jo helst hjemmebagt brød her i huset, så det forpligter...
Ellers tror jeg bare at jeg skal slappe af og zappe tv....Det skal nok blive godt :-)

fredag den 12. marts 2010

Klam..

For at slå det helt fast, Sweet potato pie er ikke min favorit, hverken lun eller kold. Efter endnu et forsøg, nu i kold udgave, havnede resterne i min skrallespand....(Undskyld til alle de sultne børn og sjæle i det ganske land, men øv hvor var den klam......)

torsdag den 11. marts 2010

Tjaaaaa...

Tjaaaaaaaa....Sweet portato pie er ikke lige mig. Duften var ellers helt forrygende og jeg kunne næsten ikke vente med at smage, og den så jo også helt fantastisk ud og det hele...MEN ALTSÅ....Sweet portato pie er ikke noget for mig...Måske kan jeg lokke andre til at spise den, for nu har jeg ihvertfald gemt den til i morgen, så må vi se om jeg kan friste nogen......SMIL....
Så sweet portatos bliver kun som tilbehør til kød i mit køkken for fremtiden...
Men flot så den ud, og duftede som en drøm.....

Endnu en dag gik godt..

Okay, så er anden arbejdsdag gået, og den gik godt...Det er dejligt at mærke at man har været savnet, og at der bliver delt masser af knus, kram og godt humør ud.
Selvfølgelig er jeg træt, mere end normalt, men jeg er igen glad og det er det vigtigste...
Derfor stod menuen i aften på min favorit ret, marinerede tomater, nan brød, oliven, lækker ost og et glas god rødvin, helt ærligt, hvorfor ikke forkæle sig selv en smule og nyde at ens liv igen er "næsten" normalt.
I ovnen bager jeg søde kartofler, de skal forvandles til "Sweet portato pie", lige om et øjeblik, opskriften er fra Anarkistens ægte kogebog som jeg købte til mig selv før jul, nu skal den altså prøves.
Faktisk havde jeg aldrig før smagt søde kartofler, ikke før i sidste uge hvor vi lavede dem sammen med en god bøf...og hold op hvor smagte de bare godt...
Og så lige en lille komentar til billedet af de ikke udsprungende påskeliljer....Det er nu 3 dage siden de blev sat i vand, hvad pokker er gået galt?

Verden..

Verden ser bestemt mere lys ud i dag, end i går. Jeg har sovet "næsten igennem", for jeg var så forudseende at spise et par panodil inden sengetid, og så har jeg formået at ligge på en rigtigt måde i nat, skønt..Sådan en nats søvn betyder virkelig meget.
Anden arbejdsdag venter, det skal nok gå, jeg tror på det, og jeg må jo bare tage den tid det tager alt sammen.
At have et verdenskort på sin væg, var noget kun gamle mennesker havde "sådan har jeg altid tænkt"....Hmmmm...nu har jeg selv et på mit kontor, og det er faktisk slet ikke så tosset.
Er det forde jeg er blevet gammel, eller bare klogere?

onsdag den 10. marts 2010

Første dag...

Så kom jeg hel igennem første arbejdsdag, og selvom jeg har været træt pga. søvn mangel og alt har foregået i et meget nedsat tempo og så vidt muligt med så få løft som muligt, ja, så har det været en okay dag, og jeg er glad for at være tilbage på arbejde og have et nogenlunde "normalt" liv igen.
Krokus har jeg købt og sat frem i mine vinduer, jeg vil se forår og forårs blomster der springer ud lige nu, de er så flotte.
Om lidt skal jeg ind og sidde i min sofa og se "til middag hos", det er et hyggeligt program og jeg nyder det både på TV3 Og på 5'eren....Godt nok som genudsendelse den ene af dem....Pokkers de også skal sende dem på samme tid....
Jeg skal bare slappe af og drikke frisk brygget kaffe og spise guf, for helt ærligt..."JEG TRÆNGER" ovenpå dagen i dag.
Fortsat god Onsdag aften til jer alle og tak forde i kikkede med :-)

Status quo # 1

Tja.....Jeg kom da op til tiden, efter en lang nat uden søvn og med mange smerter i min nakke og skuldre, Godt nok sagde Fyssen at de nye øvelser ville give nogle smerter helt andre steder end hvor det plejer at gøre ondt, men at de smerter lige skulle komme i nat, havde jeg ikke lige forudset....MEN op på hesten, det er første arbejdsdag efter 5 ugers sygemelding, og trods smerter, ingen søvn (på nær et par timer først på natten og ca 1 time efter pillerne virkede, og vækkeuret ringede), Tja...så glæder jeg mig trods alt til at få mit "normale" liv igen og komme i gang med at arbejde...
Så jeg vil se lyst på dagen, og se...det er også lyst udenfor om morgenen nu, det er snart forår og blomsterne er på vej op... Det skal nok gå alt sammen......

tirsdag den 9. marts 2010

Status quo....

OM ET ØJEBLIK MELDER JEG MIG RASK........Og status quo er da også den, at jeg har det bedre end jeg havde det for 5 uger siden, MEN helt godt er det ikke endnu, men jeg orker ikke at være sygemeldt mere, det er så hæsligt, kedeligt, og slet ikke mig......
Så fra i morgen er mit liv "normalt" igen. (håber jeg, så godt det nu kan blive)

mandag den 8. marts 2010

TÆNK...

TÆNK...det var nærmest forår i dag, på trods af sneen i haven havde jeg min første forårs fornemmelse :-)

Grønt lys....

Dagens Fys besøg var knapt så smertefuldt som tidligere, men jeg måtte lige stoppe op ude på fortorvet og holde mig fast i en lygtepæl et øjeblik for jeg blev lige lidt svimmel...Men det var hurtigt overstået..
Han startede med at udspørge mig om en hel masse, hvor, hvordan og hvornår det gjorde mest ondt og derefter lagde han så en ny slagplan. Jeg skal ændre min holdning, sidde anderledes, lave nogle underlige øvelser hver 3. time og så fik jeg denne ryg pude med hjem til låns...Værsgo at gå i gang, og så fik jeg grønt lys til at starte på arbejde igen på onsdag eller torsdag, alt efter hvordan de her nye øvelser fik mig til at reagere, og så en ny tid på mandag igen.....Så nu håber jeg bare at det virker denne gang, for jeg er så f...... træt af at have ondt og være sygemeldt.
Det var nyeste raport her fra, nu vil jeg lave mine øvelser, hver 3. Time, så det må være nu....

søndag den 7. marts 2010

Solnedgang...

Så smukt så det ud i aften, da solen gik ned.
Billedet blev taget fra sønnens terrasse, og med denne skønne udsigt spiste vi aftensmad, hyggeligt og rart og med en masse dejlig mad.

Søndag formiddag...

Formiddagen er ved at nå sin slutning, jeg har ellers været tidlig oppe, for det der med at sove går ikke så godt i øjeblikket pga. arm, skulder og nakke...Men tidlig op kom jeg og efter morgenens surf på nettet og frisk morgenkaffe og brød, blev klokken nok til at gå en lille tur ud i den friske luft og det var lige det jeg trængte til...
Nu er jeg hjemme igen, har fået lagt lidt tøj sammen, vasket og hængt en ny op og tømt opvaskermaskinen, alle de der "små" ting vi kvinder "bare" gør....
Men her er meget som stadig trænger, men det må komme lidt hen ad vejen, når jeg forhåbentlig engang bliver helt "rask".
Om lidt vil jeg sætte mig i min sofa og slappe af og se lidt tv eller læse i en bog, hygge mig og nyde at det er søndag....Aftenen står på besøg hos sønnen og svigerdatteren, som har valgt menu'en i aften, dejligt bare at skulle ud og være gæst.
I morgen går turen igen til Fyssen, og det er med frygt i tankerne, for bare det nu ikke bliver meget værre igen, inden det bliver godt.
Det var lige et par søndags tanker her fra mig, rigtig god søndag til jer alle :-)

lørdag den 6. marts 2010

Have vandring....

Lidt smukke billeder fra min lille tur ud i haven....
Fine farver...

Solens stråler....

Og endnu et...

Dejlige billeder i en kold have, men godt for sjælen og sindet....

Flyttet ind..

Der er flyttet fugle ind i vores fuglehus i haven....Jeg troede aldrig det ville ske....For nu har det fuglehus hængt der i over 10 år, og jeg tror aldrig der før har boet en fugl i det, ikke før NU....
De små fugle flyver i pendulfart frem og tilbage, med grene, og holder udkik hver gang de dykker ned i "huset", sjovt at jeg lige fik øje på det :-) Det må da være de sande tegn på at foråret er på vej,ikk.
Dagen i dag skal gå med små oprydning og nussen rundt, og få klaret nogle af de mange hængepartier der er efter en lang sygemelding. Snart skal jeg tilbage på arbejdet, godt nok er min arm ikke helt 100 % klar endnu, men jeg må og skal altså igang igen, ellers bliver jeg ......
Men hold op hvor er det drøjt at komme af med sådan en tennisalbue, det havde jeg aldrig troet ville tage så lang tid, 5 uger er der nu gået, og helt væk er smerterne desværre ikke endnu, meget bedre, men ikke 100 % væk endnu desværre :-(
 På mandag skal jeg igen op hos Fyssen, jeg er meget spændt på hvad han vil sige til mig, jeg regner jo med at starte arbejde på onsdag, så jeg håber jo at han giver mig grønt lys.

fredag den 5. marts 2010

Røgede kartofler..

Min far kom på besøg i går, og med sig havde han røgede kartofler, to grå gæs og en dyre kølle. Gæssene og dyre køllen røg i fryseren til en anden gang, og jeg vil glæde mig til at skulle tilberede dem, kan i tro.
De ny røgede kartofler ligger i mit køleskab, og jeg går og overvejer hvad jeg skal spise dem sammen med, men jeg tror det bliver med fisk. Det er en af min far's spændende projekter, og det må jeg sige, de er både spændende og røgede....De dufter røget og smager røget, og de er ikke helt tosset. Han fortalte at de først er kogt, pillet og så røget i en kugle grill med bøge savsmuld i, hvordan ved jeg ikke lige, men han har lavet dem til mig i går morges, og det var jo rigtig pænt af ham :-)

Da han kom, havde han også Nulle med, hans elskede hund....Og sød er Nulle jo :-)

torsdag den 4. marts 2010

Rødt som tomat

Marinerede tomater er altid et hit her, og med dejlige lune nan-brød, ost, oliven og rødvin, ja så kan man ikke få det meget bedre.
Det var hvad vi fik i går aftes, dejligt og nemt.
Marinaden var rørt af en god olie, en god sjat balcamico, en god spsk. ahorn sirup, groft salt, peber, og en masse tørrede krydderier, persille, basilikum og oregano, og uhmmm det smagte lækkert.

onsdag den 3. marts 2010

Helt uden forklædning...

Hvor er det bare skønt igen at kunne se verden uden forklædning (sne).
Mit møde i byen i dag blev aflyst, og da jeg nu havde sat mig for at skulle ud, blev planerne ændret til kun at køre på biblioteket for at aflevere bøger, og så ellers i bilka og handle,så nu er alle depoter fyldt op igen, både med mad og et par bøger.
Hovedpinen er endelig forsvundet, sikke en lettelse, jeg var faktisk helt nervøs i går over de voldsome smerter, men nu går det fremad igen, heldigvis:-)
Aftenen står på afslapning, nem mad, marinerede tomater i olie/balcamico/honning/hvidløg og masser af krydderier, med dejligt nan brød til, ost, oliven og et godt glas rødvin og en masse tv....
Hvad skal i ha' og spise i aften?

Det trækker op...

Vejret er stadig ikke til at stole på, i går kunne vi se græsset, foråret var på vej, MEN så pludselig begyndte kæmpe store snefnug at drysse ned fra himmelen og på kort tid var alt dækket af et nyt lag hvidt...
Nu er det så lige at himmelen ser ud ligesom i går, så mon ikke vi igen skal have et nyt lag?
Dagen i går havde jeg nær aldrig kommet igennem, mit hoved var nærmest ved at eksplodere og smerterne gjorde at jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv og mit hoved..Heldigvis går det bedre i dag, jeg har stadig ondt i hovedet, nakke, skuldre og arm, men i dag kan jeg selv bære mit hoved i modsætning til i går.
Dagen i dag står på møde i byen, lidt indkøb med gemalen, for køleskabet er totalt tomt, og så må vi se hvad resten af aftenen bringer.